Praktikant til Landsindsamlingen 2021
Dansk Flygtningehjælp
Hjælp til mennesker på flugt i verdens brændpunkter
Har du lyst til at prøve kræfter med fundraising og vil du være en del af Danmarks største humanitære NGO? Så er du måske vores kommende kollega. Søndag den 7. november 2021 afholder vi vores årlige Landsindsamling, hvor over 7.000 indsamlere går på gaden for at samle ind til flygtninge i verdens brændpunkter. I den forbindelse søger en praktikant, der bliver en del af kampagneteamet i DRC Dansk Flygtningehjælps Kommunikation- og indsamlingsafdeling.
Hvem er vi?
Som praktikant bliver du en af indsamlingsteamet og får en central opgave med at hjælpe de lokale frivillige koordinatorer til at opnå et godt indsamlingsresultat og til at servicere de mange tilmeldte indsamlere
Endvidere vil dine primære opgaver være:
- Bidrage til at servicere landsindsamlingens frivillige koordinatorer
- Udvikle indhold til SoMe kanaler for koordinatorerne
- Udfærdige nyhedsbreve til koordinatorerne
- Besvare telefon- og mailhenvendelser fra koordinatorer og indsamlere
- Motivere og støtte koordinatorer i at hverve indsamlere og skabe en god indsamlingsdag
- Dynamo i forbindelse med aktiviteter, der kan øge indsamlingsresultatet
- Kontaktperson for høj og efterskoler
- Ansvarlig for udvikling af internkampagne
- Evaluering
- Administrative opgaver
Din profil
Alle medarbejdere og praktikanter hos Dansk Flygtningehjælp skal besidde vores fem kernekompetencer, som er: Kvalitet, Samarbejde, Medansvar, Kommunikation og Integritet. Praktikken skal indgå som en del af din videregående uddannelse,
det er derfor et krav, at du er indskrevet på en videregående uddannelse
.
Vi forventer desuden, at du er: Udadvendt, serviceorienteret og har let ved at kommunikere med mange forskellige mennesker. Du skaber tillid og kan motivere. Du har gode samarbejdsevner, som du kommer til at bruge i forhold til kolleger og i alle de udadvendte kontakter. Du skal være god til at sælge et budskab og få folk til at arbejde for sagen. Det er vigtigt, at du kan arbejde målrettet og systematisk, da vi gør meget ud af at opstille mål, og sætter alt ind på at nå dem.
Du behøver ikke have erfaring med flygtningearbejde eller specifik viden på området, men du skal brænde for sagen og tage ansvar for dine opgaver. Det er en fordel, men ikke at du har erfaring med projektledelse og netværksarbejde.
Vi tilbyder
Vi tilbyder en spændende praktik i et uformelt arbejdsmiljø med alsidige opgaver, et højt tempo og mange udviklingsmuligheder. Fleksibel arbejdstid, engagerede kollegaer og et dejligt uformelt arbejdsklima med både respekt og humor.
Startdato: Praktikken er tidsbegrænset med start fra medio august til medio november 2020.
Arbejdssted: Borgergade 10. København K.
Arbejdstid: 37 timer ugentligt. Aftenarbejde kan forekomme.
Der er ikke tale om en ansættelse. Praktikken er ulønnet, men vi byder på dejlig frokost i vores kantine. Frokosttilbuddet er betinget af at ordningen ikke er midlertidligt lukket.
Ansøgningsproces
Stillingen kan kun søges online på flygtning.dk under Ledige Stillinger. Du bedes uploade bevis på at du er indskrevet på et studie. Du er velkommen til at kontakte projektleder Camilla Ander Paarup på camilla.paarup@drc.ngo for flere oplysninger om stillingen.
Ansøgningsfrist: 06. april 2021
Vi forventer at afholde samtaler 14 -15 april 2021 på Borgergade 10, København K. eller via teams.
Application deadline:
06 Apr 2021
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:
Jobsøgerinteresse
Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.