Frontend praktikant
Morning Train
Hvad søger vi?
Vi søger ambitiøse studerende inden for frontendudvikling til vores digital designafdeling, som ønsker 3-måneders praktik i forbindelse med deres studie på enten UCL eller Syddansk Universitet.
Praktikken starter august/september 2021 og løber 3-4 måneder frem.
Hvem er du?
Du er et spirende digitalt talent, som ønsker at opleve virkeligheden inden for dit felt. Du er ambitiøs og sulten for at dygtiggøre dig sammen med vores digitale specialister. Du ved, hvad du kan, og du er åben omkring, hvad du føler du mangler i dit skill-set. Du brænder for frontendudvikling.
Udover det så så er du et socialt væsen, som elsker en fed åben iværksætterkultur med højt til loftet i en hæsblæsende vækstvirksomhed, som er vækstet 40% bare i 2019.
Hvad kan du?
Som studerende ved vi godt, at du endnu ikke har haft mange lejligheder til for alvor vise, hvor langt dine evner strækker sig i praktiske situationer. Vi forventer dog;
- Du er i stand til at jonglere mellem flere projekter på én gang
- Du er i stand til at analysere komplekse ting men forklare dem, så alle kan forstå dem
- Du er i stand til at være en god teamplayer, som støtter og hjælper dit hold
- Du har et fagligt fundament på plads inden for frontendudvikling
- Du har en kæmpe lyst til at lære og blive bedre til dit speciale
Søger du stillingen som frontendudvikler, er det desuden vigtigt at du har kendskab til:
- HTML, CSS (Vi bruger SCSS), JS og PHP
- WordPress som CMS
- ReactJS eller lignende JS frameworks
Hvilke opgaver skal du løse hos os?
Hos Morningtrain består din praktik i:
- Oplæring i best practises inden for frontendudvikling af websites
- Mindre interne projekter for Morningtrain
- Mulighed for at prøve kræfter på kundeprojekter sidst i forløbet under tæt sparring og kvalitetssikring af din mentor
Hvilken type virksomhed er Morningtrain?
Morningtrain er et digitalt bureau i Odense, som har 44 specialister ansat. Vi er på 6 år vokset fra 6 til 44 medarbejedere, og vi har etableret os som et af de førende bureauer i byen inden for design, programmering og online marketing. Ligeledes er vi kendt for vores virksomhedskultur, som er blevet beskrevet i pressen ved forskellige lejligheder. Vi er kendetegnet som en arbejdsplads, som former fremtidens specialister, og en arbejdsplads som går den ekstra mil for medarbejderes trivsel. Det gør vi bl.a. ved månedlige virksomhedsevents, ugentlig betalt sport i arbejdstiden samt kvartalsmæssig 1-1 samtaler. I den sammenhæng blev vi i foråret 2020 kåret som Danmarks Sundeste Arbejdsplads
Hvad får du ud af et praktikforløb hos Morningtrain?
- Du får en 3-4 måneders oplevelse som fuldtidsansat
- Lækker kantineordning fra formiddag til eftermiddag
- 1 times motion i arbejdstid hver uge
- Mulighed for deltagelse i månedlige teambuilding events
- En hurtig læringskurve i et ungt team
- Muligheden for at vokse fagligt med mentor-ordning
- Blive en del af et af Odenses helt store IT væksthistorier
Omtrent 2/3 af vores tidligere praktikanter har igennem årene modtaget jobtilbud fra Morningtrain efterfølgende.
Hvad venter du på?
Næste praktikopstart er august/september 2021! Hvis du er kommet hertil, så må der være noget i dig, som synes denne stilling er bare lidt spændende! Send os en ansøgning og dit CV.
Vi kontakter dig efterfølgende, og hvis vi ser et fagligt match, så bliver du inviteret til en uddybende personlig samtale.
PS: Få et hurtigt indtryk af kulturen i Morningtrain i denne video fra vores seneste teambuildingtur
Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Jesper Martinussen
Ansøgningsfrist:
31. maj 2021
Søg stillingen
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:
Jobsøgerinteresse
Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.