Studentermedhjælper med flair for kvantitative metoder til Toldstyrelsens analyseenhed
Toldstyrelsen
Er du skarp til at se mønstre i store mængder af informationer? Motiverer det dig at finde uregelmæssigheder og tendenser, der kan afsløre ulovligheder? Så er analyseenheden i Toldstyrelsens Døgntjeneste og Analyse måske den rette arbejdsplads for dig.
Bidrag til grundlaget for effektiv toldkontrol
Du bliver en del af analyseenheden illegal med 19 medarbejdere. Enhedens overordnede formål er at:
- analysere Danmarks kontrolpotentiale på toldområdet for at kunne planlægge aktuelle og fremtidige kontrolinitiativer samt efterfølgende at evaluere initiativerne
- indsamle og behandle efterretninger til brug for den daglige risikobaserede kontrol på toldområdet
- samarbejde med relevante nationale og internationale myndigheder om risikobilleder, trends, informationsindsamlingsmetoder mv.
- bidrage til, at Danmark kan leve op til EU-lovgivningen med hensyn til at imødegå trusler mod EU og Danmark
Med udgangspunkt i disse formål vil du som studentermedhjælper få mulighed for at arbejde med en lang række opgaver, analyser mv., både selvstændigt og som del af et team. Vi sørger naturligvis for oplæring og en grundig indføring i opgaverne.
Samfundsvidenskabelig profil med solid talforståelse
Du er en ambitiøs samfundsvidenskabelig studerende, fx stud.scient.pol., stud.scient.adm. eller stud.oecon. Vi søger efter både bachelor- og kandidatstuderende; du skal dog have minimum ét år tilbage af dit studie.
Vi lægger særlig vægt på, at du:
- har en veludviklet talforståelse
- har stærke kompetencer inden for kvantitativ metode
- har flair for at arbejde i statistik-programmer, Excel mv.
- trives med at udarbejde statistiske opgørelser, herunder at formidle data i forbindelse med eller til brug i større analyser
Vi sikrer effektiv toldkontrol
Toldstyrelsen har ca. 900 medarbejdere fordelt over hele landet. Vi kommer med vidt forskellige baggrunde og fagligheder – men vi er alle drevet af at tage del i en vigtig opgave, og vi er stolte af de resultater, vi skaber. I kontrolenhederne arbejder vi hver dag på at sikre det danske samfund mod ulovlige og farlige varer og på, at virksomheder og borgere betaler den korrekte told. Hvis du har lyst til at samarbejde med engagerede kolleger i hele landet og vil være med til at løse en international opgave, der skaber værdi for Danmark og sikrer det danske samfund, så er Toldstyrelsen noget for dig. Sammen skaber vi muligheder på tværs af grænser.
I enheden har vi forskellige fagligheder, men vi drives alle af at understøtte en effektiv toldkontrol. Vi arbejder i et uformelt miljø, hvor engagerede kolleger hjælper og sparrer med hinanden. Vi arbejder også virtuelt, og derfor er fleksibilitet og samarbejde nøgleord i vores hverdag.
Ansøgning og kontakt
Send ansøgning med CV og eksamenspapirer senest onsdag den 14. april 2021 via linket ’Søg stillingen’. Vi forventer at holde samtaler mandag den 19. april 2021. På grund af corona-restriktionerne kan det blive nødvendigt at holde samtalerne via Microsoft Teams.
Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du kontakte funktionsleder Søren Bak på telefon 72 37 15 30 eller på sba@toldst.dk.
Arbejdstiden er ca. 15 timer pr. uge med mulighed for fleksibilitet i eksamensperioder. Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) i Skatteministeriet. Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner.
Ansættelse sker under forudsætning af, at du via Politiets Efterretningstjeneste kan sikkerhedsgodkendes til klassifikationsgraden HEMMELIGT (HEM), da du skal arbejde med klassificerede dokumenter og systemer. Dit arbejdssted er indtil videre Københavns Lufthavn, Petersdalvej 1 A, 2770 Kastrup.
Toldstyrelsen
’Vi understøtter smidig handel på tværs af de ydre grænser og sikrer en effektiv toldkontrol’
Toldstyrelsens opgave er at sikre enkel angivelse af korrekt told og en effektiv forvaltning af EU’s og Danmarks regler på toldområdet. I samarbejde med andre myndigheder arbejder vi for at forhindre illegal import og beskytte borgere og virksomheder mod ulovlige, farlige og sundhedsskadelige varer. I de kommende år har vi desuden en vigtig opgave med at modernisere og digitalisere toldområdet som fastsat i EU’s toldkodeks.
Vi løser fagligt krævende opgaver i komplekse processer. Vi skal samtidig levere et højt serviceniveau og en effektiv kontrol i alle dele af opgaven. Derfor kræver vi stærk koordinering og høj faglighed både internt og i samarbejdet med andre aktører, nationalt såvel som internationalt.
Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om, sammen med de andre styrelser under Skatteministeriet, at sikre fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor.
Læs mere om ansættelse i Toldstyrelsen på toldst.dk/job.
Toldstyrelsen opfordrer alle kvalificerede uanset køn, alder, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen
Application deadline:
14 Apr 2021
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:
Jobsøgerinteresse
Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.