Få opslag som dette inden alle andre

Skarp studentermedhjælper med interesse for corporate finance og værdiansættelse

Skattestyrelsen



Skarp studentermedhjælper med interesse for corporate finance og værdiansættelse

Brænder du for at arbejde med værdiansættelse og forskellige aspekter af corporate finance, og er du en af de bedste på din årgang? Er du systematisk, kvalitetsbevidst og god til at opbygge relationer. Så er jobbet i Skattestyrelsen måske noget for dig.

Værdiansættelsesenheden er Skattestyrelsens centrale afdeling inden for corporate finance-relaterede problemstillinger. Kontorets medarbejdere supporterer resten af Skattestyrelsens organisation i sager, hvor aspekter af værdiansættelse indgår. Kontoret er præget af en uformel omgangstone med flad ledelsesstruktur. Du bliver en del af et team bestående af otte fagligt dygtige medarbejdere, og du kommer til at arbejde sammen med hele teamet. Som studentermedhjælper får du et stort medansvar fra første dag.

Økonomisk fagligt velfunderet

Som studentermedhjælper skal du supportere dine kolleger inden for markeds- og benchmarkanalyser, kreditvurderinger, databaseundersøgelser samt værdiansættelse af aktier, anparter, immaterielle aktiver, finansielle instrumenter og lignende. Det er derfor afgørende, at du har stiftet bekendtskab med værdiansættelse på dit studie.

Du får god mulighed for at påvirke dine opgaver efter interesse, og du vil, alt efter dine evner og indsats, få lov til løse komplekse problemstillinger i samarbejde med kontorets øvrige medarbejdere. Du får derved store muligheder for faglig og personlig udvikling.

Vi forestiller os, at du er studerende på 1. år af din kandidatgrad på en økonomisk uddannelse, eksempelvis cand.merc.fir eller cand.polit. Du er blandt de bedste på din årgang, har en naturlig interesse for finansiering og viser tydeligt, at du er målrettet. Du skal være systematisk og fleksibel, da arbejdsmængden kan variere og i pressede perioder, skal du evne at have flere forskellige opgaver i gang samtidig – uden at gå på kompromis med kvaliteten.

Du elsker at arbejde med Excel og har gerne erfaring med brug af Bloomberg, Capital IQ samt andre finansielle værktøjer fra studiet.

Dit arbejde indebærer kontakt og samarbejde, både med Skattestyrelsens revisionsenheder samt rådgivere og repræsentanter fra større virksomheder. Det er afgørende, at du er åben, lyttende og god til at samarbejde samtidig med, at du forholder dig analytisk til de problemstillinger du arbejder med.

Arbejdstiden udgør omkring 15 timer ugentligt, og kan tilrettelægges med hensyn til eksamensperioder o.l.

Ansøgning og kontakt

Ansøgning med CV og eksamensbevis bedes sendt via linket ”Søg stillingen” senest 8. marts 2021. Vi indkalder løbende til samtaler.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte fuldmægtig Kave Baxpur 72 37 85 18 eller kontorchef Erik Vindahl Andersen på telefon 72 38 91 72.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) i Skatteministeriet. Ansættelse er Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.

Dit arbejdssted er Hannemanns Allé 25, 2300 København S.

Skattestyrelsen

’Vi sikrer, at borgere og virksomheder betaler korrekte skatter og afgifter til tiden’ Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om at sikre finansieringen af det, vi er fælles om. Uanset, hvilken jobfunktion du skal varetage i Skattestyrelsen, kommer du til at arbejde med at sikre finansieringen af velfærdssamfundet og meget af det, der skaber sammenhængskraft i Danmark; skoler, hospitaler, veje og meget mere. Vores organisation er fyldt med specialister, der arbejder sammen på tværs af mange forskellige fagligheder og geografisk placering, så du bliver en del af et mangfoldigt fællesskab, hvor vi løser komplekse og krævende opgaver. Som ny vil du opleve, at læringskurven er stejl, og at du opbygger kompetencer, der vil følge dig i din videre karriere.

Læs mere om Skattestyrelsen på www.sktst.dk

Skatteministeriets koncern opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Skattestyrelsen



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 1 dag (08.03.2021)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Studerende Online

Ansøg
Opslagstype
Studiejob
Geografi
Storkøbenhavn
Uddannelse
Marketing & Business
Samfundsvidenskab
Økonomi & Revision
Arbejdsområde
Økonomi & Forvaltning
Få opslag som dette inden alle andre

Skattestyrelsen - hurtigt overblik


Skattestyrelsen
Skattestyrelsen
Skattestyrelsens opgave er at sikre, at borgere og virksomheder betaler korrekte skatter og afgifter til tiden. Den opgave løser vi ved at gøre det nemt og trygt at betale og ved at have effektive kontrolmekanismer integreret i alle dele af opgaveløsningen.

Placering
Hannemanns Allé 25
2300 København Ø
Logo: Skattestyrelsen
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

https://www.sktst.dk/


Skattestyrelsen i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://studerendeonline.dk/job/1648970//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo
HPT