Tandplejen søger en tandlæge til alsidig stilling
Rødovre Kommune
Om jobbet
Tandplejen har travlt, derfor søger vi en kollega mere til Rødovre Kommunes Tandpleje
Vi har brug for en tandlæge, der brænder for det pædodontiske og forebyggende arbejde og den vej rundt vil være med til at fremme den orale sundhed. Ud over børne- og ungetandplejen skal du også have lyst og evner til faglige udfordringer i special- og socialtandplejen.
Tandplejen består af centralklinikken ”Tandplejehuset” med syv klinikker, tandreguleringsafdeling med tre units og dentallaboratorium. Derudover har vi fem decentrale skoletandklinikker og fire plejecentre.
Vores grundlag er 9400 børn/unge og ca. 300 borgere i Omsorgs- og Specialtandplejen.
Tandplejen arbejder ind i et helhedstænkende sundhedsperspektiv for at kunne støtte borgeren i et sundere valg.
Vores fagsystemer er TMT, Romexis, Onyx, SBsys, KMD Opus.
Din profil
Vi forventer, at du:
- er uddannet tandlæge
- har bred klinisk erfaring med børne-/ungetandpleje
- har lyst til at arbejde med special- og socialtandpleje
- har høj faglighed og ansvarlighed
- vægter det kommunikative og relationelle i borgerkontakten
- er en engageret kollega, der værdsætter sparring og udvikling
- har gode samarbejdsevner og arbejder løsningsorienteret
- brænder for helhed og tværfaglighed.
Derfor skal du vælge os
Rødovre Kommunale Tandpleje er en spændende arbejdsplads, hvor kulturen er præget af læring og udvikling. Vi har en hverdag med nuancerede arbejdsopgaver, plads til nytænkning og medindflydelse. Du får 29 professionelle, engagerede kolleger og gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Tandplejehuset har været igennem en gennemgribende renovering.
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 4 dage om ugen. Løn i henhold til gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Hvis du vil vide mere
Se mere på www.rk.dk . Du er også velkommen til at kontakte overtandlæge Pernille Hess pr. mail: cn27207@rk.dk eller på telefon: 30 76 75 81.
Arbejdssted: Rødovre Kommunale Tandpleje, Rødovrevej 125
Ansøgning
Vi skal have din ansøgning med relevante bilag og referencer senest den 18/3-21 Klik på knappen ”søg job” for at sende din ansøgning.
Ansættelsessamtaler 24. marts 2021 efter kl. 13.
Om os
Rødovre Kommune har fra 1. januar 2021 indført røgfri arbejdstid. Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet. Vores medarbejdere tilbydes en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi, helbredstjek og massage.
Sags-Id
175.0000004702418
Antal stillinger
1
Jobtype
Fastansættelse
Arbejdstid
Deltid
Ansøgningsfrist
18-03-2021
Oprettet
22-02-2021
Arbejdssted: Den Kommunale Tandpleje
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:
Jobsøgerinteresse
Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.