Sygeplejerske i fast stilling til sengeafsnit M3 i Medicinsk Afdeling, SUH Køge
Region Sjælland
Er du en glad sygeplejerske som vil bidrage til et positivt arbejdsmiljø – så læs endelig videre
M3 - et sengeafsnit der tilbyder uddannelse og kompetenceudvikling
M3 modtager akutte medicinske patienter hele døgnet. Vi har speciale i intern medicin, geriatri og endokrinologi, sidstnævnte med regionsfunktion. Patienterne modtages til udredning og opstart af akut behandling, herunder tilstande som sepsis, rabdomyolyse, pneumoni, UVI og KOL i exacerbation, og endokrinologiske akutte tilstande, som ketoacidose og addisonkrise. På nuværende tidspunkt varetager vi også behandlingen af covid-19 patienter.
Vores afdeling består af:
- En blandet personalegruppe bestående af sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter, nye og erfarne mænd og kvinder med dansk og/eller udenlandsk baggrund
- 2 nærværende afdelingssygeplejersker med engagement i både ledelsen af personalet, i den faglige udvikling, men som også er en del af plejen
Vi søger en sygeplejerske med lyst til at behandle den ældre medicinske patient med værdighed. En sygeplejerske som arbejder struktureret og løsningsorienteret. En sygeplejerske som møder patienten med et smil, som gerne smitter af på os andre.
Vi tilbyder:
- Et højt flow i vores patientforløb, så du skal både trives med det korte og de mere længerevarende indlæggelsesforløb
- Udskrivningskoordinatorer, som i samarbejde med lægen og sygeplejersken tager sig af udskrivelserne hos den komplekse patient, så du kan prioritere sygeplejen!
- Godt tværfagligt samarbejde med læger, ergo- og fysioterapeuter, præster og bioanalytikere
- Faglig udvikling uanset om du er nyuddannet eller erfaren
- Årlig deltagelse i skills station undervisning med forskellige sygeplejefaglige emner
Vi kan tilbyde en fuldtidsstilling i todelt vagttype enten dag/aften eller dag/nat. Vi arbejder enten hver anden eller hver tredje weekend, 8 timer. Vi aflønnes efter DSR overenskomst for regionen med fast medicinsk tillæg, og mulighed for at stige i tillæg efter kompetencetrinsmodellen. Vi har mulighed for at tilbyde uddannelse i form af diplomfag i f.eks. akut sygepleje, samt vejlederuddannelse. På sigt vil der også for den rette være mulighed for at læse en master i klinisk sygepleje.
Vi er i rivende udvikling og skal implementere geriatri og sygeplejen til denne patientgruppe, og så er vi det første medicinske afsnit som skal flytte lokaler, når første etape af det nye Sjællands Universitets Hospital Køge er bygget i 2022.
Læs mere om Medicinsk Afdeling her
Se og hør mere om Medicinsk Afdeling her
Du er meget velkommen til at kontakte os til en uformel snak – hvor vi kan fortælle dig meget mere om afsnit M3.
Samtaler vil foregå løbende.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:
Jobsøgerinteresse
Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.