Visitator til Ældre og Sundhed Myndighed
Langeland Kommune
Tiltrædelse:
1. juni 2021
Afdeling:
Ældre og Sundhed
Arbejdssted:
Rådhuset
Fredensvej 1
5900 Rudkøbing
Ansættelsestype:
Deltid
Kontaktperson:
Leder Helle Petersen
Telefon:
63 51 60 74
Ansøgningsfrist:
21. april 2021
Vores kollega har søgt andre udfordringer i afdelingen og vi søger derfor en medarbejder med sundhedsfaglig baggrund som ergoterapeut, fysioterapeut, sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent.
Langeland Kommune er som en ud af tre kommuner udvalgt til at indgå i velfærdsaftalen på ældreområdet og vi får derfor mulighed for at få indflydelse på forandringer indenfor nuværende bureaukrati og reguleringer. Har du lyst til at være med på denne rejse? - så er det nu du skal søge denne stilling!
Stillingen er på 32 -35 timer med tiltrædelse den 1. juni 2021.
Ældre og Sundhed Myndighed er en lille afdelingen bestående af 4 visitatorer, hvoraf den ene også fungerer som leder af afdelingen, 3 sagsbehandlere/sekretær, en demenskoordinator og en kvalitets- og udviklingsmedarbejder.
Dine opgaver:
Som visitator i Langeland Kommune skal du bl.a. behandle ansøgninger om hjemmehjælp, indkøb, levering af madservice, rehabiliteringsforløb, pleje/ældreboliger, dagcenter og aflastningsophold.
Vi tilbyder:
- Et selvstændigt og udfordrende job, hvor du selv kan være med til at præge dagligdagen i tæt dialog med dine kollegaer
- En alsidig hverdag med både dage på kontoret, hjemmebesøg og kontakt til mange borgere, pårørende og samarbejdspartnere
- Fagligt alsidige arbejdsopgaver, du selv kan være med til at præge
- Et job med stor kontaktflade – så vel internt som eksternt
Vi forventer, at du:
- Er en fagligt velfunderet medarbejder
- Er god til at kommunikere både på skrift og i tale
- Er god til at samarbejde, byde ind på opgaver og bidrage til et godt kollegialt fællesskab
- Er god til at skabe overblik og håndtere mange forskellige sager ad gangen
- Prioriterer tværfagligt samarbejde og skaber gode samarbejdsrelationer
- Har gennemslagskraft og er beslutningsdygtig
- Arbejder proaktivt, selvstændigt og struktureret
- Har flair for anvendelse af IT-systemer og gerne erfaring med KMD-Nexus
Vi ser gerne du har erfaring med sagsbehandling og kender til Lov om Social service og god forvaltningsskik. Det vil ligeledes være en fordel hvis du har kendskab til ældreområdets praksis. Det vigtigste er dog, at du har lyst og mod på myndighedsopgaven også når den er kompleks. Vi værdsætter derud over hvis du er uhøjtidelig, har et smil på læben og en positiv tilgang til arbejdet.
Yderligere information
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Ansættelsessamtaler afholdes den 26. april 2021.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte visitator Ruth Lillian Hansen på tlf. 63 51 60 72 eller leder Helle Petersen på tlf. 63 51 60 74.
Send ansøgning vedlagt CV og dokumentation for uddannelse og erfaring via nedenstående link senest den 21. april 2021.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:
Jobsøgerinteresse
Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.