ULing-/SLing-praktikant til Slagelse Kommune
Slagelse Kommune
Hvem er vi?
Entreprenørservice i Slagelse Kommune planlægger, udbyder og udfører driften af de kommunale parker, pladser, skove, strande, naturområder, gadekær, vejarealer med mere. Vi er bindeled mellem politikere og borgere på den ene side, og driftspraksis på den anden.
- Vi arbejder med politiske ønsker og prioriteringer og fører dem ud i livet.
- Vi mødes med borgere, lytter til forslag og indarbejder dem på et strategisk og operationelt niveau.
- Vi er det faglige indspark, der sikrer de rigtige, helhedsorienterede løsninger.
Teamet og dine tætteste kollegaer tæller ni planlæggere, heraf fire SLing’ere. Vi arbejder tæt sammen med den udførende enhed, hvor vi totalt set er over 100 medarbejdere, der tæller alt fra gartnere, landmænd, åmænd, arborister til administrationsfolk – vores erfaring og baggrund spænder vidt.
Vi har haft SLing- eller HoPi-studerende siden 2004.
Hvad får du?
Du får mulighed for at arbejde med alle vores opgavetyper:
Længerevarende projekter, som for eksempel at udarbejde skov- og træstrategier, skovrejsning, igangsætning af mere biodiversitet, parkplanlægning eller drift af andre elementer.
Korterevarende ad-hoc opgaver som omlægning af arealer eller ekstraordinære naturplejetiltag. Disse opgaver sker ofte i samarbejde med borgere, interesseorganisationer, politikere og andre afdelinger i kommunen.
Vi har arbejdet med biodiversitet, før det blev populært – måske du kan bidrage med nye ideer og implementere dem i driften?
Vi har en uformel omgangstone og vægter et godt, socialt arbejdsmiljø – også under corona, hvor det for eksempel plejes via webmøder. Du får én primærkontakt, med hvem du koordinerer arbejdsdag, opgaver, emner med videre, men du kan tilknyttes flere i løbet af praktikken. Dette vil afhænge af dig, og hvordan og hvornår arbejdsopgaverne opstår.
- Du får arbejdstøj og mulighed for booking af firmabil efter behov.
- Vi er fleksible i forhold til længden af din praktik, og vi har tradition for at tilbyde lønnet studiejob i sommerferien før praktikperioden.
Spørg os gerne!
Er du nysgerrig, så ring gerne
Vi kan måske mødes på afstand til tilsyn på en opgave i byen, skoven eller det åbne land?
Kontakt
- Mario Heuser, mail maheu@slagelse.dk eller mobil 20 46 35 86
Samtaler sker løbende.
Opret jobprofil
Tiltrædelse:
1. september 2021
Arbejdssted:
Entreprenørservice Slagelse
Læs mere om Slagelse Kommune
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:
Jobsøgerinteresse
Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.