Er du vores nye Head of Payroll og er du klar til at lede Accountor’s dygtigste lønkonsulenter?
Accountor Group
Titel:
Head of Payroll
Ansøgningsfrist:
Hurtigst muligt
Sted:
Herlev
Kontaktperson:
Jeanette Elin Nielsen
I Accountor Danmark A/S søger vi en Head of Payroll til vores engageret lønteam. Vi er Nordeuropas største konsulentvirksomhed indenfor løn, økonomi- og regnskab. I Danmark er vi 100 medarbejdere med kontor i Herlev og Herning. Vores værdier respekt, tillid, mod og fremtid er forankret i vores hverdag
Vi arbejder konstant med optimering og automatisering af vores arbejdsgange. Det gør vi, for at skabe værdi og sikre levering af løn- og regnskabsservice til vores kunder i høj kvalitet til en konkurrencedygtig pris. Nye opgaver kommer med stadig større hastighed og med krav om hurtig og effektiv håndtering.
Vi er eksperter i lønadministration, overholdelse af deadlines og opbevaring af personfølsomme data, så det er vigtig for os, at vores kunder har følelsen af, at være i sikre hænder, når lønadministrationen outsources til os.
Vi ønsker hele tiden at gøre tingene smartere gennem automatisering med robotter - Er det en rejse du vil med på? Er det dig der sammen med teamet sætter standarden, når det drejer sig om effektiv
lønadministration og kundeservice?
Hos Accountor vil du få en spændende og yderst vigtig funktion hvor ledelse er en stor del. Du får ansvaret for, at sikre den daglige drift af løn til alle vores kunder. Det er en stilling hvor der er mange opgaver og meget ansvar og hvor du har mulighed for at sætte dit eget præg i tæt samarbejde med teamet. Du indgår i Accountors ledelsesteam, hvor du har stærke sparringspartnere og mulighed for også at præge udviklingen af Accountor.
Udover en stærk faglighed i rollen som Head of Payroll, har du masser af energi og overskud og er i stand til at bevare overblikket uden at miste blikket fra detaljen. Du er en dygtig kommunikator med en åben, imødekommende og involverende lederstil. Du har en stærk procesforståelse og kan dokumentere konkrete resultater i den sammenhæng. Du er interesseret i at få skabt gode relationer på tværs af både fagområder og virksomheder.
Dine arbejdsopgaver inkluderer:
- Ledelse og udvikling af afdelingens medarbejdere
- Prioritere ressourcer i forhold til frontoffice og backoffice
- Løbende sikring af god trivsel
- Ansvarlig for den daglige drift og sikre at alle kunder får rettidig løn
- Procesoptimering samt udvikling og vedligeholdelse af forretningsgangene i lønafdelingen
- Sparring med salg om salg til nye kunder
- Sikre korrekt implementering af nye kunder
- Udvikle vores lønskole, hvor vi løbende har uddannelse af 5-6 trainees
Den rette profil har følgende kvalifikationer:
- Du har stærke ledelses erfaring indenfor løn
- Du er i stand til at tage selvstændige og hurtige beslutninger
- Du er ansvarsbevidst og ærekær omkring dine opgaver
- Du er systematisk og grundig og evner samtidig at bevare overblikket med fokus på det væsentligste
- Du er velorganiseret og en god planlægger
- Du er en teamplayer og en god sparringspartner
- Du har en god IT forståelse og forstår, hvordan vi med fordel kan effektivisere ved brug af robot teknologi
- Du har erfaring med et eller flere af de centrale lønsystemer i Danmark
- Du besidder et stort engagement og gå-på-mod
- Godt humør og høj grad af fleksibilitet
- Trives i en servicerende, udadvendt og særdeles selvstændig rolle
- Stærk kommunikativ i både skrift og tale
Det væsentlige for at lykkes i denne stilling er, at du besidder personligt drive, gode lederegenskaber og masser af engagement. Du skal have lysten og viljen til at tager ejerskab i dit arbejde og dine ansvarsområder. Du behersker engelsk i både skrift og tale.
Den rette kandidat tilbydes et udviklende og spændende job med gensidig frihed under ansvar. Du bliver en del af en spændende organisation i vækst, hvor den enkelte medarbejder er i fokus og arbejdsmiljøet er åbent og uformelt.
Ansøgningsproces
Send venligst din ansøgning og CV via nedenstående link. Du opfordres til at søge hurtigst muligt, da vi behandler ansøgningerne løbende. Vi glæder os til at høre fra dig.
Ønsker du yderligere oplysninger
Er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Jeanette Elin Nielsen (+45 30700632)
Hvem er vi?
Accountor Denmark A/S udbyder finansiel outsourcing og lønoutsourcing for alle typer af virksomheder og organisationer, udlejning af fastansatte økonomikonsulenter samt rekruttering af økonomimedarbejdere på alle niveauer. Vi er en del af Accountor Group som er den største Nordeuropæiske leverandør på sit område og beskæftiger alene i Norden 2.500 økonomikonsulenter. Vi søger en selvstændig kollega, da du kommer til at arbejde meget med frihed under ansvar og selv er ansvarlig for dine arbejdsopgaver og deadlines. Vi har et godt socialt miljø, hvor vi lytter til og hjælper hinanden. Der er meget fleksibilitet hos os og er du ambitiøs og søger udfordringer, kan du få lov til at prøve kræfter med mere end de vante opgaver. Der er samtidig rig mulighed for en sund work-life balance, da det er medarbejderens egen opgave at planlægge sin arbejdsdag.
Send ansøgning
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:
Jobsøgerinteresse
Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.