Få opslag som dette inden alle andre

Praktik hos Rambøll Management Consulting, Social & Economic Impacts (København & Aarhus)

Ramboll Group



Praktik hos Rambøll Management Consulting, Social & Economic Impacts (København & Aarhus)

Bring din teoretiske og metodiske viden i spil og vær med til at skabe fremtidens løsninger inden for de brede velfærdsområder eller inden for bæredygtighed med fokus på grøn omstilling med et praktikophold i Social & Economic Impacts. For et vellykket og udbytterigt praktikophold er det afgørende, at du har lysten til at afprøve konsulentrollen og udvide dine kompetencer inden for blandt andet planlægning, gennemførelse og formidling af dybdegående evalueringer og analyser samt implementering af forandringer.

Vi søger netop nu to typer af praktikant-profiler, med interesse i at arbejde med henholdsvis:

1. udvikling af fremtidens velfærdsløsninger inden for bredt udsnit af velfærdsområderne (fx på børne-, unge-, beskæftigelses-, integrations-, udsatte- eller sundhedsområdet), eller

2. bæredygtighed og grøn omstilling, med fokus på at skabe langsigtede bæredygtige løsninger for samfundet inden for bl.a. byudvikling-, miljø- og energiområdet.

Er du vores nye praktikant? Klik på ansøg-knappen og start ansøgningsprocessen.

Inviting bright minds
Vil du flytte grænserne for dit fag, mens du udvikler dig i et miljø, hvor vi værdsætter samarbejde og tillid? Vi arbejder for at skabe en bæredygtig fremtid, og vi gør os umage for at sætte standarden for vores branche med inspirerende projekter og innovative løsninger. Hos os bliver du en del af en global virksomhed, der har haft succes siden 1945. Sammen går vi forrest og sætter positive aftryk på samfund, virksomheder og mennesker over hele verden.

Du bliver en del af vores afdeling Social & Economic Impacts
Du bliver en del af Social & Economic Impacts, som leverer ydelser, der løfter beslutningsprocesser, kvalitet og effektivitet i den offentlige sektor. Her anses viden som en katalysator for forandring og bæredygtighed som et gennemgående element. Vores vision er klar: “with evidence-based policy design, implementation and evaluation we assist clients in creating outcomes hereby realising the highest social and economic impacts in society”. I afdelingen er vi ca. 90 medarbejdere, inkl. praktikanter og studentermedhjælpere, og du vil indgå i et eller flere teams igennem din praktikperiode.

Profil 1: I praktikopholdet med fokus på velfærdsområderne bliver dine vigtigste opgaver og ansvarsområder en eller flere af nedenstående:

  • Desk research på eksisterende viden forud for dataindsamling
  • Planlægning og bistand i forbindelse med dataindsamling (fx interview og observation eller design, opsætning og gennemførelse af surveys)
  • Databehandling og datarens af register og/eller surveydata
  • Økonometriske, statistiske analyser samt excel-modeller
  • Kvalitative og deskriptive analyser
  • Afrapportering og formidling af analyseresultater i forskellige formater (fx rapporter, inspirationskataloget og oplæg).

Profil 2: I praktikopholdet med fokus på bæredygtighed og grøn omstilling bliver dine vigtigste opgaver og ansvarsområder en eller flere af nedenstående:

  • Desk research på eksisterende viden forud for dataindsamling
  • Planlægning og bistand i forbindelse med dataindsamling (fx interview, opsætning og gennemførelse af surveys)
  • Samfundsøkonomiske analyser og vurderinger af større offentlige projekter eller policy-tiltag
  • Lokal- og regionaløkonomiske analyser
  • Økonometriske, statistiske analyser samt excel-modeller
  • Afrapportering og formidling af analyseresultater i forskellige formater (fx rapporter og oplæg).

Dit udgangspunkt for konstant udvikling
Fra din første dag i Rambøll støtter vi din personlige og professionelle udvikling. Vi forventer, at dit udgangspunkt er:

  • At du studerer på det sidste år af din bachelor eller er kandidatstuderende på en relevant videregående uddannelse (fx statskundskab, økonomi (cand.polit, cand.oecon), international economics (cand.merc.iec), sociologi, folkesundhedsvidenskab, psykologi, antropologi eller lignende)
  • At du har stærke analytiske evner samt erfaring med kvantitative og/eller kvalitative metoder
  • At du er kommunikativ dygtig og kan skrive og tale korrekt på både dansk og engelsk
  • At du brænder for at gøre en forskel og kan se dig selv gøre karriere indenfor konsulentbranchen
  • At du er selvstændig i din opgaveløsning, har tillid til egne evner og kan være proaktiv.
  • At du har kendskab til Excel og gerne statistiske software programmer (STATA, SAS eller SPSS).

Når vi gennemgår ansøgernes profiler, lægger vi vægt på både personlighed, faglige resultater, erfaringer samt din motivation for at søge stillingen.

Praktikperioden løber fra d. 01.09.2021 til og med 31.01.2022 eller efter anden aftale. Som udtryk for påskønnelse af det arbejde, du udfører, er der mulighed for at få en erkendtlighed ved siden af din SU i overensstemmelse med SU-loven på området. Der er tale om et fuldtidsforløb, men vi tilbyder fleksibilitet i forhold til arbejdets tilrettelæggelse.

Hvis du har, hvad der skal til, er der efter endt praktikforløb endvidere mulighed for en efterfølgende fastansættelse – mange af vores nuværende konsulenter startede deres karriere som praktikant eller studentermedhjælper.

Velkommen til vores Management Consulting division
Rambøll Management Consulting er en af de største rådgivningsvirksomheder i Norden med en stærk historie inden for udvikling af den offentlige sektor. Med 600 eksperter klæder vi top-virksomheder og offentlige kunder på til at handle i en bæredygtig fremtid. Vi er især efterspurgt, fordi vi kombinerer managementrådgivning med tekniske kompetencer.

Rambøll i Danmark
Rambøll er en førende international ingeniør-, arkitekt- og rådgivningsvirksomhed grundlagt i Danmark i 1945. I dag beskæftiger vi 16.500 medarbejdere på verdensplan, og i Danmark er vi 3.500 kolleger, der skaber innovative løsninger inden for byggeri, transport, arkitektur, miljø, vand, energi og managementrådgivning. Hos os kan du være med til at udvikle bæredygtige løsninger, der gavner vores kunder, slutbrugerne og samfundet som helhed.

Sådan ansøger du
Ansøg online. Vedhæft dit CV, motiveret ansøgning, karakterudskrift og relevante dokumenter, der viser, hvorfor du er den bedste kandidat til jobbet, og hvornår du kan starte. Hertil, bedes du angive hvilken af de to praktikantprofiler, du har interesse i at ansøge til: 1) udvikling af velfærdsområderne eller 2) bæredygtighed og grøn omstilling.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Ditte Søegaard Nielsen på DIN@ramboll.com vedr. praktik i København eller Mads Hjortskov på HJO@ramboll.com vedr. praktik i Aarhus.

Vi glæder os til at læse din ansøgning. Deadline: 12.03.2021.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Ramboll Group



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 12.03.2021
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Studerende Online

Ansøg
Opslagstype
Praktikplads
Geografi
Østjylland (Aarhus)
Uddannelse
Humaniora
IT
Klima, Miljø & Energi
Marketing & Business
Naturvidenskab
Samfundsvidenskab
Teknik & Teknologi
Økonomi & Revision
Arbejdsområde
Arkitektur & Design
Data & analyse
Konstruktion & Beregning
Politik & Samfund
Rådgivning & Support
Økonomi & Forvaltning
Få opslag som dette inden alle andre

Ramboll Group - hurtigt overblik


Ramboll Group
Ramboll Group
Ramboll is a leading engineering, design and consultancy company founded in Denmark. Ramboll employs 13,000 committed professionals, working in numerous teams. We are always on the lookout for innovative, resourceful, professional and experienced colleagues.

Placering
Hannemanns Allé 53
2300 København S
Logo: Ramboll Group
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Uopfordrede ansøgninger

Vi accepterer uopfordrede ansøgninger


LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.ramboll.dk


Ramboll Group i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://studerendeonline.dk/job/1642042//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo
HPT