Praktikant - idenyt
BONNIER PUBLICATIONS A/S
- Ansøg senest: 3. maj 2021
- København
Jobbeskrivelse
Er du vild med at skrive, brænder du for digitale medier, og vil du gerne være en del af en spændende redaktion i vækst? Så er du måske vores nye digitale praktikant!
idenyt.dk er et af Danmarks største hus- og havesites, med månedlige brugertal på over en million. Vores digitale redaktion er konstant under udvikling, og derfor søger vi lige nu en praktikant, der har en skarp pen og lyst til at blive en vigtig del af en redaktion i udvikling.
idenyt har hjemme hos Bonnier Publications, der arbejder med en række stærke brands som Illustreret Videnskab, Historie, Bolig Magasinet og Bo Bedre. idenyt har fokus på tips og tricks til hus og have, samt de seneste bolig- og indretningstrends.
Som praktikant hos idenyt vil du indgå i vores digitale team, og i dit arbejde vil du komme til at prøve kræfter med alle sider af digital formidling.
Som digital praktikant vil du arbejde med at:
- Udvikle, og skrive artikler om alt hvad der rør sig indenfor hus, have og boligindretning.
- Eksekvere vores online kommunikationsstrategi på sociale medier som Facebook, Instagram og Pinterest.
- Optimere eksisterende artikler så de hitter på Google samt skrive dine helt egne SEO-artikler.
Om dig
- Du er velskrivende og klar til at lære en masse om digitale medier
- Du er i gang med en videregående uddannelse.
Det får du med dig:
- Du lærer hvordan man skærer en historie, så den både hitter blandt læserne på Facebook såvel som hos Google.
- Du bliver ekspert i at skrive, så søgemaskinerne finder dig, og får undervisning af vores dygtige SEO-team.
- Du lærer at arbejde professionelt og selvstændigt med flere forskellige sociale medier.
Derudover får du en spændende, social og fleksibel arbejdsplads med søde kollegaer - og så får du gratis frokost, hver dag du er på arbejde.
Vil du høre mere om stillingen skal du være velkommen til at kontakte digitalredaktør Emil Jensen på telefon 28 51 58 00 eller [email protected].
Lyder det som en praktikstilling for dig?
Så send din ansøgning og dit CV ved at klikke ”Ansøg her”. Har du eksempler på artikler, du tidligere har skrevet, skal du være velkommen til at vedlægge dem, men det er ikke et krav.
Arbejdssted:
Bonnier Publications A/S, Strandboulevarden 130, 2100 København Ø.
Løn og varighed:
Praktikstillingen er ulønnet og varer fem-seks måneder. Arbejdstiden er 25-37 timer om ugen, og du skal derfor have mulighed for at kombinere praktikperioden med dit uddannelsesforløb på en videregående uddannelse og evt. arbejde.
Ansøgningsfrist:
Hurtigst muligt, men senest mandag den 3. maj 2021. Vi indkalder løbende til samtaler.
Første arbejdsdag vil være i august 2021.
Vi har mange fordele
- Dynamisk international koncern
- Uformel omgangstone
- Gode udviklingsmuligheder
- Pensionsordning
- Sundhedssikring
- 6 ugers ferie
- Medarbejderforening, kunstklub og motionsrum
- Massage-, kantine- og frugtordning
- Gode transportmuligheder
- Medarbejderforening
- Massage- og kantineordning
- 6 ugers ferie
Om os
Bonnier Publications A/S er en del af Bonnier Group – Nordens førende mediekoncern med ca. 175 selskaber fordelt på 21 lande
Bonnier Publications har hovedsæde på Strandboulevarden i København. Vi er en medievirksomhed, hvis aktiviteter omfatter trykte og digitale magasiner, bogserier, apps, websites og forskellige digitale tjenester. Vi får vores indtægter fra annoncesalg, løssalg og især salg af abonnementer.
Vores speciale er cross border publishing, som betyder, at vi skriver de fleste af vores tekster på dansk og oversætter og bearbejder materialet, så det kan udgives på mange sprog. Vi står bag mere end 40 brands, som udkommer i op til 6 lande.
Blandt vores mest kendte titler findes bl.a. Illustreret Videnskab, Historie, Populär Historia, Släkthistoria, Militär Historia, I Form, Aktiv Træning, Digital Foto, Komputer for alle og Gør Det Selv.
Vores kerneprodukt er trykte og digitale magasiner, men vi har stor succes med mange vidt forskellige formidlingsformer fx bogserier, læserrejser og apps.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:
Jobsøgerinteresse
Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.