Finansøkonompraktikant til Center Randers
Nykredit
Beskrivelse
Finansøkonompraktikant til Center Randers
Drømmer du om en praktikplads, hvor dit drive og initiativ kan skabe forandringer?
Så er det heldigt, at du er landet her
Nu har du nemlig chancen for at få en solid smagsprøve på, hvad jobbet som rådgiver indebærer. Vi tilbyder et praktikforløb på 3 måneder i Center Randers med start i januar 2022. Som praktikant vil du få indblik i Nykredit og den finansielle sektor. Og vi tør godt love dig et forløb, der vil teste din læring og skrue op for din udvikling.
Vild med udfordringer og ansvar?
Perfekt! For det er bare lidt af alt det, du kan se frem til at få i et praktikforløb hos os. Vi tilbyder dig:
- en specialdesignet praktikplan, der guider dig gennem hele forløbet
- en mentor, der vil coache dig og støtte din professionelle udvikling
- indsigt i, hvad det vil sige at arbejde med helhedsrådgivning inden for bank, realkredit, investering og pension
- medansvar for at løse daglige opgaver
- udfordringer, som udvikler dig både fagligt og personligt.
Vi kræver også noget af dig
assimaevent_scroll="1">I Nykredit arbejder vi benhårdt på at blive bedst til kunder. Vi har store forventninger til, at du har:
- lyst til at tale med kunder og forstår, at kunderne skal have den bedste service
- gode kommunikative evner, er imødekommende og har fokus på at identificere kundens ønsker og behov
- viljestyrke og vindermentalitet som en del af din personlighed, og du arbejder resultat- og kundeorienteret
- holdånd og er en god kollega, der er med til at opretholde et godt arbejdsmiljø.
Nysgerrig? Men ikke helt overbevist? Så skal du lige møde tidligere praktikant Cecilie Bak. Hør, hvad hun har at sige på vores facebookside "Karriere i Nykredit". Er du interesseret?
Send allerede nu din ansøgning, dit CV og dit foreløbige karakterbevis, da vi løbende behandler vores ansøgninger. Har du spørgsmål til praktikforløbet, er du velkommen til at kontakte chefkoordinator Anja Olesen, 44 55 66 69.
Ansøgningsfrist: 1. marts 2021
I Nykredit bliver du en del af noget helt unikt. Udover at vi vil være danskernes foretrukne finansielle partner, vil vi også være en ansvarlig samfundsspiller. Og fordi vi er en del af en forening, der er ejet af vores kunder, har vi helt særlige muligheder og forpligtelser til at give noget tilbage til vores kunder og til samfundet.
Hos Nykredit bliver du en del af en kultur, hvor vi sætter en ære i at være ambitiøse på dine vegne, og vi investerer gerne i din udvikling. Til gengæld forventer vi naturligvis også, at du gør dit bedste for kunderne, forretningen og kollegaerne. Forenet kan vi mere.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:
Jobsøgerinteresse
Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.