Digital Design-praktikant Internship · Aarhus
s360 A/S
Digital Design-praktikant søges til s360
s360 er et prisvindende, digitalt performance marketing bureau med +150 dedikerede medarbejdere på tværs af vores kontorer i Danmark, Norge og Finland, hvor vi hver dag arbejder på at skabe vækst for vores kunder. Med afsæt i data og et stærkt samspil mellem vores specialister og kunder udvikler vi innovative, langtidsholdbare digitale markedsføringsstrategier. Vores kunder er ambitiøse virksomheder på tværs af mere end 30 forskellige markeder.
Om praktikken
Som Digital Design-praktikant bliver du en del af afdelingen Creative Performance, hvor du får rig mulighed for at udvikle dine kreative kompetencer samtidig med, at du vil være ansvarlig for egne opgaver. Det er derfor vigtigt, at du kommer med en stor motivation for at lære, samt har evnerne til at skabe et digitalt blikfang. Konkret vil du komme til at arbejde med:
- Udarbejdelse af materiale til annoncering på diverse digitale kanaler såsom Facebook, Instagram, Pinterest og LinkedIn
- Versionering af kreativer
- Optimering af kundens grafiske materiale
- Ansvarlig for kontakt til grafiske underleverandører og samarbejdspartnere
- Diverse grafiske opgaver, som opdatering af salgspræsentationen og banner til hjemmesiden
Du vil opleve en spændende og varieret hverdag, hvor der stilles høje krav til dine kreative kompetencer. Udover spændende opgaver får du et stort medansvar og masser af praktisk erfaring. Du bliver en del af en spændende arbejdsplads, hvor der er højt til loftet og gode rammer for videreudvikling
Hvem er du
Du er en kreativ ildsjæl, der brænder for, hvordan kommunikation rent visuelt kan skille sig ud. Din sans for detaljen og din lyst til at udforske nye muligheder er karakteriserende for dit arbejde.
Derudover forestiller vi os at:
- Du er under uddannelse inden for digital design. Det kan være som multimediedesigner, grafisk designer, mediegrafiker eller anden relevant uddannelse
- Du mestrer Photoshop og har kendskab til After Effects. Det er desuden en fordel, hvis du har arbejdet med videoredigering, HTML5 banner og Motion Graphic.
- Du kender til vigtigheden af at strukturere og overholde deadlines
- Du trives med at arbejde selvstændigt, men har hele tiden øje for både dit team og dine kunders behov og udfordringer
- Du er detaljeorienteret og dermed garant for, at dine leverancer altid er gennemarbejdede og helhedsorienterede
- Du kan lide at få tingene til at ske og er klar til at give en ekstra indsats i forbindelse med deadlines
- Du er direkte og åben i din kommunikation og i din væremåde
- Du arbejder selvstændigt og proaktivt og trives i et dynamisk miljø, hvor tempoet er højt.
Som praktikant i vores Digital Design-team er der rig mulighed for at lære og dygtiggøre dig – og kommer du med det rette engagement, vil vi gøre vores for, at du bliver en af de bedste indenfor dit område.
Hvad tilbyder vi
Vi tilbyder et spændende og afvekslende praktikforløb, der klæder dig på til at arbejde med vores kerneområder. Du vil få masser af frihed til at udfolde dig og ansvar fra dag 1. Derudover kommer du til at indgå i et ungt og dynamisk team, der brænder for at hjælpe kunderne og vil være med til at gøre en forskel. Vi har fælles arrangementer og teambuilding i løbet af hele året, der sørger for sammenholdet og gejsten på arbejdspladsen er i top.
Praktikkens omfang vil typisk være 4-5 måneder med opstart d. 18/08/21. Hos s360 vil vi gerne holde fast i vores talenter og med udgangspunkt i virksomhedens- og teamets behov vil der derfor være mulighed for fastansættelse som studiemedarbejder eller fuldtidsansat efter endt praktikforløb. Dette er dog en individuel vurdering og ikke noget, vi kan garantere på forhånd.
Søg stillingen
- Praktikperioden er ulønnet og ansøgningsfristen er den 01/05/21.
- Vi afholder løbende samtaler og afslutter rekrutteringsprocessen, når vi har fundet de rette kandidater.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Senior Digital Designer, Morten Marcos Nielsen på tlf. (+45) 42 48 19 85.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:
Jobsøgerinteresse
Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.