Nattevagt søges til botilbud i Græsted for borgere med autismespektrum-forstyrrelser
Habitus
Trives du med natarbejde? Har du erfaring med pædagogisk arbejde og har du lyst til at være en del af et dedikeret team, som arbejder fokuseret på at skabe de bedste rammer for borgere med autismespektrum forstyrrelser? Så er du måske vores nye kollega.
Sammen med din kollega sikrer du en tryg nat for beboerne
Vi søger en nattevagt til et fast team af nattevagter, som primært har med 8 af vores beboere at gøre. Der er faste overlaps med dagteamet. Du er på arbejde med én anden nattevagt, samt to sovende rådighedsvagter. Opgaverne om natten består i at hjælpe borgerne ved behov (herunder personlig pleje), samt dokumentering og enkelte praktiske opgaver.
Der kan opstå udfordrende situationer, hvor det er vigtigt, at du har din pædagogiske forståelse på plads og kan yde faglig omsorg i situationen. Enkelte af beboerne har også epilepsi og benytter krampealarm, hvilket er vigtigt at være opmærksom på om natten.
Vi tilbyder:
- En arbejdsplads, hvor vi vægter kvalitet og udvikling højt
- En reflekterende kultur, hvor vidensdeling er en naturlig del af hverdagen, og hvor vi ser forskellighed som en styrke
- Nærværende og anerkendende ledelse
- Løbende supervisioner samt efteruddannelse bl.a. gennem kurser inden for fagområdet ASF
- God og grundig introduktion til huset og til borgerne
- Daglig sparring fra dine engagerede kolleger
Det er en fordel, at du:
- Har en relevant uddannelse - gerne pædagog, SOSU assistent eller lærer
- Kan arbejde selvstændigt, men være tro mod fælles beslutninger
- Er afklaret med at have nattearbejde og gerne har erfaring med dette
- Er robust og har et roligt nervesystem, også i forbindelse med udadreagerende eller selvskadende adfærd
- Har lyst til aktivt at medvirke til at gennemføre de aftalte pædagogiske strategier
- Er ansvarlig, pligtopfyldende og mødestabil
- Er tydelig i din kommunikation, både mundtligt og skriftligt
Om os
HabitusHuset Ny Mårumvej er en nedlagt landejendom, som danner rammen for 12 menneskers liv. Vi har arbejdet målrettet på at tilpasse indretningen til vores beboeres behov. Det er en spændende og udfordrende arbejdsplads med dygtige og dedikerede kollegaer, som arbejder målrettet på at skabe gode liv for beboerne.
Vores beboere har alle gennemgribende udviklingsforstyrrelser indenfor autisme-spektret samt problemskabende adfærd. Mange har også psykiatriske overbygninger samt mental retardering i middel eller svær grad. Vi ser os selv som pionerer i arbejdet omkring mennesker med gennemgribende udviklingsforstyrrelser. Vi er vedholdende med at skabe resultater for de borgere, som andre ikke er lykkedes med at skabe livskvalitet og udvikling for – også om natten.
”Jeg finder stor arbejdsglæde ved at kunne arbejde med et dagligt fokus på faglighed, og beboernes individuelle behov og ønsker.” - Medarbejder i Habitus
Fagligt miljø
Vi arbejder ud fra principperne i low arousal og visualiseret struktureret pædagogik. Målet med vores arbejde er altid at minimere problemskabende adfærd og øge livskvaliteten hos den enkelte. Vi tror på, at stress minimering og tydelig ensartet struktur skaber ro og trivsel hos vores beboere, samtidig med at vi har fokus på relationel tilknytning.
Information og ansøgning
Der er opstart hurtigst muligt, og stillingen er på 15 timer ugentligt med mulighed for at supplere med ekstra vikartimer både på dag- og natindmøder. Du arbejder i et fast 14 dages rul. Arbejdstiden ligger i tidsrummet 21.45-08.15.
Du er velkommen til at kontakte daglig leder Suzanne Elfort på tlf. 20 90 75 47, hvis du har spørgsmål til stillingen.
Ansøgningsfristen er d. 14. marts,
men vi holder samtaler løbende, så søg gerne allerede i dag.
Ansøg via linket og vedhæft en kort beskrivelse af, hvorfor du søger stilling samt dit CV og uddannelsesbevis.
Grundet GDPR behandler vi ikke ansøgninger vi modtager pr. mail
. Vi glæder os til at læse din ansøgning. I forbindelse med ansættelse, vil der blive indhentet straffeattest.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:
Jobsøgerinteresse
Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.