Pædagog til Kastanjebo, Hus 7
Randers Kommune
Synes du, at arbejdet med demensramte og ældre borgere med udviklingshæmning er spændende? Så er du måske vores nye kollega!
Kastanjebo, Hus 7, søger engageret og dygtig pædagog.
Stillingen er på 30 timer/uge med blandede arbejdstider dag/aften og arbejde hver 2. weekend. Der vil være mulighed for ekstratimer i forbindelse med sygdom og ferie.
Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt og senest pr. 1. maj 2021.
Kastanjebo er et botilbud for 14 ældre borgere med udviklingshæmning. Vi er et specialiseret tilbud til demensramte borgere med udviklingshæmning. På Kastanjebo skaber vi sammen med beboerne et hjemligt miljø, hvor tryghed, omsorg og rette pleje og pædagogiske indsats er i centrum.
Vi vægter en høj grad af etik i samværet med borgerne, og vi sætter en ære i at møde borgerne i øjenhøjde.
Kastanjebo er en del ”Bo- og Aktivitetstilbuddene i Randers” under Center for Handicap i Randers Kommune. Vi arbejder med en neuropædagogisk og ressourceorienteret tilgang, hvor formålet er at sikre borgerne et godt liv med størst mulig mestringsevne.
Vi forventer følgende kvalifikationer
- At du er uddannet pædagog
- Stærke samarbejdsevner
- Solid fundering i eget fag
- Evnen til refleksion over egen praksis
- Evnen til professionel kontakt med beboerne
- Du har lyst til en meget afvekslende hverdag og har mod på at arbejde med ældre, udviklingshæmmede borgere.
- At du kan formulere dig på skrift og dokumenterer den pædagogiske indsats. Der dokumenteres i Sensum Bosted og arbejdet med mål/delmål, er en naturlig del af indsatsen.
Vi ønsker følgende kompetencer
- Personligt engagement og viljen til at gøre en forskel
- Evnen til at håndtere balancen mellem brugerens selvbestemmelsesret og faglige ambitioner
- Forståelsen for at pårørendesamarbejde er essentielt.
- Ser det tværfaglige samarbejde som bedste fundament for indsatsen til borgerne.
- Erfaring med området og ellers en lyst til at arbejde med vores borgergruppe.
Du skal være indstillet på
- Varetagelse af basale plejeopgaver og komplicerede problematikker, og at du kan se den pædagogiske udfordring i disse opgaver.
- At arbejde blandede vagter og hver anden weekend (dog ikke nattevagter)
- Deltagelse i ferieture og andre aktiviteter som gavner borgernes livskvalitet.
- At have kontaktpersonfunktion for en eller flere borgere.
Vi tilbyder
- Et livfuldt hus med 14 skønne beboere fordelt på 2 afdelinger.
- Gode kolleger. Vi har en kultur, hvor man hjælper hinanden på tværs ved behov.
- En arbejdsplads, hvor vi har faglighed og trivsel i fokus.
Du skal have kørekort samt have lysten til at køre vores bus.
Løn- og ansættelsesvilkår
I henhold til gældende overenskomst.
Yderligere oplysninger
Ønskes yderligere oplysninger om jobbet er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Mette Grøndahl på mobil 61 14 99 49 eller mail mmg@randers.dk.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning vedlagt relevant dokumentation via vores rekrutteringssystem senest fredag den 12. marts 2021 ved midnat.
Der indhentes straffeattest.
Der forventes afholdt samtaler torsdag den 18. marts 2021.
Søg stillingen I Randers Kommune er vi i alt cirka 8.500 medarbejdere, der arbejder efter byrådets Vision 2021. Det betyder, at vi altid har fokus på mulighederne frem for begrænsningerne.
Social og Arbejdsmarked dækker over både socialt udsatte, handicap, psykiatri og arbejdsmarkedsområdet i Randers Kommune. Vi er både en myndighed, der gennem en korrekt og sikker sagsbehandling, bevilger ydelser til borgere. Og så er vi en bred vifte af medarbejdere, der gennem specialpædagogiske, socialfaglige og arbejdsmarkedsrettede indsatser støtter borgere i at få en bedre hverdag og klare mest muligt selv. Vi arbejder tværfagligt – og tæt sammen med andre forvaltninger for at sikre en helhedsorienteret og koordineret indsats.
Ansættelsesforhold 30 timer/ugen, fast stilling
Tiltrædelse 01-05-2021
Ansøgningsfrist 12-03-2021
Virksomhedens oplysninger Kastaniebo
Kontakt person afdelingsleder Mette Grøndahl
Søg stillingen
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:
Jobsøgerinteresse
Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.