Få opslag som dette inden alle andre

Pædagoger til Læringshusets dagtilbud i Nærheden - genopslag

Høje-Taastrup Kommune



Ansøgningsfrist:
21-04-2021

Afdeling:
Daginstitutionsområdet

Fagområde:
Børn og unge

Forventet samtaletidspunkt:
Løbende samtaler

Kontaktperson:
Maja Wirenfeldt Vad Pedersen

Telefonnummer:
21167115

HRDrømmer du om at være med til at udvikle og forme et innovativt dagtilbud på 0-6 årsområdet? Så har vi i Høje-Taastrup kommune skabt de fysiske rammer for fremtidens pædagogik i et spritnyt Læringshus.

Gennem leg og projektorienterede læringsmiljøer udvikler børnene kompetencer til at reflektere, være opsøgende, nytænkende og løsningsorienterede - vi søger derfor pædagoger, der sprudler af engagement, er opsøgende på børnenes ideer og klar på at eksperimentere.

Vi har allerede fundet dine første fantastiske kollegaer, som er klar til at gå nye veje - vil du være med?
Læringshusets dagtilbud rummer 160 børn i 0-6 årsalderen, som er fordelt i de yngste, mellemste og ældste børn. Sammen med dine 30 nye kolleger, skaber du en dagligdag, hvor nysgerrighed, leg og engagement er grundlæggende for det pædagogiske arbejde.

Vi organiserer os fleksibelt, så der både er plads til at udfolde og udforske verden og finde hjem til en tryg base. Vi finder sammen ud af, hvordan vi sætter vores forskellige kompetencer i spil, så børnene får mest muligt indflydelse og føler sig værdifulde for fællesskabet.

Et Læringshus der giver helt nye pædagogiske muligheder
Vi arbejder i børnehøjde og taler med børnene om, hvad de gerne vil, hvad de er nysgerrige på og hjælper dem med at udfolde deres idéer og lege – børnenes perspektiv er nemlig omdrejningspunktet for alt, hvad vi gør.

Du kommer til at arbejde med Lange, Autentiske, Hands-On, Projektbaserede Læringsforløb - i Høje-Taastrup kalder vi det LAHOPL.

Læringshuset er skabt til projektbaseret læring på et helt nyt niveau. Så når børnene eksempelvis bliver grebet af en fortælling, kan det inspirere til et længere forløb med udvikling af replikker, borgbyggeri eller syning af kostumer – hvor børnene kan bevæge sig mellem ’Læseskoven’, ’Byggepladsen’, ’Maker-space’, ’Byen’ eller ’Scenen’. Her er der plads til, at børnene leger og udfolder det, de er optaget af i fortællingen - eller tager sig et hvil i en af huset mange små reder.

”Barnet skal opleve verden med alle sanser, og gennem autentiske erfaringer, hvor det kan dufte træet på høvlebænken og mærke malingen tørre på fingrene. Det er den slags erfaringer med verden, der sætter spor i det levede liv.”
Maja Wirenfeldt Vad Pedersen, dagtilbudschef

Vi understøtter, at børnene kan bringe deres viden fra i går med i mødet med morgendagens aktiviteter, når vi går i dybden med en idé over længere tid. Børnene får dermed mulighed for selv at bygge ovenpå, byde ind og føle sig kompetente, mens de prøver nye idéer af. Vi tager udgangspunkt i barnet alder og kompetencer og sørger for at børnene føler sig trygge i deres hverdag.

Bliv en del af byens bankende hjerte
Læringshuset er et samlingspunkt i den nye bydel Nærheden, som en aktiv og integreret del af lokalsamfundet. Forestil dig at der lukkes tidligt ned fredag eftermiddag og børnene forbereder fællesarrangement med det pædagogiske personale i et af områdets kvarterhuse. I stedet for at hente børnene, når personalet går hjem ved lukketid, så overtager forældrene arrangementet, og weekenden begyndes med en god oplevelse i fællesskab.

Under taget bor både fremtidens dagtilbud og skole. Du bliver altså en del af en større helhed i et stort kollegialt netværk og socialt fællesskab. Vi skal skabe stærke samarbejder og fællesaktivitet, der giver mulighed for et smidigt og flydende overgange i barnets færd fra 0-16 år.

Læringshuset står færdigt inden længe – 23. oktober 2021
… … men børnene mangler dig allerede nu. Sammen med dine kolleger kommer du til at sætte Læringshusets dagtilbud i gang på en midlertidig lokation ved Hedehusene Skole, hvor der er opsat en moderne pavillon, som er indrettet til formålet. Pavillonen er base, indtil vores nye hus står indflytningsklart. Her tager I sammen de første spadestik på den projektbaserede hands-on læringspædagogik og bruger tiden på at lære børnene at kende.

Læringshuset ligger 5 minutters gang fra Hedehusene station, og det tager kun 18 min med tog fra Københavns Hovedbanegård.

Du er fagligt ambitiøs og pædagogisk opdateret
Dine relationelle kompetencer er knivskarpe, og du formår at skabe tryghed og give børnene en følelse af at høre til, så de tør at udforske verdenen. Du navigerer bevidst mellem at gå foran, bagved og ved siden af børnene.
Som en autentiske voksen understøtter du børnenes nysgerrighed, undren og engagement i de lege, som I udvikler sammen. For at realisere visionen for Læringshusets dagtilbud, skal du have pionerånd og selvfølgelig en pædagogisk uddannelse.

Vi tager godt imod dig
Vi sørger for, at du får en god opstart, og du kommer blandt andet til at deltage i et introduktionsforløb for nye pædagoger i Høje-Taastrup Kommune, og i et fælles personaleopstartsforløb, hvor du i fællesskab med dine nye kolleger og leder udvikler en ny fælles praksis. Vi har gjort os mange tanker, og med dit engagement skal vi sammen realiserer visionen.

Sammen lærer vi af og med hinanden.

Yderligere oplysninger
Stillingerne er som udgangspunkt på 37 timer/ugen, men vi er fleksible, hvis du ønsker nedsat tid. Tiltrædelse er pr. 1. juni 2021 – eller snarest muligt.
Ansættelse sker efter gældende overenskomst og principperne i Ny Løn. Ved ansættelse indhentes der børne- og straffeattest, samt referencer.

Ansøgningsfristen er onsdag d. 21. april 2021
Vi holder løbende samtaler.

Ansøgning, CV og relevante uddannelsesbeviser sendes via kommunens e-rekrutteringssystem.

Hvis du har spørgsmål…
… til jobbet er du meget velkommen til at kontakte pædagogisk konsulent Rikke Toldam på tlf. 20536249 eller dagtilbudschef Maja Wirenfeldt Vad Pedersen på tlf. 43591944. Mens du venter, kan du læse mere om Læringshuset i Nærheden her og jobbet som pædagog i Høje-Taastrup Kommune her.

Send ansøgning

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Høje-Taastrup Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 21.04.2021
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Opslagstype
Graduate/trainee
Geografi
Storkøbenhavn
Øresundsregionen
Uddannelse
Humaniora
Undervisning & Pædagogik
Arbejdsområde
Socialvæsen
Undervisning
Få opslag som dette inden alle andre

Høje-Taastrup Kommune - hurtigt overblik


Høje-Taastrup Kommune
Høje-Taastrup Kommune
Velkommen til en moderne kommune med en mangfoldighed af mennesker og muligheder inden for erhverv, uddannelse, fritids- og kulturliv.

Placering
Bygaden 2
2630 Tåstrup
Logo: Høje-Taastrup Kommune
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.htk.dk


Høje-Taastrup Kommune i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://studerendeonline.dk/job/1681170//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo
HPT