Få opslag som dette inden alle andre

Grafiker til Det Kriminalpræventive Råd – deltid (tidsbegrænset)

Rigspolitiet

Virksom - a-kasse og faglig organisation for selvstændige


København, Rigspolitiet, Det Kriminalpræventive Råd

Det Kriminalpræventive Råd søger en dygtig og kreativ grafisk designer 20 timer om ugen til at udføre en bred vifte af grafiske opgaver. Du kommer både til at arbejde med større kreative koncepter og mindre enkeltstående opgaver. Stillingen er tidsbegrænset til udgangen af 2022.

Det Kriminalpræventive Råd (DKR) er et statsligt råd, der arbejder for at mindske kriminaliteten og øge trygheden i samfundet. Det gør vi ved at forebygge og oplyse om kriminalitet. Den visuelle formidling spiller en afgørende rolle, og derfor søger vi en grafiker. Arbejdstiden vil blive fordelt på to-tre dage ugentligt som udgangspunkt på faste dage.

Som grafiker bliver du en del af vores kommunikations- og analyseteam, hvor du skal styrke DKR’s visuelle udtryk og bidrage til, at vores indsatser og undersøgelser når ud til vores målgrupper, deriblandt borgere, beslutningstagere, professionelle aktører og medier. En væsentlig opgave bliver, at du skal løse grafiske opgaver for Nabohjælp. Du kommer til at arbejde på tværs af huset og får en række engagerede og dygtige kollegaer, som vægter faglig sparring højt. Vi har en uformel tone og stor frihed i opgaveløsningen.

Dine opgaver dækker meget bredt, både analog og digital, og du skal lave alt fra layout og design af publikationer, rapporter, PowerPoint-præsentationer, fakta-ark, invitationer, direct mails, webdesign, SoMe-opslag, infografikker, GIFs, skabeloner og fotoredigering. Du er også med til at ideudvikle koncepter til Nabohjælp og DKR’s større indsatser, og du vil få ansvaret for at opdatere og udvikle vores designmanualer. Kort sagt så rummer stillingen et væld af grafiske og layoutmæssige opgaver.

Om dig
Du er kreativ og fuld af gode ideer til, hvordan vi kan fortælle vores historier med billeder og grafik. Du er god til at overholde deadlines og arbejder struktureret. Du må gerne udfordre os og byde ind med skæve ideer – med respekt for DKR som et statslig råd, der skal fremstå kompetent og troværdigt. Du har en serviceminded, professionel og udadvendt natur, der gør det nemt for dig at opbygge og vedligeholde de relationer, som er nødvendige i dit daglige arbejde. Derudover har du et løsningsorienteret mindset, og det falder dig naturligt at tage ansvar for dine opgaver. Som person har du et godt overblik, også når det går stærkt.

Du arbejder hjemmevant med Adobe-pakken, særligt InDesign og Photoshop. Det er også en fordel, hvis du har kendskab til filmproduktion – dvs. kan filme og redigere små film til sociale medier, hjemmeside og digitale nyhedsbreve.

Du har en relevant grafisk uddannelse, og er måske nyuddannet med erfaring fra et studiejob, grafiker i et reklamebureau eller selvstændig, der ønsker et fast timetal hos en enkelt kunde.

Dine opgaver:
• Grafiske opgaver til trykt og digital kommunikation
• Layout og tryk af publikationer
• Billedbehandling og billedresearch
• Produktionsstyring af opgaver i samarbejde med trykkerier.
• Løbende udvikling af DKR’s og Nabohjælps designmanualer

Som person er du:
• God til at eksekvere, holde overblik og overholde deadlines
• En teamplayer og en god kollega
• Ansvarsfuld og fleksibel
• Nysgerrig – også over for hvad der sker generelt i organisationen.

Om os
Vi er en spændende organisation, hvor vi arbejder for en vigtig sag. Som netværksorganisation har vi en bred berøringsflade med vores medlemsorganisationer og samarbejdspartnere fra alle dele af samfundet. Vi er et mindre sekretariat med omkring 25 medarbejdere.

Du kan finde generel information om Det Kriminalpræventive Råd på www.dkr.dk. Du kan læse mere om Nabohjælp på www.nabohjaelp.dk

Ansættelsesforhold

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst. Alternativt bliver du ansat på anden relevant overenskomst.

Dit arbejdssted bliver Det Kriminalpræventive Råd med adresse på Artillerivej 55, 2300 København S.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

Kontakt

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kommunikations- og analysechef Arne Simonsen, asi@dkr.dk, tlf. 21 51 60 89.

Når du søger en stilling i DKR (politiet), opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere jobs i politiet, skal du lægge en ansøgning og et CV ind i systemet pr. ansøgt job. Du skal derfor ikke slette tidligere dokumenter, hvis du søger endnu et job. Det er først, hvis du har fået afslag på en søgt stilling, at du kan slette dokumenterne knyttet dertil. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilket job du søger. Foruden ansøgning og CV bedes du uploade dit eksamensbevis. Du skal uploade alle dokumenter i pdf-format.

Vedlæg 1-2 eksempler på grafiske opgaver, du har lavet, som du er glad for – det kan fx være en illustration, en infografik og et layout til en publikation.

Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Vi forventer at holde 1. samtaler 12. marts og 2. samtaler 18. marts.

Tiltrædelse den 1. juni 2021. Stillingen er tidsbegrænset til udgangen af 2022.

Ansøgningsfrist: 8. marts 2021

Om DKR
Det Kriminalpræventive Råd fremmer et tryggere samfund ved at forebygge og oplyse om kriminalitet. DKR består af ca. 55 medlemsorganisationer fra alle dele af samfundet. Vi identificerer aktuelle og relevante kriminalitetsudfordringer, og sammen giver vi løsninger på samfundets udfordringer med kriminalitet.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Rigspolitiet



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 08.03.2021
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Studerende Online

Ansøg
Opslagstype
Deltidsjob
Geografi
Storkøbenhavn
Uddannelse
Arkitektur, Kunst & Design
Humaniora
Samfundsvidenskab
Sprog, Media & Kommunikation
Arbejdsområde
Arkitektur & Design
Internet & Multimedia
Kommunikation & Media
Marketing & Reklame
Få opslag som dette inden alle andre

Rigspolitiet - hurtigt overblik


Rigspolitiet
Rigspolitiet
Rigspolitiet er politiets øverste myndighed, der understøtter politikredsenes arbejde og koordinerer politiets indsats på landsplan.

Placering
Polititorvet 14
1780 København V
Logo: Rigspolitiet
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.politi.dk


Rigspolitiet i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://studerendeonline.dk/job/1652634//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo
HPT