Økonomiassistent
Cand
Studiejob: Økonomiassistent
Søger du et studiejob indenfor økonomi i eller omkring Aarhus? Er du en holdspiller, og vil du være med til at udvikle virksomheden igennem dine opnåede resultater? Så er det dig, vi leder efter til dette spændende studiejob i Odder!
Timer/ugen 12.5
Lokation Midtjylland
Startdato 01. mar
Udd.niveau BSc./MSc.
Studiejobbet
I dette studiejob skal agere assistent for virksomhedens regnskabsansvarlige. Din primære opgave bliver at løbe med de bolde, som den regnskabsansvarlige kaster i din retning, og det kan være stort som småt. Eksempelvis oprette fakturaer, oprydning i ERP-systemet, analyser og andre forskellige opgaver. Du får yderligere en funktion, hvor du vil blive bragt i spil til en række forskellige finansielle arbejdsopgaver. Eksempelvis skal du hjælpe med konsolidering af koncernregnskab, transfer pricing samt udvikling af et nyt og smartere budgetsystem. Studiejobbet indeholder derfor både operationelle- og udviklende arbejdsopgaver.
Eksempler på arbejdsopgaver
- Hjælpe til med bogføring, afstemning og indberetninger
- Opbygning af beregningsmodeller- og værktøjer i Excel
- Optimering af arbejdsgange i økonomiafdelingen og udnyttelse af nyeste teknologiske løsninger
- Transfer pricing
- Skabe struktur og overblik over moms ved handel med udlandet
- Konsolidering af koncernregnskab
- Hjælpe med at udvikle et nyt budgetsystem
- Oprydning i ERP-systemet
- På sigt arbejde med Business Intelligence
- Diverse finansielle arbejdsopgaver – stort som småt, der løbende skal løses
Dine faglige og personlige kvalifikationer
Virksomheden søger en dygtig studerende, som brænder for at arbejde med økonomi og regnskab. De arbejder også med Business Intelligence, hvorfor det vil være en fordel, at du har interesse inden for dette område. Det forventes, at du er dygtig til dit fag, og at du tilgår arbejdsopgaverne med et smil og en god portion gåpåmod. Virksomheden arbejder efter værdierne: vinde, glæde og initiativpligt og går samtidig meget op i ærlighed. Det er derfor vigtigt, at du kan se dig selv arbejde inden for dette værdisæt.
Om dig:
- Du er en glad, udadvendt og smilende person
- Du er empatisk og ydmyg
- Du er lærenem
- Du er arbejdsom, initiativrig og proaktiv
- Du besidder stærke Excel-kompetencer
- Du er analytisk
- Du tør sige din mening og udfordre status quo
- Du har en positiv tilgang til både udfordringer og arbejdsopgaver.
Virksomheden
Du bliver i studiejobbet en del af en spændende virksomhed syd for Aarhus med omkring 50 medarbejdere, som allerede har en Cand-kandidat tilknyttet. Virksomhedens hovedkontor ligger i Odder, som er 30 minutter fra Aarhus C med offentlig transport. Det er derfor nemt at komme dertil med letbanen eller bussen. Virksomheden specialiserer sig i innovative og kreative løsninger med fokus på skilte og visuel identitet. I dagligdagen som studiemedhjælper kommer du til at arbejde tæt sammen med ledelsen i virksomheden, hvilket betyder, at der ikke vil være langt fra idé til handling.
Ønsker du at søge studiejobbet, skal du igennem vores rekrutteringsflow, som du finder til højre på denne side. Hvis du vil høre mere om studiejobbet, er du velkommen til at kontakte Thomas Striboll på 60 17 86 80 / thomas@cand.dk
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:
Jobsøgerinteresse
Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.