Kreativ og skriveglad kommunikationspraktikant søges til en af Danmarks største grossistvirksomheder
Brødrene A. & O. Johansen A/S
Er du vild med kampagner og strategisk kommunikation? Og vil du kickstarte din karriere inden for kommunikation og digital markedsføring ved at blive en del af et superstærkt digitalt team hos et firma med mere end 100 år på bagen, som er kendt for at være i front, nytænkende og altid i jagt på at udfordre branchen?
Skal din praktik have fokus på content marketing, skarpe og præcise budskaber på SoMe-platforme, udvikling af kampagner, målgruppefokus og kommunikationsopgaver i bred forstand? Og vil du være med til at skabe indhold og kampagner, der konverterer på tværs af vores otte B2C webshops? Så har du nu muligheden for at prøve kræfter med en række af forskelligartede opgaver inden for marketing og contentproduktion.
Vi søger en praktikant, som har mod på at påtage sig ansvar efter ønske og kvalifikationer i vores afdeling Digitalt Salg. Der er store muligheder for at sidde med på egen hånd – så hvis du er ambitiøs og viser initiativ, kan du være med til at præge dit praktikforløb i høj grad.
Din vigtigste opgave bliver at udvikle og eksekvere kampagner, der rent faktisk rykker noget. Hertil vil du arbejde med søgeordsanalyser, tekstforfatning, grafisk arbejde, sociale medier og koordinering med eksterne samarbejdspartnere.
Men tag ikke kun vores ord for gode varer. Vores tidligere praktikant Luisa Paludan havde følgende at sige efter sit praktikforløb: ”Man kan tydeligt mærke, at AO går meget op i at have praktikanter. De vil gerne lære fra sig, og jeg fik med det samme masser af ansvar og kunne fornemme, at der var tillid til det, jeg lavede, hvilket gav en god selvtillid”.
Din profil
- Du er vant til at skrive og gør det godt
- Har interesse for at skabe kampagner med skarpe budskaber
- Du er vild med sociale medier og bruger dem helt naturligt
- Du har en interesse for strategisk kommunikation
Vi forventer også at du er i gang med en relevant videregående uddannelse inden for kommunikation. Du formår at omdanne teori til praksis, forstår at begå dig i et professionelt miljø, og er ikke bange for at påtage dig mange forskelligartede opgaver eller blive kastet ud på dybt vand. Du skriver og taler flydende dansk.
Det er ikke et krav, men en fordel hvis du har kendskab til værktøjerne:
- Google Analytics
- Facebook Business Suite
- Photoshop
AO tilbyder
Vi er selvfølgelig interesserede og indstillede på, at udbyttet af praktikopholdet er givtigt for dig både i forhold til dit studie og i forhold til din hverdag hos os. Derfor stiller vi de nødvendige ressourcer til rådighed og sørger for løbende uddannelse og certificeringer inden for området.
Såfremt du ikke kender til ovenstående værktøjer, lærer vi dig at bruge dem. Det vigtigste er, at du er sulten efter at lære og selv har noget at bidrage med.
AO’s webshops (Billigvvs.dk, Greenline.dk, Lampeguru.dk, AO.dk mm.) er blandt landets største webshops og kører en ambitiøs online marketingstrategi, så du vil komme godt rundt inden for de forskellige områder inden for content marketing, søgemaskineoptimering, digital marketing og en masse værktøjer, der vil give dig en fantastisk indsigt samt forøge din ”markedsværdi”.
Efter gældende regler er praktikperioden ulønnet, fuldtid og begrænset til tre til seks måneder. Vi forestiller os at du kan starte i august/september 2021. Vi tilbyder gratis frokostordning.
Din ansøgning
Send ansøgning og CV via knappen "søg stillingen. Vi indkalder løbende til samtale og afslutter rekrutteringsprocessen, når de rigtige kandidater er fundet.
Application deadline:
15 Apr 2021
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:
Jobsøgerinteresse
Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.