
Praktikant til udvikling af digitalt laboratoriemiljø
Teknologisk Institut
Vil du være med til at udvikle vores digitale laboratoriemiljø, hvor samspillet mellem fremtidens fleksible energikomponenter udvikles og testes? Teknologisk Institut i Aarhus søger IKT ingeniørstuderende til praktikforløb i efteråret 2021.
Fullstack development
Du vil blive tilknyttet et projekt, der er gennemgående for hele din praktikperiode, hvor du har mulighed for at udvikle dine kompetencer inden for front- og backend softwareudvikling, til vores digitale laboratoriemiljø. Dine primære arbejdsopgaver bliver:
- Frontend softwareudvikling i CSS og TypeScript
- Backend softwareudvikling i Python, NodeJS og MS SQL
- Udvikling af det grafiske udtryk på lab-dashboards, som alle er web baseret
- Design af nye SQL-databaser
- Embedded software til SigFox/LAN/WiFi dataopsamlings-devices
Du vil derudover løbende blive inddraget i forskellige ad hoc-opgaver fx databehandling, dataanalyse, softwareudvikling til testopstillinger og måleopgaver, der gerne skulle give dig et godt indblik i, hvordan hverdagen er som konsulent på Teknologisk Institut.
Studerende med høj faglighed og godt humør
Du studerer softwareteknologi (IKT) eller lign. med relevant erfaring og har lyst til at arbejde med fullstack development og web løsninger. Du er en holdspiller, der både formår at arbejde selvstændigt og i team med dine kollegaer. Du udviser grundighed i forbindelse med opgaveløsning. Du har en stærk faglig viden og gode ideer, som du kan føre ud i livet.
Transport og Elektriske systemer
Vi er ca. 25 medarbejdere, der arbejder med forskning og udvikling, test og prøvning samt rådgivning i et spændende og innovativt miljø på forkant med den teknologiske udvikling. Du bliver en del af sektionen Elektriske Systemer, der er kendetegnet ved kreativitet og faglig sparring, og du får rig mulighed for at sætte dit personlige præg på opgaveløsning i sektionen.
Kontakt
Ønsker du yderligere oplysninger om praktikstillingen, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Simon Møiniche Skov på telefon 72 20 28 71.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest den 15. april 2021. Vi behandler ansøgninger løbende, så send din hurtigst muligt.
Application deadline:
15 Apr 2021
Jobsøgerinteresse
Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.