Inklusionspædagog, Hyldeblomsten
Egedal Kommune
Egedal kommunes nye samlede specialtilbud, Hyldeblomsten søger pædagog pga. udvidelse.
Genopslag:
Egedal kommunes samlede specialtilbud søger pædagog pga. udvidelse.
Vi har valgt at lave et genopslag, da vi desværre ikke fik så mange ansøgere til første opslag.
Vi skulle ansætte 2 pædagoger, og har fået en rigtig dygtig pædagog til vores team, men vi mangler en mere. Vi søger en ressourceorienteret pædagog med specialpædagogisk erfaring til Egedal Kommunes specialtilbud Hyldeblomsten pr. 1. juni 2021 eller snarest derefter.
Stillingen er på 30 timer/ugentligt, med mulighed for nedsat tid.
Om os:
Hyldeblomsten er et tilbud for børn med specialpædagogisk behov, der bor i Egedal Kommune. Den er normeret til 13-17 børn fordelt på 3-4 stuer.
D. 10.8.2020 blev Hyldeblomsten samlet, til ét fælles specialtilbud liggende i dagtilbuddet De fire årstider i Veksø i Egedal Kommune.
Vi arbejder ud fra et systemisk børnesyn og har fokus på barnets deltagelse i fællesskabet. Vores hverdag i Hyldeblomsten er med tæt tilknytning til almenområdet, da vi tror på, at det vil styrke barnets muligheder i livet. Pt. er dette dog begrænset grundet Corona restriktioner. Tilgangen er socialpædagogisk med udgangspunkt i det enkelte barn i et inkluderende og ressourceorienteret perspektiv.
Alle pædagoger får uddannelse i ICDP niveau 1, og det forventes at man arbejder med udgangspunkt i de 8 samspilstemaer. Derudover arbejder vi med low arousal.
Målgruppen er børn, der har brug for tæt voksenguidning. Vi har bl.a. børn med autisme, ADHD og børn, der har sproglige og sociale udfordringer.
Alle ansatte er uddannede pædagoger. Der er faglig og personlig relevant supervision fra psykolog. Der er et tæt samarbejde med andre faggrupper såsom logopæd, fysioterapeut, psykolog og hospital.
Stillingen vil variere i fysisk placering, da vi i perioder har en udgående funktion målrettet børn der pt. er i almen- pædagogiske dagtilbud, kan din arbejdsdag foregå i forskellige institutioner.
Vi søger en uddannet pædagog der: Ser og møder det enkelte barns behov, og kan planlægge relevante pædagogiske aktiviteter ift. barnets nærmeste udviklingszone.
- Som tager udgangspunkt i barnets ressourcer og kompetencer og arbejder med udgangspunkt i disse.
- Er god til at lege og understøtte legen for det enkelte barn og børnegruppen.
- Er fleksibel og omstillingsparat. Både ift. opgaver og daglig drift, men også når børnenes sindsstemning kræver, at vi voksne gør noget andet end det planlagte.
- Er rummelig og har en kreativ tankegang, som afspejler sig i din pædagogiske praksis.
- Kan arbejde i et struktureret og anerkendende miljø.
- Har erfaring indenfor specialpædagogikken, og kan beskrive egen pædagogisk praksis.
- Kan formidle tryghedsskabende og omsorgsfuldt til forældre.
- Har lyst og interesse for at samarbejde med andre faggrupper, og bidrager relevant med egne hypoteser og erfaringer.
- Er tydelig og robust. Har en viden om egne grænser, og kan italesætte dem på en respektfuld og konstruktiv måde.
- Har en høj faglighed og kan reflektere over egen og kollegaers praksis, og kan omsætte det aftalte til egen pædagogisk praksis.
Når Corona restriktionerne tillader det, vil vi sammen med personalet i De fire årstider, skabe fælles traditioner, fordybelsesperioder, sommerfester mm. Naturligvis er ovenstående på børnenes præmisser.
Ansøgning og tiltrædelse
Ansøgningsfrist er d. 23.4.2021. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 17. Stillingen ønskes besat pr. 1. juni eller snarest derefter.
Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst. Ved ansættelse indhentes børne- og straffeattest.
Kontaktperson: Daglige leder Trine Kilde. Tlf. 7259 9493.
Ansøgningsfrist: 23.04.2021
Placering: Stenløse Degnebakken 7
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:
Jobsøgerinteresse
Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.