D.I.I Kælkebakken søger 1 pædagog på 30 timer i børnehaven
Aarhus Kommune
Ansøgningsfrist: 28. februar 2021
Om jobbet:
D.I.I. Kælkebakken i Stavtrup Dagtilbud, søger 1 pædagog. Stillingen er på 30 timer i vores børnehaveteam, med tiltrædelse den 1. april 2021 eller snarest derefter.
Kælkebakken er en afdeling i Stavtrup Dagtilbud, der består af 7 integrerede institutioner og en dagpleje afdeling.
Kælkebakken ligger i et naturskønt område med engagerede familier.
Vi er en integreret institution med 2 vuggestuegrupper og 2 børnehavegrupper.
På Kælkebakken benytter vi os meget af vores skønne lokalområde til ture ud af huset, vi ligger tæt på skov og sø. Vi har en stor og god legeplads som også bliver benyttet meget, på den er der mulighed for at udfolde sig motorisk og øve sig i sine grundbevægelser. Netop motorikken er en vigtig del af vores arbejde i Stavtrup Dagtilbud.
Din profil:
Vi søger en pædagog der:
Har lyst til at være en del af Kælkebakken, og være med til at videreudvikle vores kultur og arbejdet med stærkere læringsfælleskskaber. Kan have mange ”bolde i luften” på samme tid. Har overblik og er i stand til at agere i uforudsete situationer. Kan tage førertrøjen på, og samtidig være en aktiv medspiller. Kan skabe positive og trygge rammer i hverdagen, hvor engagement, anerkendelse, indlevelse og fordybelse med børnene er nøgleord. Er fagligt velfunderet og kan planlægge selvstændigt og sætte dig mål for dit arbejde.
Vi lægger særligt vægt på at du:
- Kan drage omsorg for børnene
- Kan finde løsninger i en omskiftelig hverdag
- Kan planlægge og strukturere dit arbejde
- Brænder for at arbejde med de 3-6 årige
- Kan se værdien i at være fordybet alene med en gruppe børn
- Har en positiv tilgang til børn og kollegaer
Derfor skal du vælge os:
Du bliver en del af en fagligt velfunderet og engageret personalegruppe. Vi lægger stor vægt på at tonen er god og at stemningen i huset generelt er præget af glæde og åbenhed.
Vi betragter os som en del af et velfungerende dagtilbud, med høj faglighed og stort engagement. Dagtilbuddets arbejdsgrundlag og LUP kan læses på vores hjemmeside på www.stavtrup-dagtilbud.aarhus.dk
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Ugentligt timetal: Deltid
Hvis du vil vide mere:
Har dette vakt din interesse, og kan du genkende dig selv i ovenstående, ser vi frem til at modtage din ansøgning. Hvis du har yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Pædagogisk leder Mette Løwenstein på tlf. 23741496 eller mail: lomet@aarhus.dk
Ansøgning: Ansøgningsfrist er 28. februar 2021
Samtaler forventes afholdt den 2. marts 2021 fra kl. 16.00
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/
De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement
Jobdetaljer
Jobnummer
7663
Ansøgningsfrist
28-02-2021 23:59
Arbejdstid
Deltid
Ansættelse
Fast
Tiltrædelse
01-04-2021
Kontaktperson
Mette Stobbe Løwenstein
Stillingsbetegnelse
Pædagogisk leder
Telefon
87138393
Afdeling
Søskrænten
Adresse
Klokkeskovvej 13
Postnummer
8260
By
Viby J
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:
Jobsøgerinteresse
Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.