Få opslag som dette inden alle andre

Praktikanter til NCC, Beton & Anlæg, Civil Engineering, Efterår 2021

NCC


Ansøgningsfrist: 30-04-2021 -

Ansøg her

Er du ingeniør- eller konstruktørstuderende, og har du lyst til at løse komplekse anlægsopgaver hvor faglige kvalifikationer, samarbejdsevner og gennemslagskraft skal gå op i en højere enhed?
Byg fremtiden hos os.
”NCC har mange forskellige afdelinger og muligheder, hvilket gør det enormt attraktivt for mig at se det som en fremtidig arbejdsplads. Her kan jeg indfri mine ambitioner og drømme, hvor jeg kan være med til at bygge folks drømme og føre bæredygtigt byggeri frem.” Tobias, tidligere praktikant i NCC.

Bliv en vigtig del af vores spændende projekter
I NCC Civil Engineering udfører vi komplekse anlægs- og infrastrukturprojekter, bl.a. betonbygværker, som pumpestationer, spildevandsbassiner, drikkevandsbeholdere, samt ledningsarbejder, tunnelering og byggegruber. Som praktikant kommer du til at assistere med planlægning og styring af egenproduktion og fagentreprenører. Du skal koordinere indkøb af leverancer og efterfølgende udførelse. Du skal styre og følge op på tid, kvalitet og økonomi, så vi når i mål med projektet og får en tilfreds bygherre.

”At være praktikant i Civil har været udfordrende, for på skolebænken som bygdesigner med speciale i statik, har jeg ikke lært meget om jord og ledninger. Det er rigtig spændende at arbejde med, og forstå hvad der sker på ledningstegninger. I min praktiktid har jeg haft rig mulighed for både at arbejde med råjord, ledninger og betonkonstruktioner.” Tobias, tidligere praktikant i NCC.

Til efteråret 2021 søger vi 3 praktikanter, blandt andet til følgende projekter:

NYKØBING FALSTER SYGEHUS
Projektet er en del af udvidelsen af det eksisterende Nykøbing Falster Sygehus Fase 2. Projektet omhandler opførelse af en tunnel på ca. 130 meter for Region Sjælland i hovedentreprise. Tunnellen skal forbinde en eksisterende hospitalsbygning med den fremtidige bygning, og dertilhørende nedrivnings- og ombygningsarbejder omkring rum ved tilkobning til den eksisterende bygning. Tunnellen går fra en høj kælder, går under terræn og møder fremtidig hospitalsbygning i kælderniveau. Tunnellen opføres i tre etaper pga. ambulancetrafikken i området, hvoraf de to etaper er i spunset byggegrube, og den sidste er i ren udgravning. Selve tunnellen støbes på stedet, og der er både omlægning af ledninger og aptering af tunnellen indeholdt. Projektet er startet op i februar, og løber frem til januar 2022. NCC udfører anlægsarbejderne i egenproduktion. Der er fra Regionens side fokus på logistikken under byggeriet, og at arbejdet udføres midt i et hospitalsområde i drift. Projektet kræver skarp koordinering med alle parter, og alle NCCs spidskompetencer bliver bragt i spil på opgaven. Projektets samlede kontraktsum er ca. 22 mio. kr. ex. moms.

GENBRUGSPLADS, HELSINGØR
NCC har fået tildelt projektet ny genbrugsplads i Helsingør i totalentreprise for Forsyning Helsingør. Den nye genbrugsplads skal løfte den igangværende udvikling af affalds- og ressourcehåndteringen i Helsingør Kommune. Genbrugspladsen skal give øget fokus på kvalitet i affaldsbehandlingen og sikre bedre sortering for at fremme genbrug og videresalg, således at ressourcerne kan komme tilbage i kredsløbet. Genbrugspladsen omfatter et areal på 11.300 m2 og med et samlet bygningsareal på ca. 620 m2 i to bygninger. Bygningerne på grunden omfatter mandskabsbygning, bygning for direkte genbrug, bygning for farligt affald (OKA), elektronikaffald (EE) og et disponibelt rum. Pladsen udformes som et stort cirkelsalg i to adskilte planer. På øverste plan aflæsses affald og på nederste plan foregår al håndtering og kørsel med tung trafik. Der etableres en overdækning i kanten af det sænkede cirkelsalg, som vil have en støjreducerende funktion. Hovedkonstruktionen i både overdækning og bygninger er stål. Bygningerne har lette ydervægge og tage er grønne sedum tage. Rundt om pladsen laves der spunsvægge, støjskærme og støttemure. Genbrugspladsen i Helsingør er et spændende projekt som omfatter rigtig mange ingeniørfaglige discipliner. Planlagt opstart af projektet er i april 2021 og forventes afsluttes i maj 2022.

Vi garanterer, at du får et udbytterigt og udfordrende praktikforløb. Du bliver udfordret på din evne til at træffe de rigtige beslutninger i en travl hverdag og samtidig se fremad og løse problemerne inden arbejdet udføres i marken. Det er sjovt og spændende, og vi giver dig al den hjælp, du skal bruge. ”Hvis man vil og byder ind, får man lov til at arbejde på lige fod med de andre, og det øger motivationen og interessen for det man laver. Jeg har haft nogle rigtig sjove og lange dage, hvor man får lov til at lave ting som også bliver brugt på byggepladsen. Det giver en helt anden form for interesse, motivation og læring.” Tobias, tidligere praktikant i NCC.

I NCC Civil Engineering er vi helt fremme på den digitale udvikling. Vi bruger droner, tablets, 3D print, 3D og 4D modeller, og vi er med til at drive den digitale udvikling. Der er derfor rig mulighed for at vise, hvad du kan bruge de nyeste teknologier til.

Du bliver en del af holdet
Hos NCC arbejder vi i teams, og vi bidrager alle til at nå vores fælles mål. Som praktikant indgår du derfor som en vigtig del af teamet, og du arbejder tæt sammen med erfarne kolleger. Du bliver udfordret på din evne til at træffe de rigtige beslutninger i en travl hverdag og samtidig se fremad og løse problemerne inden arbejdet udføres i marken. Det er sjovt og spændende, og vi giver dig al den hjælp, du skal bruge.

Vi planlægger dit praktikforløb i fællesskab
Det er vigtigt for os, at din praktiktid hos os bliver både udfordrende og spændende, og vi lytter gerne til dine idéer og ønsker.

”NCC går meget op i at have praktikanter, og det kan man tydeligt mærke. Det er bare noget andet at komme ud og se tingene end at læse om dem i en bog – og det får jeg virkelig rig mulighed for her.” Emilie, tidligere praktikant i NCC.

Vil du prøve din viden af hos os?
Så send os din ansøgning med CV her. Vi holder løbende samtaler, så skynd dig.

Du søger praktikpladsen via www.ncc.dk/job. Her kan du også læse mere om, hvordan det er at være i praktik hos os, og se filmen med vores kolleger Esmar og Bue https://youtu.be/cS_o6aRp3t0.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til Afdelingschef Hans Lindrum på +45 31 12 57 88.

#LI-DNI



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 30.04.2021
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.

Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Opslagstype
Praktikplads
Geografi
Nordsjælland
Sydsjælland & Øer
Uddannelse
Administration
Anlæg, Byggeri & Konstruktion
Arkitektur, Kunst & Design
Klima, Miljø & Energi
Maskin & Design
Teknik & Teknologi
Arbejdsområde
Konstruktion & Beregning
Teknik
Transport & Logistik
Få opslag som dette inden alle andre

NCC - hurtigt overblik


Placering
Østmarken 3B
2860 Søborg
Logo: NCC
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Uopfordrede ansøgninger

Vi accepterer uopfordrede ansøgninger


LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Karrieresider

Læs mere om os på vores karrieresider:
http://www.ncc.dk/da/OM-NCC/Presse/Klaus-Kaaes-Gasteblog/

Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.ncc.dk


NCC i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.





https://studerendeonline.dk/job/1625038//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo
HPT