Genoptræningen søger en fysioterapeut med interesse og erfaring inden for neurorehabilitering
Allerød Kommune
Ansøgningsfrist:
19. april 2021
Afdeling:
Allerød Hjemmepleje og Træning
Jobkategori:
Handicap, Psykiatri, Social og Sundhed
Stillingstype:
Deltid
Tiltrædelsesdato:
1. juni 2021
Kontaktperson:
Mette Krieger Christensen
Telefonnummer:
22 47 42 17
Allerød Hjemmepleje og Træning søger en fysioterapeut med tiltrædelse 1. Juni 2021. Stillingen er på 35 timer om ugen. Arbejdstiden ligger på hverdage i dagtimerne.
Om os
Genoptræningen i Allerød kommune er kendetegnet ved engagerede og fagligt dygtige medarbejdere, der arbejder med den rehabiliterende tilgang. Vi har et godt arbejdsmiljø i en afvekslende og udfordrende hverdag.
Allerød Kommune er en arbejdsplads, der vægter tværfagligt samarbejde, kompetence- og jobudvikling og ikke mindst medindflydelse på egen hverdag højt. Det vigtigste for os er vores kerneopgave - at skabe værdi for borgerne.
Om stillingen
Du bliver en del af en gruppe på i alt 16 fysio- og ergoterapeuter. Du kommer til at arbejde med neurorehabilitering i tæt samarbejde med ergoterapeuter, fysioterapeut og hjerneskadekoordinatorer. Du kommer til at gennemføre startvurderinger, holdtræning, individuel træning af borger i center og egen bolig. Din base vil være centralt i Allerød. Transport rundt i kommunen sker med Genoptræningens biler og cykler.
Om dig
Vi søger en fysioterapeut med erfaring med neurologiske og geriatriske borgere inden for sundheds- og serviceloven. Det er en fordel, at du har deltaget i kurser inden for neurorehabiltering. Desuden vil det være en fordel, hvis du har arbejdet med forflytninger. Du skal trives med vekslende arbejdsopgaver. Energi og humor er er gode ting at have med i bagagen. Du må gerne være vant til at dokumentere efter FS3 og kende til omsorgssystemet CURA.
Derfor skal du vælge os
Hvis du har interesse i neurologi og bliver motiveret ved den rehabiliterende tankegang med fokus på at skabe værdi for borgerne, er du måske vores kommende kollega. Du skal trives med at arbejde selvstændigt og struktureret i en travl hverdag.
Løn- og ansættelsesvilkår vil blive fastsat efter gældende overenskomst for fysioterapeuter.
Vi indhenter referencer og straffeoplysninger forud for endelig ansættelse.
Du er velkommen til at kontakte daglig leder af Genoptræningen Mette Krieger Christensen på 22 47 42 17 eller fysioterapeut Lene Bønnelykke på 22 47 42 26 for at høre nærmere om stillingen.
Du uploader din ansøgning sammen med dit CV og dit uddannelsesbevis via linket i annoncen senest 19. april 2021.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler 22. og 23. april 2021.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har over 25.500 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv og gode idræts- og fritidsmuligheder.
Der er gode transportmuligheder både til og fra kommunen. Der går S-tog hver 10. minut fra Allerød Station.
Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles værdisæt om åbenhed, respekt og troværdighed. Dialog og samarbejde er nøgleord, der kendetegner god ledelse i Allerød Kommune.Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor selvbestemmelse og gode udviklingsmuligheder.Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.
Allerød Kommune • Rådhuset • Bjarkesvej 2 • 3450 Allerød • Tlf: 48 100 100 • www.alleroed.dk
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:
Jobsøgerinteresse
Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.