Få opslag som dette inden alle andre

Medarbejder til administration af eksternt finansierede forskningsprojekter

Aalborg Universitet (AAU)



Vores institut vokser, og vi søger derfor ny kollega fra 15. maj eller snarest derefter. Vi har behov for en medarbejder, som sammen med gode kolleger kan sikre en stabil og professionel drift af instituttets eksternt finansierede forskningsprojekter og andre opgaver inden for økonomiområdet. Derudover vil der som en mindre del af jobbet være opgaver inden for HR-området. Stillingen er på fuld tid og er organisatorisk placeret på Klinisk Institut. Det fysiske arbejdssted er Klinisk Instituts lokaler i Forskningens Hus, Sdr. Skovvej 15, 9000 Aalborg.

Stillingsbeskrivelse
Du vil blive en del af Klinisk Instituts sekretariat på 14 medarbejdere. Sekretariatet understøtter institutledelsen bredt og sikrer gennem tæt samarbejde med universitetets øvrige administrative afdelinger en professionel drift af instituttet.

Vi er omgivet af et dynamisk forsknings- og undervisningsmiljø, hvor tonen er uformel, engagementet højt, og hvor der er et stort fokus på uddannelsen af de bedste læger i et tæt samarbejde med Region Nordjylland. Til tider har vi en hektisk og omskiftelig hverdag, men vi sætter udvikling, samarbejde, et godt arbejdsklima meget højt og når i mål ved fælles hjælp.

Du vil blive en del af økonomiteamet, og en stor del af din arbejdsdag vil bestå af administration af en række af instituttets forskningsprojekter og andre økonomiopgaver, mens en mindre del af din opgaveportefølje vil bestå af HR-opgaver.

Opgaverne er:

  • Projektadministration af eksternt finansierede projekter, og herunder:
  • Gennemsyn af projektbudgetter inden indsendelse af ansøgninger
  • Registrering af afsendte ansøgninger
  • Projektoprettelse
  • Frikøb
  • Bogføring og rejseafregninger
  • Afrapportering til forsker og bevillingsgiver
  • Andre økonomiopgaver relateret instituttets driftskonti
  • HR-opgaver:
    • Ansættelse af videnskabelige og administrative medarbejdere i samarbejde med instituttets fuldtidsansatte HR-medarbejder
    • Registrering af sygdom og ferie vedrørende instituttets medarbejdere
    • Backup for HR-medarbejderen i forbindelse med ferie og sygdom

Omfanget af HR-opgaverne afhænger af ansøgerens profil og erfaring.

Hvis du vil vide mere om stillingens indhold, er du velkommen til at kontakte sekretariatschef Ole Schjødt Kjær på osk@dcm.aau.dk eller tlf.: 9940 8429.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:

  • Enten har en kontoruddannelse eller en akademisk uddannelse på kandidatniveau
  • Har interesse og flair for økonomiopgaver
  • Er god til at igangsætte, organisere og følge op på opgaver, samt operere med mange deadlines
  • Har et godt overblik og systematisk sans, der gør dig i stand til at varetage og koordinere mange opgaver, samt sikre at alt huskes og følges helt til dørs
  • Kan arbejde selvstændigt
  • Kan lide at arbejde i en stor og kompleks organisation med mange forskellige medarbejdergrupper
  • Er serviceminded, fleksibel og god til at samarbejde
  • Har et godt humør og en konstruktiv tilgang til opgaverne.

Det vil være en fordel, hvis du:

  • Har erfaring med økonomisk administration af forskningsprojekter
  • Har administrativ erfaring fra et universitet eller hospital.

Vi tilbyder en arbejdsplads, der er kendetegnet ved:

  • At være udviklingsorienteret
  • At der er plads til forskellighed
  • At man selv har mulighed for at præge hverdagen
  • At man har en positiv og konstruktiv tilgang til tingene
  • At vi tager udfordringerne med godt humør og lægger vægt på en uformel omgangstone.

Hvem er vi?
Klinisk Institut bedriver forskning inden for de kliniske specialer, som også findes på hospitalerne, og forskningen er struktureret i de samme forskningsenheder, som hospitalerne anvender. Det betyder, at instituttet har tilknyttet cirka 40 forskningsenheder med hvert deres lægefaglige speciale. Ud over disse forskningsenheder har instituttet tilknyttet en række andre forskningsenheder og centre: Forskningsenheden for Klinisk Sygepleje, Danish Center for Healthcare Improvements (DCHI), Dansk Center for Klinisk Sundhedstjenesteforskning (DACS), Center for Almen Medicin, Center for Klinisk Forskning, PREDICT samt Center for RNA Medicine.

Klinisk Institut er placeret i Forskningens Hus, som er ligger ved Aalborg Universitetshospital Syd. Forskningens Hus samler forskningsmæssige kompetencer fra en bred vifte af universitetshospitalets afdelinger og faggrupper. Dette skaber et stærkt og dynamisk forsknings- og undervisningsmiljø, hvor husets brugere har rig mulighed for at indgå tværfaglige samarbejder og udveksle de seneste erfaringer og forskningsresultater med hinanden.

I 2023 flytter Klinisk Institut og Aalborg Universitetshospital til Aalborg Øst i nye bygninger. Instituttet flytter i SUND-AAU-bygningen, mens universitetshospitalet flytter til Nyt Aalborg Universitetshospital. Ud over hovedarbejdspladsen i Aalborg har instituttet også aktiviteter ved Aalborg Universitets afdelinger i Hjørring og København.

Fælles for de fleste af instituttets opgaver og ansvarsområder er, at de løses i tæt samarbejde med Aalborg Universitetshospital. Den nære forbindelse stiller store krav til at instituttets medarbejdere skal "holde tungen lige i munden" mht. at holde de universitære og hospitalsmæssige forhold adskilt. Dette er i særdeleshed vigtigt i forbindelse med administration af instituttets forskningsprojekter.

Om processen og det formelle
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler tirsdag den 23. april 2021. Som udgangspunkt bliver ansættelsessamtalerne afholdt på video.

Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker alt efter din uddannelsesmæssige baggrund enten iht. OAO-S-fællesoverenskomsten, organisationsaftale for kontorfunktionærer m.fl. eller iht. overenskomst for akademikere i Staten. Der ydes rådighedstillæg til stillingen hvis ansættelse sker som AC fuldmægtig.

Der er 3 måneders gensidig prøvetid i stillingen.

Aalborg Universitet skal modtage din ansøgning elektronisk vedhæftet CV, eksamensbevis og anden relevant dokumentation. Åbn linket "søg stillingen online" og udfyld ansøgningsformularen.

AAU ønsker at afspejle det omgivende samfund og har diversitet som en kerneværdi. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.

Stillingsnummer
1146468

Ansøgningsfrist
18 Apr 2021

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Aalborg Universitet (AAU)



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 18.04.2021
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Ph.d. & forskning
Geografi
Nordjylland
Storkøbenhavn
Uddannelse
Administration
Medicinal & Sundhed
Samfundsvidenskab
Økonomi & Revision
Arbejdsområde
Administration
Forskning & Udvikling
Human Resources
Medicinal & Sundhed
Økonomi & Forvaltning
Få opslag som dette inden alle andre

Aalborg Universitet (AAU) - hurtigt overblik


Aalborg Universitet (AAU)
Aalborg Universitet (AAU)
AAU’s uddannelser og forskning er problem- og projektbaseret og har fokus på det tværdisciplinære. Gennem samarbejde mellem forskere, studerende og offentlige og private virksomheder udbyder vi virkelighedsnære uddannelser og skaber forskningsresultater i verdensklasse.

Placering
Fredrik Bajers Vej 5
9100 Aalborg
Logo: Aalborg Universitet (AAU)
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Vores medarbejdere

110

ansatte med videregående uddannelse

105
færdiguddannede kandidater ansat sidste år

50
studerende og praktikanter ansat sidste år


Uopfordrede ansøgninger

Vi modtager IKKE uopfordrede ansøgninger
LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

http://www.aau.dk


Aalborg Universitet (AAU) i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://studerendeonline.dk/job/1680008//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo
HPT