Birkebo søger 2 pædagoger
Solrød Kommune
Afdeling:
Birkebo
Ugentlig arbejdstid:
Fuldtid
Varighed:
Fast
Ansøgningsfrist:
19. marts 2021 12:00
Tlf.:
56182901 eller 24592942
Ansættelsessamtaler:
For børnehaven d 7 og 8 april, for vuggestuen d 13 og 14 april
Jobkategori:
Undervisning, Børn og Unge
Birkebo søger 2 pædagoger Jobbet
Birkebo søger 2 pædagoger på ca 30 t/u, en til vuggestuen og en til børnehaven pr.15 april eller snarest derefter.
Jobmiljø
Børnehuset Birkebo er en integreret daginstitution med 44 børnehave- og 24 vuggestuebørn. Birkebo er beliggende i den sydlige del af Solrød, lige ved Jersie station.
Vi benytter os af lokalområdets udflugtsmuligheder, og er særligt glade for skov og strand der ligger lige på den anden side af Køge landevej.
Vi er en personalegruppe der er sammensat af begge køn, og opfordrer derfor både kvinder og mænd til at søge stillingen.
Vi arbejder ud fra Årsplan og den nye styrkede pædagogiske læreplan, med fokus på trivsel og udvikling for alle børn. Vi har fokus på høj pædagogisk kvalitet. Vores holdning er at en daginstitution er et læringsmiljø frem for pasning.
Vi har et godt samarbejde med en engageret forældrebestyrelse. Og i det hele taget et godt forældresamarbejde. Forældrene er bl.a. med til at passe vores høns i weekenderne. En gang om året har vi en fælles arbejdssøndag, hvor der bliver hamret og malet til den store guldmedalje.
Birkebo er også en uddannelsesinstitution. Vi har pædagogstuderende, PA-elever og erhvervspraktikanter og vi samarbejder med Solrød kommunes jobcenter ift. bl.a. sprogpraktik og virksomhedspraktik.
Du:
Er uddannet pædagog
- Har en anerkendende tilgang til børn og familier, og prioriterer et godt forældresamarbejde
- Kan igangsætte, gennemføre og afslutte pædagogiske aktiviteter
- Har et godt overblik og kan skabe struktur i hverdagen
- Arbejder målrettet med årsplan og den styrkede pædagogiske læreplan
- Har god forståelse for børns trivsel og udvikling
- Har gode tydelige kommunikationsevner - Både skriftligt og mundtligt
- Har et glad og positivt sind
- Initiativrig, åben og imødekommende
- Er klar til at have det sjovt på jobbet
- Fleksibel ifht mødeskema, arbejdsopgaver og det generelle samarbejde
- Vægter nærvær og omsorg højt
For et år siden blev vi profilinstitution for kunst og kultur.
Det vil derfor være fordel hvis du har erfaring med kunst og kultur både for, med og af børn.
Du er også gerne en som:
- Tør at tilsidesætte det planlagte for at følge børnenes spor.
- Kan blive høj over en børnetegning hvor solen er farvet lilla og ikke gul.
- Kender melodien Alleycat af Bent Fabritius.
- Elsker at nørde projekter sammen med børnene.
- Har blik for det inspirerende læringsrum.
- Ser naturens muligheder.
- Spiller et instrument.
- Har sansningen og processen i fokus, ikke kun produktet
- Kan finde orden i kaos
- Interesserer dig for børnekultur
- Ikke er super vild med kopitegninger og skabeloner
Måske har du en hemmelig superkraft.
Vær klar på at hoppe ombord på et skib der bliver bygget mens det sejler.
Overenskomst
Lønnen er ift BUPL's overenskomst
Vil du vide mere?
Ring til Leder Maiken Rangel på 56182901 eller 24592942
afdelingsleder i børnehaven Lone Cramer- Petersen på 24593009
Afdelingsleder i vuggestuen Nina Jensen på 24592942
Skriv i din ansøgning om du søger i vuggestuen eller i børnehaven.
I Solrød Kommune gør vi en forskel sammen med borgerne. Vi arbejder for at virkeliggøre byrådets vision om, at Solrød skal være det bedste sted at leve og bo. Som arbejdsplads er vi et fællesskab, hvor vi løfter opgaverne på tværs af institutioner og afdelinger, og hvor du som medarbejder er en vigtig medspiller. Vi er i bevægelse og har hele tiden fokus på at lære og blive bedre. Vi tager ansvar for at løse opgaverne med blik for helheden, og du har som medarbejder indflydelse på løsningen af opgaverne og på din arbejdsplads.
Solrød Kommune
Solrød Center 1, 2680 Solrød Strand
Tlf. 5618 2000
Fax 5618 2020
kommune@solrod.dk
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:
Jobsøgerinteresse
Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.