Sygeplejen på Stevns søger sygeplejersker
Stevns Kommune
Sygeplejen i Stevns Kommune søger engagerede og ambitiøse sygeplejersker.
- En i en fast stilling og
- En i et barselsvikariat, der løber til den 31/8 2022.
Vi har høje ambitioner og har brug for to dygtige og nærværende sygeplejersker, der vil være med til at forme den fremtidige sygepleje i Stevns Kommune. Samt medvirke til, at det forbliver den bedste arbejdsplads, hvor borgerne oplever høj kvalitet, omsorg og nærvær og hvor medarbejderne oplever, at fagligheden slippes fri og at der er mulighed for høj grad af indflydelse både på dagens arbejde og egen vagtplan.
Om jobbet:
Stillingerne er på 32 timer pr uge, med weekendvagt hver 4. uge. Stillingerne ligger inden for det døgndækkende område og består primært af dagvagter men der forekommer også 3-4 aften- eller nattevagter på et 16 ugers rul. Stillingerne er ledige pr. 1. maj 2021, vil du gerne starte før, er vi åbne for det.
Hos os er du garanteret faglige udfordringer i en hverdag hvor vi har fokus på tværfagligt samarbejde og borgeren i centrum. Samt ser et potentiale i hver enkelt borgerforløb
Om dig:
Stillingen som udekørende sygeplejerske forudsætter, at du trives med at arbejde selvstændigt og struktureret. Du skal varetage sygeplejefaglige opgaver i borgers eget hjem herunder sygeplejefaglig udredning, komplekse og ustabile sygeplejeindsatser, oplæring og vejledning i håndtering af sygdom.
Målgruppen er alle slags borgere fra unge til ældre, med akutte, kroniske, somatiske og psykiatriske lidelser. Det stiller krav til dig om at have gode kommunikative evner samt formår at yde nærværende sygepleje.
Udviklingen i det nære Sundhedsvæsen, stiller krav til os om at have fokus på rehabilitering og forebyggelse.
I vores tilgang til borgerne ønsker vi at tage afsæt i borgerens egne ressourcer, hvor målet er at oplære borgernes eller dennes netværk, med henblik på at gøre vedkommende så selvhjulpen som muligt. Det stiller krav til dig om, at du har en rehabiliterende tilgang og kan arbejde med inddragelse og oplæring til borgerne, at kunne se potentialet i hvert enkel borgerforløb.
Som udekørende sygeplejerske vil du få et tæt samarbejde med de udekørende social- og sundhedsassistenter, hvor sygeplejersken skal bidrage med koordinering af det enkelte borgerforløb. Desuden har vi et tæt samarbejde med terapeuterne og visitationen.
Derfor skal du vælge os:
Du vil blive en del af en stærk og faglig kompetent kollegagruppe, hvor der er fokus på et godt arbejdsmiljø og en god trivsel. Der er høj grad af sammenhold i sygeplejegruppen. Alle går gerne den ekstra mil der skal til for at skabe et borgerforløb af høj kvalitet og borgerforløbet, er målrettet den enkelte.
De udekørende sygeplejersker møder ind på Sundhedscentret i Hårlev, hvor også hjemmeplejen, visitationen, terapeuterne og sundhedskonsulenterne er samlet. Dette giver optimale forhold for det tværfaglige samarbejde og den relationelle koordinering.
Vi tilbyder:
- God introduktion
- Tilknytning til et team, hvor du vil få et tæt samarbejde med de øvrige kollegaer
- En arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø og et godt kollegialt sammenhold
- Dygtige og engageret kolleger, som bidrager med faglig sparring
- Vi vægter tværfagligheden bl.a. via møder med samarbejdspartnere og triagering
- Kaffe ad libitum og frugt ved mødeaktivitet
- Gratis træningsfaciliteter
- Gode fysiske rammer
Yderligere information:
Du er velkommen til at komme forbi og se vores arbejdsplads eller ringe til en af sygeplejerskerne og høre nærmere om stillingerne. Sygeplejerskerne træffes på alle hverdag fra kl. 11 – 12 på tlf.: 29315110
Vil du vide mere om stillingerne er du også velkommen til at kontakte leder af sygeplejen, Lone Petersen på tlf.: 51503310 eller gruppeleder for sygeplejen Jane Alterskjær på tlf.: 21453382
Løn og ansættelse forhandler vi indenfor rammerne af gældende overenskomst og Ny Løn.
Ansøgningsfristen er den 18. marts 2021. Søg elektronisk nedenfor.
Samtaler afholdes i uge 12.
Ansøgningsfrist: 18.03.2021
Placering: Hårlev Hovedgaden 46
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:
Jobsøgerinteresse
Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.