
Uddannelsesstillinger til specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatrien
Region Syddanmark
3 uddannelsesstillinger til specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatrien i Esbjerg, Odense og Aabenraa.
Psykiatrien Region Syddanmark søger 3 autoriserede psykologer, som har lyst til at uddanne sig til specialpsykolog. Specialpsykologuddannelsen er en 4 årig videreuddannelse for autoriserede psykologer, der ønsker at specialisere sig.
Uddannelsen er delt op i et introduktionsår og tre hoveduddannelsesår. Uddannelsen er tilrettelagt sådan, at der veksles mellem ophold i den ambulante psykiatri, akutpsykiatri, sengeafsnit og fokuserede ophold. Hertil kommer en spændende teoretisk kursusdel. Se mere om uddannelsens opbygning på www.specialpsykologuddannelsen.dk.
Som specialpsykolog i Børne og ungdomspsykiatrien forventes psykologerne at bidrage til og styrke udviklingen af den psykologfaglige vinkel i psykiatrien. Specialpsykologerne bidrager til at løse opgaver med diagnostik og behandling på et selvstændigt og avanceret niveau. Der er opgaver både i de ambulante team og i de stationære afsnit. Derudover bidrager specialpsykologerne til uddannelse og udvikling af det børne- og ungdomspsykiatriske speciale også for andre faggrupper.
Børne og ungdomspsykiatrien arbejder tværfagligt, faggrupperne er: læger, sygeplejersker, psykologer, pædagoger, skolelærere, sekretærer, socialrådgivere, fysioterapeuter og ergoterapeuter. Vi undersøger og behandler børn og unge i aldersgruppen 0-19 år med svære børne- og ungdomspsykiatriske vanskeligheder. Der er fokus på både monofaglig men også tværfaglig udvikling. Børne og ungdomspsykiatrien har til opgave at sikre tilgængelighed samt ensartede udrednings og behandlingstilbud af god kvalitet.
3 ledige uddannelsesforløb:
1 forløb i Børne og ungdoms-psykiatrien, Esbjerg
1.september 2021 til 31.august 2025 - Introduktionsstilling og Hoveduddannelsesstilling i Esbjerg
1 forløb i Børne og ungdoms-psykiatrien, Odense
1.september 2021 til 31.august 2025 - Introduktionsstilling og Hoveduddannelsesstilling i Odense
1 forløb i Børne og ungdoms-psykiatrien, Aabenraa
1.september 2021 til 31.august 2025 - Introduktionsstilling og Hoveduddannelsesstilling i Aabenraa
Uddannelsesprogrammet for Psykiatrien kan ses på specialpsykologuddannelsens hjemmeside www.specialpsykologuddannelsen.dk.
OBS! Af ansøgningen skal fremgå, hvilke(t) forløb der søges.
Ansøgningsfrist 26. marts 2021.
Spørgsmål til uddannelsesstillingerne kan rettes til:
Forløbet i Esbjerg: uddannelsesansvarlig specialpsykolog Charlotte Bang tlf. 9944 7300
Forløbet i Odense: uddannelsesansvarlig specialpsykolog Lone Hjerrild Møller tlf. 9944 8752
Forløbet i Aabenraa: uddannelsesansvarlig specialpsykolog Torben Christiansen tlf. 9944 6200
Jobsøgerinteresse
Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.