Erfarne pædagoger til Specialcenter Baunegården
Skanderborg Kommune
Er du uddannet pædagog? Har du en særlig interesse i arbejdet med borgere med både sociale og sundhedsmæssige udfordringer? Er du god til at udvikle sammen med dygtige kolleger?
Hvis det blev tre gange ja, er du måske en af de tre pædagoger vi søger til henholdsvis en fast stilling til Væksthuset på 32 timer ugentligt og en fast stilling i Havehuset på 32 timer ugentligt
Stillingerne er ledige til besættelse pr. 1. april 2021 eller tidligere, hvis du har mulighed for det.
Der er tale om vekslende arbejde i dag- og aftenvagt - med weekendvagt hver anden weekend.
Lidt om osSpecialcenter Baunegården er et specialcenter, hvor der er højt til loftet og fokus på samspillet mellem social- og sundhedsfaglige kompetencer.
Begge tilgange skal i spil i en helhed, der er til stor gavn for vores borgere.
Vi er et døgndækket tilbud, hvor målgruppen er sårbare borgere i udsatte positioner; primært i alderen 40 - 65 år. Borgernes udfordringer spænder fra psykiatri og misbrug til demens og hjerneskade. Ofte er der tale om dobbeltdiagnoser. Det er kendetegnende for borgerne, at de har meget komplekse udfordringer både fysisk, psykisk, socialt og kognitivt.
Huset er opdelt i tre afdelinger, der i høj grad samarbejder på tværs
- Væksthuset, som er en afdeling primært for mennesker med hjerneskade, demens og misbrug.
- Havehuset, som er en afdeling primært for borgere med misbrug og psykiatriske problemstillinger.
- En mindre afklarings- og stabiliseringsafdeling.
Se mere på Specialcenter Baunegårdens hjemmeside.
I vores hverdag på centret ønsker vi at tænke nyt og anderledes og at skille os ud fra mere traditionelle botilbud og plejecentre til sårbare og udsatte borgere. Vi går målrettet efter at integrere det socialfaglige og det sundhedsfaglige perspektiv i en koordineret og helhedsorienteret indsats.
Tværfagligheden afspejler sig i den måde, hvorpå vi organiserer og udfører opgaverne på tværs af faggrupper og inden for den enkelte faggruppe. Konkret betyder det at det forventes at alle medarbejdere udfører det, vi kalder basisopgaver, såsom personlig pleje, rengøring, motiverende arbejde, aktiviteter med borgerne samt træning i forskellige færdigheder.
Tværfagligheden kommer endvidere i spil, når vi hver især på teammøderne byder ind med vores fagspecifikke spidskompetencer med henblik på sammen at skabe de gode tværfaglige løsninger.
På Specialcenter Baunegården er det afgørende at samspillet mellem de sundheds- og socialfaglige kompetencer afspejler sig konkret i metodevalg, handleplans- og dokumentationsarbejde samt i forbindelse med teammøder. Vi betragter en høj grad af bevidsthed om egne faglige kompetencer som en forudsætning for at kunne bidrage aktivt til en dynamisk og ambitiøs tværfaglig indsats.
Vi har borgere, der af og til kan være udadreagerende, hvilket fordrer at dine overvejelser også skal indeholde en stillingtagen til om dette kan være en del af din hverdag.
Vi forventer, at du
- er faglig velfunderet og kan reflektere, argumentere og lave pædagogiske tiltag baseret på Specialcenter Baunegårdens fælles faglige fundament
- kan være loyal over for fælles aftaler
- kan arbejde pædagogisk med sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse
- vil være med til udvikling og til at sikre sammenhængende indsatser
- er reflekterende og iagttagende i forhold til egen og andres praksis samt har mod til at italesætte dette
- er synlig og nærværende og er en god rollemodel både teoretisk og praktisk/klinisk
- arbejder struktureret og følger opgaverne til dørs
- kan arbejde med strukturplaner
- har kendskab til dokumentationssystemet CURA. Det er en fordel, men ikke et krav
- har lyst til, og mod på, tværfagligt arbejde
- ser borger- og pårørendeindflydelse som en naturlig del af arbejdet
- er tydelig og tålmodig og kan glædes over de små succeser
- kan rumme beboere med svære symptomer på psykiske lidelser, demens og/-eller misbrug - erfaring inden for misbrugs området er en fordel
- kan arbejde struktureret med mål og delmål.
Af arbejdsopgaver kan vi nævne
- at deltage i den/de daglige indsatser, herunder plejeopgaver hos borgerne på afdelingen
- eventuelt at være medansvarlig for den socialfaglige del – udøve, formidle og udvikle den socialfaglige del – dels i det daglige og dels på teammøder
- at medvirke til kvalitetssikring af indsatser.
Vi tilbyder
- et introduktionsforløb med udgangspunkt i dine kompetencer og behov
- en afvekslende hverdag med faglig og personlig sparring fra kollegaer og ledelse
- en arbejdsplads i udvikling med plads til faglig fordybelse
- medindflydelse og kollegaer med brede faglige kompetencer
- faglig udvikling i form af kollegial sparring, deltagelse i fagmøder, temadage og efteruddannelse
- en positiv og humoristisk arbejdsplads
- en arbejdsplads, som inddrager beboerne i aktiviteter - også ude af huset
- en arbejdsplads med høj faglighed, medindflydelse og omsorg for hinanden
- oplæring i opgaverne i afdelingen med udgangspunkt i kerneopgaven
- en spændende arbejdsplads, der ikke er bange for nye initiativer.
Vil du vide mere?Er du interesseret i at høre mere, er du velkommen til at ringe til Socialfaglig koordinator Tanja Junker Carstens, telefon 21 77 17 87 - eller Sundhedsfaglig koordinator Christina Paag, telefon 51 62 51 82.
Ansøgningsfrist5. marts 2021
VIGTIGT! Du bedes tage stilling til, hvilken stilling du søger og konkretisere dette i din ansøgning.
Ansættelsessamtaler finder sted den 11. marts 2021
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:
Jobsøgerinteresse
Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.