Få opslag som dette inden alle andre

AC-studievejleder

Danmarks Tekniske Universitet (DTU)



Frist 8. marts 2021

Kan du agere i en dynamisk organisation og samtidig levere en faglig kompetent vejledning, hvor din personlige indsats gør en forskel? Så er du et godt bud på vores nye kollega, da vi i Studievejledningen ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU) søger en erfaren kollega til vejledningsteamet.

Vejledning, studieplanlægning, kommunikation og studietrivsel
Studievejledningen ved DTU er kendetegnet ved at have den studerende i centrum, når vi vejleder i forhold til de mange muligheder, studielivet og DTU byder på. Målet for vejledningen er at stille en bred vifte af vejledningstilbud til rådighed for den studerende, så den studerende bliver i stand til at træffe gode reflekterede valg vedrørende sin studiesituation. Vejledningstilbud, der passer lige netop til den enkelte – både når planerne lykkes, og når der opstår forhindringer. Her er den enkeltes trivsel afgørende for succes med studiet, og den bredt funderede personlige vejledning er derfor en væsentlig del af jobbet.

Du kommer til at udfolde dine vejledningsfaglige evner på tværs af studieordninger, studieretninger og uddannelser samt på tværs af studieplanlægning, regelvejledning, dispensations- og klagemuligheder. Nogle gange gennem kollektive arrangementer, andre gange ved personlige en-til-en-samtaler fysisk eller online eller gennem telefon- og mailvejledning.

Derudover bliver dine opgaver at:

  • bidrage til udvikling af nye digitale kommunikations- og vejledningsløsninger til de studerende med fokus på hjælp til selvhjælp og selvbetjening.
  • bidrage til optimering af kommunikation om studie- og regelinformationer til de studerende på vores intranet og hjemmeside.
  • gennemføre målrettede samtaler med forsinkede studerende samt afholde workshops om studieplanlægning og relaterede emner.
  • være kontaktperson for bacheloruddannelsen med fokus på at identificere særlige behov, så vi kan sætte proaktivt ind i forhold til de studerendes trivsel, målrette udviklingen af studiestarten og igangsætte andre uddannelsesspecifikke initiativer.
  • være kontaktperson for og vejleder af studerende med fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse.
  • være kontaktperson for og vejleder af elitesportsudøvere (inkl. samarbejde med eksterne parter).

Du kommer til at arbejde tæt sammen med kollegaerne i teamet og afdelingen, men også på tværs af DTU med bl.a. undervisere og studieledere for bacheloruddannelsen. Som internationalt eliteuniversitet har DTU mange udenlandske studerende, hvorfor du arbejder på både dansk og engelsk. Afhængigt af opgaverne kommer du til at arbejde på både DTU’s hovedcampus i Lyngby og campus i Ballerup.

Erfaring som studievejleder og evne for at arbejde selvstændigt
Vi søger en kollega, der går på arbejde for at skabe mærkbare resultater og som derfor trives med at planlægge og håndtere egne opgaver selvstændigt – i et miljø med mange sideløbende projekter og opgaver, hvor samarbejde og videndelig er vigtige nøgleord. Vi tager det for givet, at du interesserer dig for andres trivsel, og at du har de nødvendige lytte-, kommunikations- og samarbejdsevner. Det afgørende er imidlertid, at du kan fastholde fokus på at understøtte de studerende i at komme godt og sikkert gennem studiet på DTU. Derudover rummer dit CV:

  • En uddannelse på kandidatniveau.
  • Erfaring med vejledning af studerende på videregående uddannelser, gerne på et universitet.
  • Flydende på både dansk og engelsk – mundtligt og skriftligt.
  • Erfaring med og/eller evner/interesse for at udvikle digitale kommunikations- og vejledningsløsninger.
  • En vejlederuddannelse, eksempelvis AEU’s grundmodul eller tilsvarende - dette er ikke et krav, men har du det allerede, er det en fordel.

Studievejledningen – dit nye team
Du bliver del af et velfungerende team på 6 AC-studievejledere og ca. 12 studenterstudievejledere, som du på sigt også bliver sparringspartner for, samt 8 studenterundervisere.

Teamets værdier er troværdighed, høj faglighed, rummelighed og humor. Vi har en arbejdskultur, hvor vi hjælper og er til rådighed for hinanden - vi spiller hinanden gode. Vi arbejder i åbne kontorlandskaber, hvor der altid er plads til at vende en sag eller gi’ en hjælpende hånd. Vi er en del af Kontoret for Vejledning & Optagelse, der i dag består af 18 fastansatte medarbejdere og ca. 25 studentermedhjælpere/-studievejledere.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår forhandles i overensstemmelse med AC-overenskomsten.

Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest mandag den 8. marts 2021. Åbn linket ”Ansøg online”, udfyld ansøgningsformularen og vedhæft ansøgning, CV og eksamensbeviser.

Vi forventer at holde første runde samtaler torsdag den 11. og fredag den 12. marts. Efterfølgende vil der blive gennemført personprofiltest med de kandidater, der går videre fra første samtalerunde.

Ansættelsesforløbet forventes afsluttet inden udgangen af marts og med start senest 1. maj 2021.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kontorchef Bente Wibom på 4525 1190 eller wibom@adm.dtu.dk eller teamkoordinator Heidi Berggren Brøndal Pedersen på 4525 1078 eller heibe@adm.dtu.dk.

Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen.

Teknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar vision om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den vision lever den dag i dag. DTU har 12.000 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. Vores hovedcampus ligger i Kgs. Lyngby nord for København, og vi har campusser i Roskilde og Ballerup samt i Sisimiut i Grønland.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Danmarks Tekniske Universitet (DTU)



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 08.03.2021
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Studerende Online

Ansøg
Opslagstype
Studiejob
Geografi
Grønland & Færøerne
Storkøbenhavn
Øresundsregionen
Østsjælland
Uddannelse
Humaniora
Sprog, Media & Kommunikation
Undervisning & Pædagogik
Arbejdsområde
Kommunikation & Media
Rådgivning & Support
Undervisning
Få opslag som dette inden alle andre

Danmarks Tekniske Universitet (DTU) - hurtigt overblik


Danmarks Tekniske Universitet (DTU)
Danmarks Tekniske Universitet (DTU)
DTU er et teknisk eliteuniversitet med international rækkevidde og standard. Vores mission er at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. 11.200 studerende uddanner sig her til fremtiden, og 6.000 medarbejdere har hver dag fokus på uddannelse, forskning, myndighedsrådgivning og innovation, som bidrager til øget vækst og velfærd.

Placering
Anker Engelunds Vej 1
2800 Kgs. Lyngby
Logo: Danmarks Tekniske Universitet (DTU)
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.dtu.dk


Danmarks Tekniske Universitet (DTU) i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://studerendeonline.dk/job/1655521//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo
HPT