Få opslag som dette inden alle andre

HR-konsulent med rekrutteringserfaring

Bruun & Hjejle



Er du dygtig til at spotte og rekruttere talenter? Har du erfaring med assessment-rekruttering? Og falder det dig naturligt at opbygge stærke relationer til dine interessenter? Så er dig, vi søger.

Jobbet
Som HR-konsulent er du ansvarlig for rekrutteringsprocessen fra A-Z både internt og eksternt og arbejder altid med øje for den overordnede strategi og employer branding. Du er sparringspartner for vores partnere og ledere og har ansvar for at rekruttere de bedste jurister og medarbejdere til hele huset. Du får afgørende indflydelse på beslutningsprocessen og sikrer, at vi rekrutterer intelligent gennem brugen af blandt andet data, effektive kanaler og i tæt samarbejde med forretningen. Derudover sikrer du, at vores processer er optimale for at kunne tiltrække og rekruttere de bedste talenter.

Andre opgaver vil blandt andet være løbende HR-udviklingsinitiativer i tæt samarbejde med resten af HR-teamet, employer branding-aktiviteter med særligt fokus på jurastuderende – såsom planlægning og eksekvering af karrieremesser, studiebesøg og netværksarrangementer – procesoptimering, assessment samt planlægning og udvikling af vores Bootcamp, som er et introforløb for nye fuldmægtige. Organisatorisk hører du til vores HR-team, som er en del af Business Support. HR-teamet består af 6 kollegaer udover dig – heriblandt to studentermedhjælpere.

”Som HR-konsulent – og min nye kollega – bliver du i denne stilling ansvarlig for at rekruttere de bedste talenter til Bruun & Hjejle. Du får et stort ansvar for at sikre, at vi har de rette kompetencer, så vi kan fastholde vores position som en førende advokatvirksomhed inden for M&A, fast ejendom og proces. Du får også en vigtig rolle inden for bl.a. employer branding og uddannelse. Og så bliver du en del af et stærkt team, hvor alle står klar til at hjælpe hinanden, så vi kan yde den bedste service til forretningen.”, udtaler HR-konsulent Birgitte A. Lauritzen.

Om dig
Vi forestiller os, at:

  • du har en relevant kandidatuddannelse inden for fx ledelse, organisation, HR eller erhvervspsykologi
  • du minimum har 5 års erfaring som HR-konsulent med solidt kendskab til rekruttering og employer branding på både operationelt og strategisk plan
  • du har erfaring med at drive assessment-forløb og volumenrekrutteringer, fx til graduate- og traineestillinger
  • du har erfaring med brug af intelligente rekrutteringsværktøjer samt rekrutteringstests og -cases
  • du har kendskab til de nyeste markedstendenser og anvender dem i din rekruttering, fx karakterudvikling på universiteter og generationstyper
  • du har erfaring med at implementere rekrutteringssystemer både operationelt og administrativt, herunder udarbejdelse af manualer, undervisningsmateriale og oplæring af brugere
  • du opfattes som en troværdig rådgiver af både partnere, ledere og medarbejdere på baggrund af din personlighed og faglige ekspertise
  • du opbygger stærke relationer både internt og eksternt, så du kan eksekvere på employer branding-aktiviteter
  • du er stærk i mundtlig og skriftlig kommunikation.

Vi tilbyder
Du bliver en del af et stærkt og nøje udvalgt hold, som er passioneret omkring at finde de rigtige løsninger. Vi er store nok til at tiltrække de store komplekse sager, men små nok til, at alle kender alle. Det betyder, at vi i vores dagligdag har en uformel omgangstone og kommer hinanden ved både fagligt og socialt. Vi har stor respekt for, at vi som individer er forskellige, og at karriere ikke kun handler om dygtiggørelse, specialisering og det næste skridt på karrierestigen. For os handler det også om at skabe et arbejdsliv, som harmonerer med alt det andet, livet også byder på. Vi tilbyder derfor fleksible arbejdsvilkår, som tager højde for dine individuelle behov. Derudover styrker vi det sociale sammenhold og støtter op om en sund livsstil gennem en række af sociale aktiviteter og events på tværs af forretningen.

Ansøg inden den 13. december 2020
Søg stillingen nedenfor, og vedhæft ansøgning, CV og karakterbeviser. Vi vurderer ansøgninger og kalder til samtaler løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Maia Amdi Voigt på telefon 26 86 64 37. Vil du lære os bedre at kende, kan du følge os på LinkedIn og læse mere om os her.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Bruun & Hjejle



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 13.12.2020
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.


Virksom - a-kasse og faglig organisation for selvstændige

Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Studerende Online

Ansøg
Opslagstype
Studiejob
Geografi
Storkøbenhavn
Uddannelse
Human Resources
Jura
Samfundsvidenskab
Arbejdsområde
Human Resources
Jura
Marketing & Reklame
Få opslag som dette inden alle andre

Bruun & Hjejle - hurtigt overblik


Placering
Nørregade 21
1165 København K
Logo: Bruun & Hjejle
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.bruunhjejle.dk


Bruun & Hjejle i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://studerendeonline.dk/job/1602497//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo
HPT