Sygeplejerske, Nyremedicinsk sengeafsnit - Region Midtjylland
Region Midtjylland
Mulighed for stor faglig udvikling, anerkendende kollegaer og et stærkt tværfagligt samarbejde. Det er os – et afsnit i Danmarks Bedste Medicinske Afdeling!
I Nyremedicinsk Sengeafsnit M3 søger vi sygeplejersker til faste stillinger 37 t/uge
fra 1. juni 2021 eller efter nærmere aftale.
I afsnittet varetager vi opgaver med udredning, behandling og pleje af patienter med nyremedicinske og endokrinologiske sygdomme, og vi har 16 sengepladser fordelt på to grupper. Til september flytter vi til det nye hospital i Gødstrup i flotte og spritnye rammer.
Hos os vil du:
- Få faglige udfordringer i et spændende speciale med meget forskellige patientforløb, akutte som elektive. Du vil få mulighed for at opnå kompetencer inden for et meget bredt udsnit af sygeplejen.
- Møde dygtige kollegaer - en god blanding af unge og meget erfarne - med et højt fagligt niveau i et velfungerende sengeafsnit.
- Opleve et virkeligt godt tværfagligt samarbejde.
- Få sparring med en engageret personalegruppe, der lægger stor vægt på nærvær, samarbejde og kvalitet. Vi har teamkonferencer i plejegruppen hver dag, hvor vi bliver klogere sammen. Der er desuden afsat tid til refleksion hver uge.
- Opleve at vi værner meget om vores gode arbejdsmiljø og en arbejdsplads, hvor der er højt til loftet, plads til gode ideer og masser af humor.
- Modtage introduktion og oplæring ud fra individuelle hensyn tilrettelagt af sygeplejersker med ansvar for introduktion og oplæring. Statussamtaler efter 1, 3 og 6 måneder.
- Opleve at kompetenceudvikling og uddannelse har høj prioritet. Vi tilstræber undervisning hver uge i speciale-relaterede emner, årlige temadage og mulighed for at deltage i kurser i Medicinsk Sygepleje og Nyremedicin inden for de første to års ansættelse.
- Få mulighed for høj grad af indflydelse på arbejdstidsplanen, samtidig med at du vil få kollegaer, der er rigtigt gode til at bytte vagter, hvis du får brug for det.
Om dig
Du har lyst til at fordybe dig i plejen af den nyremedicinske og endokrinologiske patient og har en positiv indstilling til at lære nyt. Vi ønsker os en kollega, der er imødekommende og har fokus på omsorgen og kommunikationen til patienten og de pårørende. Herudover ser vi også gerne at du kan nikke genkendende til følgende egenskaber:
- Du har et stort fagligt engagement og vilje til at medvirke til den sygeplejefaglige udvikling i afsnittet.
- Du udviser gode samarbejdsevner ved at være fleksibel og løsningsorienteret.
- Du trives med en fleksibel arbejdsuge med hverdagsfri og skiftende vagter.
- Du er bevidst om, at et godt arbejdsmiljø er et fælles ansvar.
- Du har kendskab til IT på brugerniveau.
Lidt mere om Afsnit M3
I afsnittet har vi et tæt samarbejde omkring patientforløbene med Dialyseafsnittet, Nyremedicinsk Dagafsnit og Diabetes- og Stofskifte Dagafsnittet. Flere sygeplejersker har vagter i både senge- og dagafsnit.
Desuden har vi SOSA-elever og sygeplejestuderende og har i perioder etableret studieafsnit med henblik på at optimere læringsmulighederne.
Det praktiske
Er du nyuddannet, har du mulighed for at blive ansat i en toårig introduktionsstilling, som vi er i fuld gang med at planlægge i samarbejde med de øvrige medicinske afsnit. Ring gerne for at høre nærmere hos vores introduktions- og oplæringssygeplejerske Anne Hjortdahl, tlf. 7843 6730.
Det ugentlige timetal er 37 timer. Der vil være mulighed for at afspadsere alle tillæg med henblik på at opnå et lavere timetal i fremmøde. Der er weekendvagt hver 3. weekend i 8 timers vagter + 1-2 ekstra weekender årligt, og der vil i gennemsnit være 6-7 vagter over fire uger. Vi tilstræber, at man kun har to vagttyper - enten dag/nat eller dag/aften.
Vil du vide mere?
Hvis du er interesseret i at vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kigge forbi afdelingen til en uforpligtende snak. Ring gerne først så du ikke går forgæves.
Har du spørgsmål kan du også kontakte afdelingssygeplejerske Else Trabjerg på tlf. 6174 9142
Du kan læse mere om Medicinsk Afdeling, Hospitalsenheden Vest på www.vest.rm.dk.
Stillings og funktionsbeskrivelse
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Ansættelse er betinget af tilfredsstillende børneattest.
Du kan søge jobbet online ved at klikke på ”Send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV (i pdf- eller Word-format).
Din ansøgning skal være hos os senest mandag den 19. april 2021.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:
Jobsøgerinteresse
Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.