Studentermedhjælper til administrationen i Tårnby kommunes Familieafdeling
Tårnby Kommune
Er du struktureret, ansvarsfuld og har flair for administrative opgaver? Så er du måske lige den studentermedhjælper vi søger?
Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune, søger en studentermedhjælper, der kan være med til at varetage den daglige administration i Familieafdelingen. Som studentermedhjælper vil du blive en vigtig del af vores administration.
Dine primære opgaver bliver at lave daglige samt ad hoc opgaver, som f.eks. aktindsigter, statistik, vedligeholdelse af vores skabeloncenter mm. Som studentermedhjælper vil du blive en vigtig del af vores administration.
Du vil i øvrigt løbende være i dialog og samarbejde med Familieafdelingens ledelse samt socialrådgivere.
Praktisk information
Administrationen har til huse på Tårnby Rådhus og stillingen har et omfang af 5 timer ugentligt med mulighed for ekstra timer. Det endelig timetal aftales nærmere og kan drøftes og placeres i forhold til at kombinere arbejdstiden med uddannelse.
Rådhusets åbningstimer er følgende:
Mandag – onsdag fra 08.00 – 15.15, torsdag fra 09.00 - 18.00 og fredag fra 08.00 – 14.15
Stillingen er ledig frem til d. 31.12.2021 med mulighed for forlængelse og er til besættelse snarest muligt. Der afholdes løbende samtaler.
Vi forventer, at du:
- Er servicemindet.
- Er ansvarsfuld
- Har godt kendskab og erfaring med Office-pakken, herunder Excel.
- Er i gang med en uddannelse.
- Er struktureret og omhyggelig.
- Er god til at samarbejde.
- Kan arbejde selvstændigt.
Vi kan tilbyde dig:
- En stilling, hvor man ikke keder sig.
- Erfaring indenfor et område, der hele tiden er i udvikling.
- Gode kollegaer.
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst med HK efter forhandling.
Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved ansættelse indhentes referencer fra tidligere og nuværende arbejdssteder. Har du været ansat i Tårnby Kommune, vil der altid blive taget reference herfra. Der skal desuden ved ansættelse forevises straffeattest. Ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.
Yderligere oplysninger
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at rette henvendelse til Familieafdelingens administration på telefon 3247 1474.
Deadline for ansøgning er fredag d. 16.04.2021.
Ansøgning
Ansøgning med dokumentation for uddannelse, oplysning om eventuel tidligere beskæftigelse, eventuel arbejdstilladelse og bilag sendes via nedenstående link. Vær opmærksom på, at Tårnby Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem. Du bedes derfor så vidt muligt søge stillingen via nedenstående link. Såfremt du søger stillingen pr. brev, skal dette indeholde de samme oplysninger, som kræves af det elektroniske rekrutteringssystem.
Behandling af personoplysninger
Tårnby Kommune er dataansvarlig for de personoplysninger, som du registrerer og sender til kommunen via rekrutteringssystemet eller på anden vis ved ansøgning om job.
Oplysningerne vil alene blive brugt i rekrutteringsprocessen. Medlemmer af ansættelsesudvalget, for den stilling du søger, får adgang til dine registrerede personoplysninger i den tid rekrutteringsprocessen løber. Behandlingen af oplysningerne vil naturligvis være fortrolig og sikker.
Vi opbevarer din ansøgning samt øvrige oplysninger i op til 6 måneder efter endt rekrutteringsproces. Herefter slettes de automatisk.
Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder. Herunder ret til at se de personoplysninger du har registreret hos os og ret til sletning af oplysninger. Læs i øvrigt her om dine rettigheder. Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder skal du kontakte Tårnby Kommune, Organisations- og Personaleafdelingen. Adresse: Amager Landevej 76, 2770 Kastrup. Telefon: 3247 1280. E-mail: op2@taarnby.dk.
For henvendelse vedrørende den ledige stilling se kontaktoplysninger under overskriften 'Yderligere oplysninger'.
Har du spørgsmål til behandlingen af dine personoplysninger, og til hvordan dine rettigheder bliver udøvet i henhold til databeskyttelsesreguleringen, kan du kontakte Tårnby Kommunes databeskyttelsesrådgiver. Send e-mail sikkert: Link til Borger.dk
Telefon: 3247 1230. Ved brev: Tårnby Kommune, Organisations- og Personaleafdelingen, Amager Landevej 76, 2770 Kastrup, Att.: ”Databeskyttelsesrådgiver”.
Ansøgningsfrist:
16. april 2021
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:
Jobsøgerinteresse
Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.