
Studentermedhjælper søges til Fællessekretariatet for National Videnskabsetisk Komité (NVK) og de Videnskabsetiske Medicinske Komitéer (VMK) og Det Et
Sundheds- og Ældreministeriet
Om os
Fællessekretariatet består af 16 medarbejdere, der betjener NVK og Det Etiske Råd. Grundet oprettelse af flere nye videnskabsetiske medicinske komitéer (VMK) forventes på sigt en større udvidelse af sekretariatet.
NVK og VMK beskæftiger sig med spørgsmål vedr. beskyttelse af forsøgspersoner, der deltager i sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter. Endvidere følger NVK forskningsudviklingen samt arbejder for kvalitetsudvikling og læring i det videnskabsetiske komitésystem. NVK fungerer både som førsteinstans ved anmeldelse af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter, der vedrører særligt komplekse områder, samt som ankeinstans for afgørelser truffet af de regionale videnskabsetiske komitéer.
Din hverdag hos os
Du bliver primært tilknyttet den del af sekretariatet, der betjener NVK og VMK.
Dine opgaver vil blandt andet være, at:
- Journalisere og screene indkomne projekter
- Behandle tillægsprotokoller
- Indhente ekspertudtalelser
- Udarbejde udkast til afgørelser
- Lave opfølgning på sager, sagsoversigter m.m.
- Deltage i adhoc projekter
- Besvare konkrete og generelle forespørgsler
- Udføre praktiske opgaver i sekretariatet.
Din uddannelse, erfaring samt personlige kvalifikationer
Vi forventer, at du er aktivt jurastuderende. Det vil være en fordel, at du følger eller har haft kursusfaget sundhedsret. Du skal kunne formulere dig kort og præcist både skriftligt og mundtligt. Endvidere har vi en forventning om, at du har gode samarbejdsevner, er fleksibel, og villig til at påtage dig mange forskelligartede opgaver.
Om ansættelsen
Ansættelsen sker efter gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale mellem Finansministeriet og HK/Stat for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK), jf. aftalens bestemmelser vedrørende timelønnede.
Den ugentlige arbejdstid udgør ca. 15 timer som tilrettelægges fleksibelt i forhold til undervisning og eksamensperioder. Vi ønsker tiltrædelse snarest muligt.
Kontakt os gerne
Få mere at vide om stillingen ved at ringe til fuldmægtig Sadiye Müge Erdölek på tlf. 7221 6671.
Er du interesseret?
Klik på ”søg stillingen” og send os din ansøgning med CV, eksamensbevis samt evt. anden relevant dokumentation. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 5.
Fællessekretariatet for Det Etiske Råd, NVK og VMK har røgfri arbejdstid.
Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap, etnisk baggrund.
Jobsøgerinteresse
Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.