Få opslag som dette inden alle andre

Ungepsykolog til PPR i Rødovre - barselsvikariat 30 t/u

Rødovre Kommune



Om jobbet
Psykologgruppen på Pædagogisk Udviklingscenter (PUC) søger ny kollega, med erfaring med supervisionsopgaver og med arbejdet omkring unge i udsatte positioner.

Opgaverne i stillingen knytter sig primært til arbejdet med unge i udsatte positioner i 8., 9. og 10. klasse på Rødovre Kommunes Ungecenter (Ungecenter 2610). Oftest er det de voksnes etablering og håndtering af læringskonteksten, der er i fokus. Derudover er der tilknyttet to dagtilbud samt forskellige supervisionsopgaver i relation til ledelser, lærere og pædagoger til stillingen.

I Rødovre Kommune er vi optaget af at udvikle ”Læringsfælleskaber for alle kommunens børn og unge”, og her vil du desuden på forskellig vis indgå i tværfaglige samarbejder.

Du bliver en del af den samlede psykologgruppe med ti psykologer og en pædagogisk-psykologisk konsulent. Vi mødes ugentligt ved psykologmøder og makkermøder, og vi prioriterer højt at reflektere, sparre og dele viden med hinanden med henblik på udvikling af vores praksis.

Du får base på PUC med en udgående funktion, hvorfra du både selvstændigt og sammen med dine kolleger løser opgaverne i tæt samarbejde med ledelser, lærere og pædagoger på skole- og dagområdet.

Stillingen er på 30 t/u. Arbejdstiden er fordelt på 41 uger hen over kalenderåret, så den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid svarer til 33 t/u.

Din profil
Du er lige som os optaget af at bidrage til at udvikle og understøtte børn og unges læring, trivsel og udvikling gennem deltagelse i udviklende fælleskaber.

Du har erfaring med:

  • tværprofessionelt samarbejde omkring børn og unge i udsatte positioner og faglig viden om børn og unges læring, trivsel og udvikling inden for de kognitive, sociale og følelsesmæssige områder.
  • supervision af ledelser, lærere og pædagoger på et systemteoretisk grundlag
  • at formidle pædagogisk-psykologiske og didaktiske perspektiver og opmærksomheder, på måder der skaber relevans hos såvel professionelle som forældre
  • konsultativt arbejde og facilitering af møder, og du formår at veksle mellem at inspirere til refleksion og indtage en ekspertrolle, hvor det er påkrævet.

Det er desuden væsentligt for at kunne lykkes i jobbet:

  • at du trives med dagligt at indgå i, (re)etablere og vedligeholde mange og skiftende samarbejdsrelationer
  • at du har blik for selvstændigt at organisere og prioritere i dine arbejdsopgaver
  • at du foretrækker at indgå i dine samarbejdsrelationer som en ligeværdig holdspiller
  • at du i læringsøjemed ser værdien i at være nysgerrig, lytte til og reflektere over egen såvel som andres faglige praksis.

Derfor skal du vælge os
PUC er en inspirerende arbejdsplads med et dynamisk og innovativt samarbejdsmiljø og en kultur præget af åbenhed og nysgerrighed. I det daglige beriger og inspirerer vi hinanden både tværfagligt og monofagligt. Vores omgangstone er præget af gensidig respekt og seriøsitet, med plads til humor og socialt fællesskab. Vi er stolte over at have fokus på udvikling af tværprofessionelle praksisfælleskaber, og vi stræber altid efter et højt fagligt niveau i vores opgaveløsning

Lige nu samarbejder vi tæt med Dagtilbudsafdelingen om implementering af ’Den styrkede pædagogiske læreplan’ og med Skoleafdelingen om implementering af ’Læringsfællesskaber for alle’, som for os bl.a. handler om at justere i det fælleskommunale børnesyn, styrke chanceligheden for kommunens børn og unge og etablere og understøtte udviklende lege- og læringsfællesskaber i tæt samarbejde med forældre, skole- og dagtilbudsledelser, pædagoger, lærere og øvrige fagpersoner omkring kommunens børn og unge.

Aktuelt er den samlede psykologgruppe undervejs i et treårigt forløb på specialistuddannelsen i pædagogisk psykologi, hvor vi blandt meget andet arbejder med forskellige typer af prøvehandlinger og konkrete aktionslæringsforløb på kommunens skoler og dagtilbud.

Løn og ansættelsesvilkår
Du ansættes under gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation. Stillingen er på 30 timer om ugen med start 1. maj 2021.

Hvis du vil vide mere
Se mere på www.rk.dk eller https://rk-puc.aula.dk/. Du er også velkommen til at kontakte pædagogisk psykologisk konsulent Lisbeth Sørensen – 30 76 77 33 eller psykologfaglig leder Martin Louv – 30 76 77 34.

Arbejdssted: Pædagogisk Udviklingscenter, Tæbyvej 9.

Ansøgning
Send din ansøgning online med relevante bilag og referencer, så vi har den senest 11. marts 2021. Klik på knappen ’Ansøg online’/’Søg jobbet’ for at sende din ansøgning.

Ansættelsessamtaler: 23. og 24. marts 2021.

Om os
Rødovre Kommune har fra 1. januar 2021 indført røgfri arbejdstid. Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet. Vores medarbejdere tilbydes en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi, helbredstjek og massage.

Sags-Id
175.0000004702414

Antal stillinger
1

Jobtype
Vikariat

Arbejdstid
Deltid

Ansøgningsfrist
11-03-2021

Oprettet
23-02-2021

Arbejdssted: Pædagogisk Udviklingscenter

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Rødovre Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 11.03.2021
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.


Virksom - a-kasse og faglig organisation for selvstændige

Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Studerende Online

Ansøg
Opslagstype
Deltidsjob
Vikariat
Geografi
Storkøbenhavn
Øresundsregionen
Uddannelse
Humaniora
Medicinal & Sundhed
Undervisning & Pædagogik
Arbejdsområde
Medicinal & Sundhed
Socialvæsen
Undervisning
Få opslag som dette inden alle andre

Rødovre Kommune - hurtigt overblik


Placering
Rødovre Parkvej 150
2610 Rødovre
Logo: Rødovre Kommune
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.rk.dk


Rødovre Kommune i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://studerendeonline.dk/job/1656380//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo
HPT