Få opslag som dette inden alle andre

AC-medarbejder til udarbejdelse af fællesoffentligt ledelsesevalueringsværktøj

Aarhus Universitet (AU)



Institut for Statskundskab, Aarhus BSS, Aarhus Universitet, søger en AC-medarbejder til at bidrage til udviklingen af et fællesoffentligt værktøj til ledelsesevaluering i samarbejde med Regeringen, KL og Danske Regioner.

Stillingen er en tidsbegrænset fuldtidsstilling, som er oprettet i forbindelse med universitetets satsning på forskning i offentlig ledelse og oprettelsen af Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse. Stillingen er placeret hos Institut for Statskundskab, Aarhus BSS, Aarhus Universitet.

Vi forventer, at du kan tiltræde 1. juni 2021 eller snarest derefter. Stillingen er tidsbegrænset og udløber den 1. juni 2023.

Universitetets satsning på offentlig ledelse
Aarhus Universitet har styrket forskning i offentlig ledelse med henblik på at fastholde og udbygge vores stærke position både internationalt og nationalt. Visionen for Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse er at bidrage til en endnu bedre offentlig sektor. Ved at skabe, dele og anvende forskningsbaseret viden om offentlig ledelse hjælper vi offentlige organisationer med at leve op til og udvikle deres målsætninger, så de derigennem kan lykkes endnu bedre med at skabe værdi for borgerne og det danske samfund. Centret stræber efter denne vision gennem (1) at skabe og dele viden på internationalt topniveau om effekterne af ledelse, (2) at dele og skabe viden i samspil med danske kommunale, regionale og statslige organisationer samt (3) at bidrage til udvikling af nuværende og kommende offentlige ledere gennem bl.a. udviklingsforløb ude i de offentlige organisationer samt mere traditionel undervisning. Så store ambitioner kan kun indfries i et stærkt samarbejde mellem forskellige fagligheder, og vi håber, at du har lyst til at være en del af dette hold.

Om stillingen
Arbejdsopgaverne består i at understøtte alle dele af udviklingsprocessen; herunder litteraturstudier, gennemførelse af kvantitative og kvalitative afprøvninger, databehandling og analyse i relation til disse afprøvninger, udvikling af materialer, der understøtter organisationers arbejde med ledelsesevaluering og løbende samarbejde med en række offentlige organisationer samt ledelsesevalueringens øvrige parter, MEDST, KL og Danske Regioner.

Stillingen giver mulighed for at arbejde med den nyeste viden på en række ledelsesfaglige områder. Dertil giver stillingen mulighed for at bidrage til, at forskningsbaseret viden omsættes i praksis og giver ansøgeren omfattende indsigt i de ledelsesmæssige udfordringer, der kendetegner den danske offentlige sektor i disse år.

Ansøgerens kvalifikationer
Vi forventer, at ansøgeren har en kandidatgrad i statskundskab, økonomi eller et lignende samfundsvidenskabeligt område, og at ansøgeren har kendskab til offentlig ledelse som felt, herunder specifikt til ledelsesevalueringer. Vi forventer stærke metodiske kompetencer i både kvantitativ og kvalitativ metode. Gode samarbejdsevner, ordenssans, omhyggelighed og stærke samarbejdskompetencer er desuden meget vigtige egenskaber i stillingen.

Hvem er vi?
Institut for Statskundskab er et af seks institutter på Aarhus BSS, som er et af fire fakulteter på Aarhus Universitet.

Institut for Statskundskab lægger vægt på at have en dynamisk og fleksibel forsknings- og undervisningsprofil, der er kendetegnet ved pluralisme og åbenhed. Vi har et ambitiøst forsknings- og undervisningsmiljø med ca. 90 akademiske medarbejdere og 50 ph.d.-studerende.

Instituttets forskning repræsenterer forskellige discipliner og metoder inden for statskundskaben. Dette gør, at vi kan fokusere på nye fænomener, så snart de dukker op i den nationale og internationale politiske arena, og at vi kan bidrage aktivt til udviklingen af disciplinen. Vi lægger også vægt på at kommunikere vores forskningsresultater til det politisk-administrative system og til offentligheden generelt.

Se http://ps.au.dk for flere informationer om Institut for Statskundskab.

Kontakt
Kontakt lektor Caroline Grøn, e-mail: cg@ps.au.dk, for mere information om ledelsesevalueringsinitiativet.

Hvis du har brug for hjælp til at uploade din ansøgning eller har spørgsmål om rekrutteringsprocessen, kan du kontakte HR-supporter Anna Bruun Pedersen, e-mail: anpe@au.dk.

Arbejdssted
Bartholins Allé 7, 8000 Aarhus C.

Krav og vilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikere i Staten (AC-overenskomst).

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.000 medarbejdere med en årlig omsætning på 6,6 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

Application Deadline: 03-03-2021

Ansøgningsfrist: 03.03.2021

Placering: Aarhus C Bartholins Allé 7

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Aarhus Universitet (AU)



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 03.03.2021
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Studerende Online

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Ph.d. & forskning
Geografi
Østjylland (Aarhus)
Uddannelse
Samfundsvidenskab
Arbejdsområde
Data & analyse
Forskning & Udvikling
Ledelse & Planlægning
Politik & Samfund
Undervisning
Økonomi & Forvaltning
Få opslag som dette inden alle andre

Aarhus Universitet (AU) - hurtigt overblik


Aarhus Universitet (AU)
Aarhus Universitet (AU)
Aarhus Universitet blev grundlagt i 1928 og er i dag i den absolutte verdenselite på flere forskningsfelter. Aarhus Universitet (AU) er blandt verdens 10 bedste universiteter grundlagt inden for de seneste 100 år og har en lang tradition for partnerskaber med nogle af verdens bedste forskningsinstitutioner og universitetsnetværk.

Placering
Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus C
Logo: Aarhus Universitet (AU)
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Karrieresider

Læs mere om os på vores karrieresider:
https://www.snapchat.com/add/aarhusuni

Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.au.dk


Aarhus Universitet (AU) i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://studerendeonline.dk/job/1655766//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo
HPT