Sygepleje-, medicin- og tandlæge-studerende samt SSA- og radiografelever søges til vaccinationsprogram Region Sjælland
Region Sjælland
Mangler du studierelevant arbejde og brænder du for at deltage i en højaktuel, omfattende og vigtig vaccinationsopgave for vores samfund, så læs nærmere her.
Vaccinationsprogrammet for Region Sjælland er i fuld gang med at blive udrullet. Snart skal vi tilbyde ca. 14.000 vaccinationer om dagen i vores region. Det kræver mange ressourcer, hvorfor vi opfordrer udvalgte sundhedsfaglige studerende til at melde sig.
Om jobbet - vi tilbyder dig:
Vaccinationscentrene er organisatorisk forankret i Det Nære Sundhedsvæsen, som en virksomhed i Region Sjælland, der er etableret for at realisere strategien ”Sundhed tæt på dig”. Vi har blandt andet ansvaret for Covid-19 test og vaccination i Regionen samt en række drifts- og udviklingsaktiviteter i samarbejde med sygehuse, praksissektor, kommuner og borgere med afsæt i Sundhedsaftalen.
Arbejdet består af forskellige grupperinger af vagtfunktioner, som løses i et tæt samarbejde med læger og sygeplejersker:
- Vaccinatør - give vacciner til borgerne
- Runner - servicere vaccinatørerne
- Observationsvagt - observere borgere for reaktion efter vaccination
Du vil blive ansat ved et af Region Sjællands vaccinationscentre, som ligger i Roskilde, Holbæk, Køge, Slagelse, Næstved og Nykøbing F. Hvilket center, du bliver tilknyttet, afgøres så vidt muligt af dine ønsker. Du kan både have funktion i et stationært center og supportere de udekørende funktioner.
Det er vigtigt, at du i din ansøgning vælger ét foretrukket vaccinationscenter, hvor du vil have din primære ansættelse. Du er velkommen til at notere, såfremt at du også kan tilbyde ansættelse andre steder.
Kompetencer – vi forventer at du:
- Er Lærenem med en stejl læringskurve
- Har It-snilde
- Kan følge retningslinjer slavisk og har vilje hertil
- Kan skabe en god kontakt til borgerne, er serviceminded og sætter en ære i, at borgerne får en god oplevelse
- Har god sans for hygiejne og overholder de retningslinjer der stilles her
- Har gå-på-mod, er fleksibel og villig til at gå til opgaverne med krum hals
- Er en god samarbejdspartner og en opmærksom kollega
- Har en naturlig lyst til at bidrage til en stor samfundsmæssig opgave
- Kan trives i en travl og omskiftelig hverdag, hvor du møder mange borgere dagligt
Vi tilbyder dig
En hel unik mulighed for at være en del af et stort arbejdsfællesskab, hvor vi står sammen om opgaven og løfter i flok.
Vi afholder samtaler i små grupper tilknyttet det vaccinationscenter, hvor du tilbydes ansættelse.
For at sikre dine kompetencer sendes et digitalt oplæringsprogram inden din opstart sammen med din velkomstmail. Vi sikrer samtidig grundig oplæring ved dit fysiske fremmøde, ligesom at der vil være sygeplejefaglig supervision i arbejdet med borgerne.
Vi sørger for værnemidler, uniform og udstyr.
Vaccination tilbydes til ansatte i Vaccinationscentrene, så snart det er muligt.
Løn og ansættelsesforhold
Du vil blive ansat som timelønnet med løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Stillingen vil være midlertidig i takt med, at vaccinationsprogrammet afsluttes, og du har selv indflydelse på, hvor mange timer, du kan stille dig til rådighed. Der vil være mulighed for 8 og 12 timers vagter alle ugens 7 dage i dag- og aftentimer.
Yderligere oplysninger
Har du lyst til at høre mere om stillingen, kan du rette henvendelse til lederen for det vaccinationscenter, som du ønsker ansættelse i:
Køge Vaccinationscenter: Flemming Petersen – flemp@regionsjaelland.dk
Slagelse Vaccinationscenter: Helle Kok – hkok@regionsjaelland.dk
Næstved Vaccinationscenter: Pernille Voigt – pvoi@regionsjaelland.dk
Holbæk Vaccinationscenter: Anita Jensen – arj@regionsjaelland.dk
Nykøbing Falster Vaccinationscenter: Betina Kranker – bebni@regionsjaelland.dk
Roskilde Vaccinationscenter: Peter Modin – pmod@regionsjaelland.dk
Ansøgning
Vi ansætter løbende, så send gerne en ansøgning i dag.
Ansøgningsfrist er mandag den 8. marts 2021.
Er du interesseret i at komme i betragtning til jobbet, bedes du udfylde ansøgningsformularen samt uploade dit CV og gerne øvrig dokumentation for tidligere ansættelser fx anciennitetskort.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:
Jobsøgerinteresse
Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.