Få opslag som dette inden alle andre

Employer Branding Intern - efterår 2021 - Aarhus/Kolding

Lidl Danmark


”Mit praktikforløb hos Lidl var en fantastisk investering i min uddannelse, som jeg aldrig vil fortryde”, fortæller Caroline Hechmann, tidligere Employer Branding Intern.

Bliver du #EnLidlSmule nysgerrig nu? Det forstår vi godt! Derfor har vi ladet Caroline, vores tidligere Intern, fortælle lidt mere om, hvordan det er at være Employer Branding Intern hos Lidl Danmark:

”Som Employer Branding Intern fik jeg muligheden for at kombinere teorien fra studiet med virkelighedens praktik i en international virksomhed, hvor tingene går stærkt. Her blev jeg ikke blot endnu en praktikant, men jeg blev en del af teamet. Efter et grundigt onboarding-forløb fik jeg hurtigt ansvar og muligheden for at arbejde med mange forskellige opgaver inden for området. Det skabte alt sammen de bedste forudsætninger for, at jeg fik det maksimale ud af mit praktikforløb”.

Så hvorfor skal du søge stillingen som Employer Branding Intern i Lidl? Hvis du spørger Caroline, så er det helt simpelt:

”Trives du med fart over feltet? Brænder du for Employer Branding? Og vil du arbejde i en dynamisk virksomhed, hvor dagene sjældent er ens? Så ville jeg ikke tøve med at søge stillingen som Lidls nye Employer Branding Intern!”

Så langt, så godt! Men du vil måske gerne vide, hvad du så skal lave som Employer Branding Intern? Læs med her:

Hos os handler et praktikforløb hverken om at hente kaffe (kun til dig selv) eller stå ved kopimaskinen. Du bliver fra starten inkluderet og tildelt egne ansvarsområder og projekter inden for kommunikation og Employer Branding. Du får under hele praktikperioden indblik i, hvordan vi arbejder målrettet, strategisk, kreativt og ambitiøst med vores Employer Brand i kampen om at tiltrække og fastholde de bedste talenter til Lidl Danmark.

Sammen med resten af Recruiting og Employer Branding-teamet, der består af fire passionerede medarbejdere, vil du som Employer Branding Intern være med til alt lige fra idégenerering til eksekvering af kommunikations- og Employer Branding projekter og aktiviteter – store som små, nationale som internationale. Din hverdag bliver alsidig med forskelligartede opgaver; den ene dag deltager du på et fotoshoot, og dagen efter nørder du med vores karriereside på kontoret. Du trives i et miljø, hvor der er fart over feltet, og du har et skarpt øje for, hvilken opgave der skal løses først. Du er fan af to-do-lister men tager det også med et smil, hvis dagens opgaver bliver streget over til fordel for nye, spændende projekter.

Udover at vi hver dag arbejder hårdt og målrettet, så får du søde kollegaer, som ikke er blege for at underholde med #EnLidlJoke, og som gerne vil høre om, hvad du har lavet i weekenden. Vi forspiser os gerne sammen i sushi og lækre sager uden for arbejdet, og du bliver inviteret til både fredagsbar og løbeklub.

Kan du se dig selv som en del af vores #LidlTeam, hvor du kan være med til at arbejde med Employer Branding i en stor international virksomhed og udvikle dine faglige og teoretiske kompetencer inden for Employer Branding og kommunikation? Så glæder vi os til at modtage din ansøgning og lære dig #EnLidlSmule bedre at kende!

Vi er i øjeblikket placeret i Kolding, men vi er gået i gang med byggeriet af et stort, innovativt hovedkontor på Godsbanen i Aarhus. Hovedkontoret står dog først klart i år 2023, så vi har et satellitkontor i Aarhus, som du vil have mulighed for at arbejde fra. Vi er derfor fleksible ift. arbejdssted, men du skal forvente at arbejde i Kolding minimum en gang om ugen.

I Lidl er vi yderst positivt indstillet på at udbetale en økonomisk erkendtlighed på op til 3.000 kr. pr. måned for god performance. Det er selvfølgelig vores opgave at give dig forudsætninger for at kunne performe og derved lykkes i dit praktikforløb.

Om jobbet

  • Udarbejde online og offline employer branding- og kommunikationsmateriale
  • Udarbejde og opsøge indhold til LinkedIn og anden digital kommunikation
  • Identificere og kommunikere historier der hjælper med at styrke vores employer brand
  • Deltage på karrieremesser og events med mulighed for at være ansvarlig for udvalgte messer
  • Tekstforfatning og optimering af indhold til vores karriereside
  • Indsamle, analysere og rapportere employer branding metrics
  • Planlægge, udarbejde og eksekvere kampagner
  • Optage og redigere små videoer til ekstern såvel som intern brug
  • Diverse ad hoc-opgaver inden for employer branding og kommunikations- og rekrutteringsområdet

Om dig

  • Du er studerende på en relevant videregående uddannelse; f.eks. inden for branding, kommunikation, marketing, HRM
  • Du er nysgerrig på at lære og udvikle dine evner inden for employer branding og kommunikation
  • Du har stærke kommunikationsevner og nyder at lege med sproget, fordi det gør alting #ALidlBetter
  • Du behersker dansk på højt niveau både mundtligt og skriftligt og begår dig på engelsk
  • Du er udadvendt og imødekommende
  • Du trives i et miljø, hvor der er fart over feltet
  • Du har styr på dine deadlines
  • Du er kreativ, initiativrig, og positiv, og du motiveres af at bringe dig selv, dine kompetencer og ideer i spil
  • Du er detaljeorienteret helt ud til fingerspidserne, og dit falkeblik spotter nemt stave- og kommafejl
  • Det er en fordel, hvis du besidder grafiske evner og er bekendt med Adobe Illustrator eller InDesign

Vi tilbyder

  • En spændende og udfordrende mulighed for at prøve dine kompetencer af i en stor, international virksomhed
  • Masser af faglige udfordringer og solide erfaringer til din fremtidige karriere
  • Et uformelt og socialt arbejdsmiljø med både faglig sparring og motiverede kolleger
  • En mentor under hele praktikperioden
  • Mulighed for økonomisk erkendtlighed ved god performance
  • Mulighed for at få dækket dine transportomkostninger ved brug af offentlig transport
  • Et fleksibelt praktikforløb hvor timeantal og praktiklængde fastlægges i forhold til dine studier. Dog forventer vi enten et timetal på 30 timer ugentligt og en periode af minimum fem måneder eller et timeantal på 37 timer og en periode af minimum 4 måneder

Tiltrædelse: august/september 2021
Forventet antal timer i ugen: 30-37 timer

Vi indkalder kandidater løbende og afslutter rekrutteringsprocessen, når den rette kandidat er fundet.

Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Employer Branding Responsible Mari-Louise Lysdahl Paulsen på telefon: 6034 0627.

Vi glæder os til at høre fra dig!



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Studerende Online

Ansøg
Opslagstype
Praktikplads
Geografi
Sydøstjylland
Østjylland (Aarhus)
Uddannelse
Human Resources
Humaniora
Marketing & Business
Organisation & Ledelse
Sprog, Media & Kommunikation
Arbejdsområde
Human Resources
Internet & Multimedia
Kommunikation & Media
Marketing & Reklame
Teknik
Få opslag som dette inden alle andre

Lidl Danmark - hurtigt overblik


Lidl Danmark
Lidl Danmark
Vi er en succesfuld kæde af dagligvarebutikker, som ekspanderer kraftigt både inden for og uden for Europas grænser. I Lidl Danmark står vi for den bedste kvalitet til den bedste pris. Som dagligvarekæde koncentrerer vi os om det væsentlige. Gennem vores effektive processer og det tillidsfulde samarbejde med vores partnere garanterer vi et fremragende forhold mellem kvalitet og pris og et velgennemtænkt vareudbud.

Placering
Profilvej 9
6000 Kolding
Logo: Lidl Danmark
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Uopfordrede ansøgninger

Vi accepterer uopfordrede ansøgninger


LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Karrieresider

Læs mere om os på vores karrieresider:
https://karriere.lidl.dk/

Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

http://www.lidl.dk/


Lidl Danmark i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.





https://studerendeonline.dk/job/1653606//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo
HPT