Sygeplejersker til Den Integrerede pleje Syd, Bregninge.
Kalundborg Kommune
Jobnummer
326.0081962802554
Arbejdssted
Kalundborg Kommune
Jobkategori
Ældre - sundhed, pleje og aktivitet
Kontrakttype
Fastansættelse
Arbejdstid
Deltid
Ansøgningsfrist
19/04/2021
Ansættelsesdato
01/06/2021 eller hurtigst muligt.
Om jobbet
Til velfungerende udekørende sygeplejerske team i Bregninge, søges en fast sygeplejerske på 30-37 timer ugentligt samt sygeplejersker til tidsbegrænsede ansættelser som barsels- og ferievikar.
Vi yder sygepleje til borgere i Kalundborg Kommune.
Vi er selvvisiterende og yder sygepleje med fokus på mestring og rehabilitering.
Du vil blive kontaktsygeplejerske for 15-20 borgere i eget hjem.
Vi varetager forebyggende sygepleje samt sygepleje til kroniske borgere og til borgere med behov for sygepleje efter akut tab af funktionsevne.
Vi er uddannelsessted for kommende sygeplejersker.
Vi er en del af det nære sundhedsvæsen og har mange forskellige opgaver i dén sammenhæng, senest er der etableret akutpladser og E-hospitals-behandling i eget hjem, som vi i tæt samarbejde med E-hospitals læger, kan henvise til ved behov.
Du vil blive oplært via planlagt introduktion og mentorordning.
Din profil
Du er uddannet sygeplejerske og afhængig af din erfaring, vil særlig tilrettelagt oplæring kunne finde sted.
Du yder sygepleje i et helhedsperspektiv, hvor du udviser respekt for den enkeltes levevis.
Du trives i et team, hvor høj faglighed og kollegial sparring er en vigtig del.
Du trives med arbejde, hvor der er en høj grad af selvstændighed.
Du har kørekørt.
Derfor skal du vælge os
Vi har en spændende og afvekslende hverdag, hvor der sjældent er 2 dage der er ens.
Faglig sparring og tryghed i udførslen af arbejdet, er noget vi vægter højt.
Du vil blive en del af et team, hvor kompetenceudvikling forventes og vil blive tilbudt af arbejdsstedet.
Vores leder yder gerne en ekstra indsats for at få dit arbejdsliv og fritidsliv til at hænge godt sammen.
Der er, når vi må, sociale arrangementer, nogle gange årligt - og det er vi gode til.
Løn og ansættelsesvilkår
Efter gældende overenskomst.
Hvis du vil vide mere
Kan du kontakte os og eventuelt komme på besøg.
Gruppeleder Christina D. Jensen på telefon 21 55 28 50.
Planlægger for sygeplejen på telefon 24 91 18 24.
Ansøgning
Ansøgning samt oplysninger om uddannelse og tidligere beskæftigelse sendes via digitalt link.
Sidste ansøgningsfrit mandag den 22.03.2021.
Om os
Kalundborg er en kommune i vækst.
Kommunen huser en af Sjællands største industrikoncentrationer uden for København med nogle af Danmarks største energi- og procesvirksomheder. Vi opbygger et banebrydende center for udvikling af avanceret biotek produktion, uddannelse og startups, ligesom den verdenskendte Kalundborg Symbiose ikke bare er et eksempel på fremsynet energieffektiv og bæredygtig produktion, men også et udtryk for en helt særlig måde at tænke cirkulær økonomi på.
Erhvervslivet efterspørger både akademikere og faglært arbejdskraft, ligesom der er behov for velkvalificerede medarbejdere i den offentlige sektor. Her kan du ikke bare finde et godt job - du kan også skabe dig en karriere. Kommunen har knap 49.000 borgere og arbejder på at flere, vil vælge at bo tæt på den smukke vestsjællandske natur.
Vi er 3.300 kommunalt ansatte, og vi arbejder alle strategisk med at skabe mere samarbejde med hinanden og eksterne partnere - borgere, virksomheder og andre myndigheder. Det gør vi for at opnå bedre resultater og understøtte, at kommunen når sin vision om at være et godt sted at bo, leve, arbejde og drive virksomhed.
Kalundborg Kommune har lanceret en podcastserien ”Karriere på Kalundborgsk”. I serien fortæller en række medarbejdere om, hvordan deres karriere har formet sig med et job i Kalundborg Kommune. Serien er et led i kommunens bestræbelser på at rekruttere dygtige medarbejdere.
Hør dem her: https://karrierepaakalundborgsk.podbean.com/
I Kalundborg Kommune har vi en generel politik om indhentning af straffeattest.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:
Jobsøgerinteresse
Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.