Få opslag som dette inden alle andre

(Genopslag) Datamanager til Biobankenheden på Rigshospitalet

Region Hovedstaden

Virksom - a-kasse og faglig organisation for selvstændige


Er du interesseret i at arbejde i et professionelt og inspirerende forskningsmiljø? Har du erfaring med programmering og forskning og kan lide at arbejde med store og komplekse samlinger af data? Så har vi jobbet til dig.

Vi søger en datamanager til Region Hovedstadens Biobank og Det Danske Bloddonorstudie.

Du kommer til at arbejde som en del af Region Hovedstadens Biobank med base på Rigshospitalet, Klinisk Immunologisk Afdeling, ved professor Sisse Ostrowski og biobankleder Erik Sørensen. Stillingen indebærer et tæt samarbejde med partnere tilknyttet den nationale supercomputer Computerome, hvor du får en vigtig rolle ift. dataorganisering og -flow, samt mulighed for at bidrage med forskning indenfor de studier, der udgår fra biobanken. Du kommer derudover til at spille en central rolle i databehandlingen for Det Danske Bloddonorstudie, som er et stort nationalt forskningsprojekt.

Stillingen er tidsbegrænset til 2 år med mulighed for forlængelse. Tiltrædelse hurtigst muligt.

Arbejdspladsen tilbyder

Vi tilbyder et interessant, udfordrende, professionelt og inspirerende job i en international atmosfære med fokus på forskning, innovation og drift. Du bliver en del af et voksende videnskabeligt fællesskab med deltagere fra alle fem regioner samt udenlandske samarbejdspartnere. Vi har videnskabelige møder på afdelingen og nationale videokonferencer ugentligt samt større seminarer om såvel studiernes drift som videnskab. Vi lægger vægt på et højt fagligt niveau blandt vores medarbejdere, så færdighedsudvikling er en integreret del af vores organisation. Vi tilbyder en stor fleksibilitet i stillingen.

Region Hovedstadens Biobank er en biobank, som indeholder blodprøver fra borgere, som har været indlagt eller ambulante patient på hospitaler i Region Hovedstaden. Blodprøverne i Region Hovedstadens Biobank anvendes til forskning i f.eks. i barnløshed, hjerte-kar-sygdomme, gigtsygdomme, knogleskørhed og smertetilstande. På nuværende tidspunkt rummer Region Hovedstadens Biobank prøver fra mere end 425.000 patienter. Flere meget store populationsgenetiske studier baseret på biobanken er under gennemførelse, og der er gennemført eller igangsat omfattende genetisk testning af prøver fra mere end 275.000 personer.

Region Hovedstadens biobank

Det Danske Bloddonorstudie er et stort nationalt forskningsprojekt. Studiet bygger på en af verdens største biobanker med 130.000 deltagere og langt over en million blodprøver, der kombinerer laboratorieforskning, registerdata og indsamlede fænotypedata fra f.eks. spørgeskemaer. Der forskes i bl.a. genetiske og biomarkører for sygdom.

Introduktion til Det Danske Bloddonorstudie - Bloddonor Danmark

Biobankenheden driver en række forskningsbiobanker og er et tilbud til Region Hovedstadens forskere om en standardiseret adgang til biologiske prøver til forskning i sygdomsårsager.

Om jobbet

Som datamanager skal du styre data-flowet i Region Hovedstadens Biobank og Det Danske Bloddonorstudie. Desuden fungerer du som bindeled mellem gruppens forskere, laboratoriemedarbejdere og IT. Du bliver del af vores dedikerede datamanagement-team.

  • Du koordinerer og udfører datahåndteringsprocedurer, mest i et dedikeret private cloud miljø.
  • Du har ansvar for den komplekse samling af fænotype- og genetikdata og for at gøre data klar til analyse.
  • Du udvikler og vedligeholder vigtige standard operating procedures (SOP).
  • Du deltager i udvikling og optimering af arbejdsgange ift. indsamling af forskningsdata.
  • Du får mulighed til at udføre egne forskningsprojekter.

Dine kompetencer

Vi forestiller os, at du har en kandidatgrad inden for biologi, molekylærbiologi/-medicin, bioinformatik, biostatistik, datalogi eller lignende og at du har erfaring med at integrere og sammenstille store mængder komplekse data samt skabe et overblik. Vi ser gerne, at du tidligere har arbejdet i et tværdisciplinært miljø, både nationalt og internationalt.

Vi lægger vægt på at:

  • Du har evnen til effektivt at kommunikere med forskellige faggrupper
  • Du kan arbejde med programmeringssproget og analyseværktøjet R
  • Du har forståelse for og er fortrolig med High Performance Computing-miljøer
  • Du har erfaring med at arbejde i et Linux-miljø
  • Du er struktureret, engageret, har en positiv tilgangsvinkel til arbejdet og er villig til at påtage dig nye opgaver
  • Du har en høj kvalitetssans og blik for detaljer
  • Du er i stand til både at arbejde selvstændigt og som en del af et team
  • Du har stærke kommunikationsfærdigheder på dansk og engelsk – både i skriftlig og mundtlig form
  • Kendskab og forståelse for biologiske dataindsamlingsmetoder samt genetiske data vil være en fordel

Løn og aftalevilkår

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst for akademikere ansat i Regioner mv. indgået mellem AC og Regionernes lønnings- og takstnævn.med

mulighed for tillæg efter kvalifikationer.

Ansøgning og kontakt

Ansøgningen bedes udformet på dansk og skal være modtaget senest onsdag den 20. april 2021. Der afholdes samtaler løbende i opslagsperioden til den rette kandidat er fundet. Evt. spørgsmål til opslaget kan rettes til: professor Sisse Ostrowski (e-mail: sisse.rye.ostrowski@regionh.dk) eller biobankleder Erik Sørensen (e-mail: erik.soerensen@regionh.dk).

Application deadline:
20 Apr 2021

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Hovedstaden



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 1 dag (20.04.2021)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.


Virksom - a-kasse og faglig organisation for selvstændige

Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Opslagstype
Ph.d. & forskning
Geografi
Storkøbenhavn
Uddannelse
IT
Medicinal & Sundhed
Naturvidenskab
Teknik & Teknologi
Arbejdsområde
Forskning & Udvikling
IT - Software
Medicinal & Sundhed
Naturvidenskab
Få opslag som dette inden alle andre

Region Hovedstaden - hurtigt overblik


Region Hovedstaden
Region Hovedstaden
Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

Placering
Kongens Vænge 2
3400 Hillerød
Logo: Region Hovedstaden
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Uopfordrede ansøgninger

Vi accepterer uopfordrede ansøgninger


LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

http://www.regionh.dk


Region Hovedstaden i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://studerendeonline.dk/job/1680633//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo
HPT