Studentermedhjælpere til anklagemyndigheden i Københavns Vestegns Politi
Rigspolitiet
Københavns Vestegns Politi
Københavns Vestegns Politi i Albertslund søger flere studentermedhjælpere (stud. jur.) til anklagemyndigheden.
Har du lyst til at prøve kræfter med juraen i praksis, assistere vores dygtige jurister i anklagemyndigheden og samtidig få et unikt indblik i politiets og anklagemyndighedens arbejde?
Vi søger som udgangspunkt studentermedhjælpere til Advokaturen for Kvalitet og Udvikling samt til Advokaturen for Almene Sager, hvor du i dit arbejde hovedsagligt vil bistå i den juridiske sagsbehandling, herunder ved behandling af straffesager, erstatningssager og aktindsigtssager – og i den anledning udarbejdelse af udkast til juridiske afgørelser.
Du vil derudover kunne blive inddraget i advokaturens øvrige opgaver i forbindelse med den daglige drift af anklagemyndigheden.
Om dig
• Du har et højt fagligt niveau og gode formuleringsevner
• Du har godt humør og et åbent sind
• Du har både vilje og evne til at samarbejde med alle personalegrupper i politikredsen
• Du kan arbejde selvstændigt
Tidligere erhvervserfaring og interesse for strafferet, straffeproces og forvaltningsret vil være en fordel.
Jurastuderende, der har bestået 2. årsprøve, foretrækkes.
Dokumentation for opnåede eksamenskarakterer bedes vedhæftet ansøgningen.
I Københavns Vestegns Politi lægger vi vægt på at kunne tilbyde en god arbejdsplads med spændende arbejdsopgaver og et godt fagligt og kollegialt miljø.
Ansættelsesforhold
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende
organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst.
Ansættelsen vil være hen over sommeren og den ugentlige arbejdstid er ca. 15 timer. Arbejdstiderne aftaler vi sammen – også når det gælder behov for f.eks. færre timer eller fleksible arbejdstider i forbindelse med eksamensperioder.
Dit arbejdssted bliver Københavns Vestegns Politi med adresse på Birkelundsvej 2, 2620 Albertslund.
Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, og at du kan opretholde denne i hele ansættelsen.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 16 og 17.
Kontakt
Hvis du har spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte senioranklager Tina Fugl på telefon 40 28 01 96.
Du kan finde mere information om politiet generelt på www.politi.dk.
Når du søger en stilling hos politiet, opretter du samtidig en profil i vores
rekrutteringssystem. Hvis du søger flere stillinger i politiet, skal du lægge en ansøgning og et CV ind i systemet pr. ansøgt stilling. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilken stilling du søger.
Vi opfordrer alle interesserede til at søge, uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold,
Ansøgningsfrist: 12. april 2021
Københavns Vestegns Politi – vi arbejder for din tryghed
Københavns Vestegns Politi er en af Danmarks 12 politikredse og betjener de storkøbenhavnske forstadskommuner Albertslund, Ballerup, Brøndby, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Rødovre og Vallensbæk. I politikredsen bor godt 414.000 borgere fordelt på ca. 278 kvadratkilometer og der er cirka 850 ansatte i politikredsen. Hovedparten er polititjenestemænd, men herudover er der også ansat medarbejdere med bl.a. akademisk, administrativ og juridisk baggrund.
Du kan læse mere om Københavns Vestegns Politi på politi.dk, Facebook og Twitter.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:
Jobsøgerinteresse
Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.