Korleder til Danmarks bedste korskole søges til Aarhus Musikskole
Aarhus Kommune
Ansøgningsfrist: 05. marts 2021
Om jobbet: En af nøglespillerne i Aarhus Musikskoles velrenommerede korskole går på pension efter 40 år i sangens tjeneste.
Vi søger en ny korleder, der dels kan videreføre korarbejdet i Aarhus Pigekor, måske Danmarks bedste klassiske pigekor, og i andre af musikskolens kor. Arbejdet skal være i samarbejde med og med respekt for korskolens andre korledere og understøtte det høje ambitionsniveau, som vi har.
Du skal kunne tilføre korene ny energi og ruste dem til en tid efter corona og med muligheder for at fastholde Aarhus Musikskole som en af de førende korskoler i Europa med fokus på både rytmisk og klassisk kormusik.
Din profil: Du skal være en erfaren korleder og have dokumenterede resultater med at arbejde med elitekor ligesom du skal være parat til samarbejde med den øvrige korskole og til at indgå aktivt i skolens udviklingsgruppe for sang. Vi har især brug for en korleder med klassisk baggrund og erfaringer – men det er også vigtigt, at du ikke er kategorisk – men er åben over for al slags god kormusik. Vi lægger også vægt på, at du kan tage ansvar for at formidle korenes præstationer via de sociale medier.
Du skal også være samarbejdssøgende og parat til at give en hjælpende hånd til kollegerne i musikskolens personalegruppe.
Stillingen forventes at være på 50% men kan udvides, hvis du har supplerende kompetencer, som vi kan sætte i spil til gavn for Aarhus Kommunes borgere.
Derfor skal du vælge os: Aarhus Musikskole er en ambitiøs og velfungerende musikskole, der har en stolt tradition for både at arbejde med bredde og elite. Vi er 120 medarbejdere som alle arbejder sammen om at være sammen om musikken til gavn for alle borgere i Aarhus Kommune.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
Ugentligt timetal: 18,50 time
Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende privat straffeattest. Stillingen er til enhver tid betinget af en anmærkningsfri børneattest.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Musikskoleleder, Lars-Ole Vestergaard på telefon 29209099.
Ansøgning Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 5. marts 2021
Om os
Aarhus Musikskole er en ambitiøs og velfungerende musikskole, der har en stolt tradition for både at arbejde med bredde og elite. Vi er 120 medarbejdere, som alle arbejder sammen om at være sammen om musikken til gavn for alle borgere i Aarhus Kommune.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/
De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement
Jobdetaljer
Jobnummer
7606
Ansøgningsfrist
05-03-2021 23:59
Arbejdstid
Deltid
Ansættelse
Fast
Kontaktperson
Lars-Ole Vestergaard
Stillingsbetegnelse
Musikskoleleder
Telefon
29209099
Afdeling
Aarhus Musikskole
Adresse
Vester Allé 3
Postnummer
8000
By
Aarhus C
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:
Jobsøgerinteresse
Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.