Få opslag som dette inden alle andre

Internship på DI's kontor i Mumbai, Indien

DI - Dansk Industri


Vær med i frontlinjen på et eksporteventyr.

Danmark og Indien har indgået et strategisk grønt partnerskab, og det har givet øget opmærksomhed på danske virksomheders muligheder i Indien. Det betyder travlhed på DI’s kontor i Mumbai, og derfor søger vi endnu en praktikant, som vil være med til at hjælpe danske virksomheder godt i gang på det indiske marked.

Hvis du er interesseret i global forretningsudvikling og leder efter en mulighed for at få international ”jord under neglene”, har du nu mulighed for at blive business analyst på DI’s kontor i Mumbai. Vores hovedopgave er at fremme dansk eksport og hjælpe danske virksomheder, der ønsker at udnytte de muligheder, som det store indiske marked repræsenterer.

Vi har brug for en skarp og god kollega der vil ta’ ansvar og kan løse opgaver inden for markedsudvikling, kommunikation og projektarbejde, og som kan bidrage til en god ’team spirit’.

Der vil som udgangspunkt være mulighed for at få merit for opholdet, som er ulønnet, men DI giver et månedligt boligtilskud oven i SU’en, som kan medtages. Herudover kan der søges om legater fra private fonde. Ideelt set vil vi gerne have en kandidat, der kan være hos os hele 2021, evt. i kombination med udarbejdelse af speciale, men vi vil også gerne høre fra dig, hvis du kun har mulighed for at være en del af teamet i kortere tid, dog minimum 6 måneder.

Om dig
Vi søger en person, der er ansvarlig og initiativrig med erfaring og mod på at:

  • analysere markedspotentiale i forskellige sektorer i Indien og udarbejde korte rapporter, oplæg og præsentationer herom
  • researche og kontakte danske virksomheder med aktuel eller potentiel interesse i det indiske marked med henblik på at identificere konkrete samarbejdsmuligheder
  • bistå i afholdelse af erhvervsdelegationer
  • tage ansvaret for konkrete, kommercielle virksomhedsprojekter med bistand fra kolleger
  • formidle den seneste udvikling i Indiens økonomisk-politiske situation til vores stakeholders via sociale medier samt korte artikler
  • identificere og tage kontakt til relevante samarbejdspartnere og aftagere af danske løsninger i Indien
  • repræsentere DI ved danske virksomhedsbesøg og inspirationsture i Mumbai
  • bistå med ad hoc-opgaver på kontoret.

Den ideelle kandidat:

  • har gennemført en bachelorgrad fra et kommercielt eller samfundsvidenskabeligt studie
  • har erfaring med og interesse for operationel markedsudvikling/business development og salg
  • har kulturel åbenhed og interesse for emerging markets/Indien
  • er struktureret med skarp analytisk sans
  • er ansvarlig, initiativrig og nysgerrig efter at lære nyt
  • har et godt humør, energi og overblik til at balancere flere opgaver på samme tid
  • er empatisk og har lyst til at samarbejde med forskellige typer mennesker
  • behersker flydende engelsk og dansk, mundtligt og skriftligt
  • har relevant arbejdserfaring fra tidligere jobs
  • er dygtig til formidling og tryg ved at tale med nye mennesker
  • har mulighed for at tiltræde senest 1. feb 2021.

Om os
DI’s enhed for international virksomhedsrådgivning (DI Business Development – DIBD) har siden 2008 haft kontor i Mumbai. Vi er til stede med et team, der består af en dansk kontorchef, en lokalansat, en business developer, en projektansvarlig og en praktikant. Fra Mumbai arbejder vi tæt sammen med vores kolleger i Dansk Industri i København såvel som danske virksomheder i Danmark og lokale samarbejdspartnere i Indien. På kontoret sidder også ansatte fra andre danske virksomheder, som arbejder gennem DI’s ’Own Man in India’- ordning (se mere her). Følg os på LinkedIn for mere information om vores aktiviteter i Indien.

Grundet coronasituationen arbejder alle danske ansatte pt. fra DI’s kontor på Rådhuspladsen, men vi tager tilbage til Mumbai, når situationen tillader det. I mellemtiden vil tiden i Danmark give dig mulighed for at få en god introduktion til den danske del af DI.

Ansøgning
Er du interesseret i at søge stillingen, bedes du sende en kort ansøgning (maks. 1 A4-side), CV og relevante papirer online via ansøgningslinket senest tirsdag d. 1. december. 2020. Samtaler forventes gennemført i perioden 3 – 8 december.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Business Development DI India Robert Jensen Brink på tlf: 3377 3971.

Region:

  • Region Hovedstaden

Jobtype:
Praktikant

Arbejdsdage:
Dag

Ansøgningsfrist:
01-12-2020

Arbejdssted:
Mumbai, Indien



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 01.12.2020
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Studerende Online

Ansøg
Opslagstype
Praktikplads
Geografi
Storkøbenhavn
Udlandet (øvrige)
Uddannelse
Humaniora
Marketing & Business
Samfundsvidenskab
Sprog, Media & Kommunikation
Arbejdsområde
Kommunikation & Media
Marketing & Reklame
Få opslag som dette inden alle andre

DI - Dansk Industri - hurtigt overblik


DI - Dansk Industri
DI - Dansk Industri
DI er en arbejdsplads med høje faglige ambitioner og dygtige kolleger. Som medarbejder er du selv med til at skabe din karriere, fordi du får ansvar og medindflydelse hver dag.

Placering
H.C. Andersens Boulevard 18
1787 København V
Logo: DI - Dansk Industri
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Uopfordrede ansøgninger

Vi accepterer uopfordrede ansøgninger


LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.di.dk


DI - Dansk Industri i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.





https://studerendeonline.dk/job/1602252//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo
HPT