Få opslag som dette inden alle andre

DGI Storkøbenhavn søger en praktikant til at arbejde med kvinders deltagelse i foreningsidrætten

DGI Storkøbenhavn


Vi leder efter en praktikant, som kan understøtte vores arbejde med at sætte fokus på kvinder i idrætten. Praktikperioden løber fra 1. feb. 2021 til 30. juni 2021.

Praktikanten vil arbejde tæt sammen med konsulenterne i Motionsteamet i DGI Storkøbenhavn og får via dette team indsigt i et bredt felt af arbejdsopgaver lige fra kampagneindsatser til afvikling af aktiviteter og foreningsudvikling. Teamet dækker idrætterne atletik, løb, cykling, fitness, floorball og kampidræt.

Om praktikstillingen

DGI Storkøbenhavn er idrætsforeningernes udviklingshus og som praktikant i Motionsteamet vil du få indsigt i vores arbejde for at styrke og samarbejde med foreningerne både i organisatorisk og aktivitetsmæssig kontekst.

I foråret 2020 sætter Motionsteamet fokus på kvinder i idrætten, som vil være et tværgående tema i de enkelte konsulenters arbejde. Kvinder har generelt en lavere repræsentation end mænd i foreningsidrætten og vi ønsker derfor at iværksætte en fokuseret indsats for at flere kvinder bliver en del af foreningsfællesskaberne. Dette kræver fokus på både kommunikation, tilrettelæggelse af aktiviteter og arbejde med træningsmiljøer.

Arbejdsopgaverne vil bl.a. omfatte:

  • Kommunikationsindsatser og kampagner; dels målrettet foreninger og dels i samarbejde med foreninger
  • Generel research, analyse og formidling, som kan omsættes til konkrete tiltag
  • Understøttelse af aktiviteter i idrætterne fx
    • Cykling for kvinder
    • Motionsfloorball for kvinder
    • Kvindernes Kampidrætsdag
  • Samarbejde med foreninger om aktiviteter, udvikling og fælles satsninger
  • Tilrettelæggelse og deltagelse i temamøder og netværksmøder

Dine arbejdsopgaver og hverdag vil gå på tværs af teamet i forhold til at være med til at binde de mange indsatser sammen, men du vil også blive knyttet op på konkrete indsatser i afgrænsede perioder for at sikre fokus og fordybelse.

Som praktikant vil du arbejde med indsatser som i høj grad har omdrejningspunkt i foreningsidrætten, hvorfor det vil være en fordel at have kendskab til foreningsidræt og gerne også bestyrelsesarbejde.

Med i praktikstillingen hører adgang til frokostordning, PC og arbejdstelefon. Praktikstillingen er ulønnet og timetallet er som udgangspunkt 37 timer pr. uge – dog kan der laves andre aftaler under hensyn til praktikreglerne på den enkelte uddannelse.

Om dig

Vi leder efter en studerende med viden om og stor interesse for foreningsidrætten og et ønske om at bidrage til at flere kvinder finder vej til foreningerne.

Du har interesse i at arbejde i hele spektret fra målsætninger og kampagner til konkrete initiativer og tæt samarbejde med foreninger og fællesskaber i Storkøbenhavn.

Du er en dygtig formidler både mundtligt og skriftligt og synes det er spændende at sætte en dagsorden. Ligeledes har du en god fornemmelse for samskabelse og inddragelse, hvor vi sammen finder de gode løsninger.

Du kan lide at sætte dig ind i ny viden og derudfra bringe det i spil i praksis.

Du trives med fleksible arbejdstider og kan deltage i aftenmøder med foreninger og andre samarbejdspartnere.

Du har interesse i at tage et stort medansvar på en arbejdsplads, der er præget af engagerede medarbejdere, en god sag for foreningsidrætten samt en uformel omgangstone med godt humør og højt til loftet. Du vil indgå i et team af praktikanter, som du undervejs har løbende sparring og læring med.

 Om DGI Storkøbenhavn

DGI Storkøbenhavn er idrætsforeningernes udviklingshus. Som foreningsidrættens udviklingshus brænder vi for at skabe stærke, lokale idrætsfællesskaber. Vi samarbejder med alle typer af idrætsforeninger om bl.a. rekruttering af frivillige, facilitetsbehov, aktivitetsudvikling, foreningsdannelse, social inklusion, markedsføring, skolesamarbejder og eventafvikling.

Vi har oplevet massiv medlemsvækst i de seneste mange år. I 2019 havde vi ca. 550 medlemsforeninger med 205.000 medlemmer i alt.

DGI Storkøbenhavn dækker geografisk 11 kommuner i hovedstadsområdet: Ballerup Kommune, Dragør Kommune, Frederiksberg Kommune, Gentofte Kommune, Gladsaxe Kommune, Herlev Kommune, Hvidovre Kommune, Københavns Kommune, Lyngby-Taarbæk Kommune, Rødovre Kommune og Tårnby Kommune.

Vi er ca. 60 ansatte og har hovedkontor i Vester Voldgade 100 tæt på Københavns Rådhus – samt adgang til mødelokaler det nærliggende BLOX.”

Ansøgningsfrist og samtaler

Send din skriftlige ansøgning senest d. 11. december 2020 via den elektronisk ansøgningsformular; klik på ansøgningslinket. Samtaler afholdes løbende.

Spørgsmål og mere information

Læs mere om at være praktikant hos os på vores hjemmeside ”Praktikant i DGI Storkøbenhavn” her: ”Praktikant i DGI Storkøbenhavn”. Spørgsmål kan stilles til idrætskonsulent, Mette Baastrup på mette.baastrup@dgi.dk eller på tlf. 30 57 21 58.



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 11.12.2020
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.

Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Studerende Online

Ansøg
Opslagstype
Praktikplads
Geografi
Storkøbenhavn
Øresundsregionen
Uddannelse
Humaniora
Marketing & Business
Organisation & Ledelse
Samfundsvidenskab
Sprog, Media & Kommunikation
Undervisning & Pædagogik
Arbejdsområde
Administration
Forskning & Udvikling
Internet & Multimedia
Kommunikation & Media
Kunst & Kultur
Marketing & Reklame
Organisation & Forening
Politik & Samfund
Projektledelse
Få opslag som dette inden alle andre

DGI Storkøbenhavn - hurtigt overblik


DGI Storkøbenhavn
DGI Storkøbenhavn
Som udviklingshus forener vi byens aktive. Vi tror på bevægelse, og vi tror på, at det er noget, man gør bedst i fællesskab. Vi har mange års erfaring med at styrke idrætsforeningerne og skabe aktivitet i byen. Vi gør det igennem udviklingssamarbejde med de storkøbenhavnske idrætsforeninger og i partnerskaber om bevægelse med kommuner og organisationer. Vores mål er at få flere til at blive aktive og vores målgrupper er børn, seniorer, begyndere, rutinerede – kort sagt alle byens borgere!

Placering
Vester Voldgade 100, 1. sal
1552 København V
Logo: DGI Storkøbenhavn
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Vores medarbejdere

60

ansatte med videregående uddannelse

6
færdiguddannede kandidater ansat sidste år

10
studerende og praktikanter ansat sidste år


Uopfordrede ansøgninger

Vi modtager IKKE uopfordrede ansøgninger
Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

https://www.dgi.dk/foreningsledelse/min-landsdelsforening/dgi-storkoebenhavn


DGI Storkøbenhavn i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://studerendeonline.dk/job/1599863//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo
HPT