Dygtig og engageret student til Dansk Erhverv
Dansk Erhverv
Dansk Erhverv søger en dygtig student med overblik, energi og gode samarbejdsevne til at hjælpe os i vores daglige arbejde for vores medlemmer og et stærkt dansk erhvervsliv.
Markedet for Rådgivning & Videnservice er en del af erhvervsorganisationen og arbejdsgiverforeningen Dansk Erhverv, som holder til på Børsen i København. Herfra varetager vi politiske interesser på vegne af og sammen med en lang række medlemsvirksomheder og brancheforeninger. Virksomhederne findes bl.a. inden for it, tele, revision, vikar- og rekruttering, reklame, PR og design. Stillingen vil være knyttet til Team Digital og medlemmer indenfor det digitale område.
Jobbet
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. bestå i at:
- Understøtte og udvikle kommunikationsarbejdet på forskellige platforme fx nyhedsbreve, hjemmeside osv.
- Planlægge og gennemføre medlemsarrangementer
- Bistå med betjeningen af udvalg og projekter
- Understøtte løbende medlemspleje og akkvisition
- Bistå med at udarbejde analyser, undersøgelser og publikationer
Du vil referere til markedsdirektøren, men vil samarbejde med alle husets specialister samt vores mange medlemmer. Du bliver i det daglige del af en politisk afdeling med en markedsdirektør og i alt 15 politiske medarbejdere heraf fem i Team Digital, som arbejder dedikeret for vores medlemmer og lægger stor vægt på samarbejde og arbejdsglæde i hverdagen.
Med i bagagen har du
- Du er i gang med en relevant videregående uddannelse (inden for eksempelvis kommunikation, business eller politik), og kan fremvise gode resultater samt anden relevant erfaring fra eksempelvis arbejde i en politisk organisation.
- Du er struktureret og har et godt overblik kombineret med gode både skriftlige og mundtlige formuleringsevner.
- Du kan arbejde selvstændigt med opgaver, som kræver planlægning og koordinering, fx planlægning og gennemførelse af medlemsarrangementer.
- Du går dedikeret og pligtopfyldende til dine opgaver som fx sekretariatsopgaver, der indebærer at udarbejde skriftlige oplæg og analyser.
Arbejdstiden vil være 15 timer ugentligt.
Ansøgningen
Du kan få yderligere oplysninger hos chefkonsulent Frederikke Saabye på tlf. 3374 6283 eller mail fres@danskerhverv.dk.
Ansøgning bilagt cv og karakterbevis sendes online her på siden via linket "Ansøg" senest den 2. marts 2021. Samtaler forventes gennemført umiddelbart efter fristen, og ansættelsen starter snarest herefter.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:
Jobsøgerinteresse
Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.