SLING praktikant til Naturstyrelsen Søhøjlandet
Naturstyrelsen
Er du skov- og landskabsingeniør (SLING) studerende? Kan du nu søge din praktikplads hos Naturstyrelsen.
Om os
Naturstyrelsen Søhøjlandet forvalter ca. 18000 ha. natur- og skovarealer i Midt- og Østjylland. Fra store heder og hedeplantager ved Nørlund og Gludsted over skovene og søerne omkring Silkeborg til Nordby Bakker på Samsø. Derudover står vi også for skovrejsning ved bl.a. Aarhus, Skanderborg og Horsens, administration af jagt- og vildtforvaltningsloven og udfører forskellige lav- og vådbundsprojekter.
Vi beskæftiger os med naturnær skovdrift, naturpleje, naturgenopretning, urørt skov, skovrejsning, friluftsliv og friluftsfaciliteter, naturformidling, jagt- og vildtforvaltning og sågar elværksdrift. De mange opgaver løses ofte i et tæt samarbejde med kommuner, organisationer, frivillige, entreprenører m.m.
Vores opgaver spænder vidt, så vi er også en bredt sammensat skare på pt. 18 funktionærer, 10 skovarbejdere og 2 slingpraktikanter.
Er du interesseret i at arbejde sammen med os om at løse disse spændende opgaver, skal du blive vores næste slingpraktikant.
Om praktikken
Vi kan tilbyde en til to praktikpladser på en fagligt, geografisk og menneskeligt meget vidtfavnende og spændende arbejdsplads. Kørekort er nødvendigt på grund af arealernes spredte beliggenhed. Enheden har tjenestebiler, som kan benyttes.
Vi tilbyder
Enhedens kontor ligger i skønne omgivelser i skoven op til Silkeborg by tæt ved Aqua Ferskvandscenter.
Vi kan tilbyde lejebolig i Myrhus som ligger i gå afstand fra enhedskontoret
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål så ring til skovfoged Thorbjørn Nørgård, mobil 40 28 05 71.
Sådan søger du stilingen
Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning, CV m.m. senest den
12. februar 2021
, hvorefter vi forventer at gennemføre samtaler i en af de følgende uger.
Er du interesseret i at uddanne dig til skov- og landskabsingeniør kan du læse mere om uddannelser på https://skovskolen.ku.dk/.
Bonusinfo: Danmarks højeste træ findes i Søhøjlandet, Danmarks reneste søer findes i Søhøjlandet, Danmarks højeste bjerge findes i Søhøjlandet, de fleste fritlevende sumpskildpadder findes i Søhøjlandet, de største maller er fanget i Søhøjlandet, de største sammenhængende bevoksninger af gammel bøg findes i Søhøjlandet, verdens ældste aktive hjuldamper findes i Søhøjlandet osv.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:
Jobsøgerinteresse
Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.