Bo-og støttetilbud, Centervej søger 2 pædagoger
Kolding Kommune
Kolding Kommune søger på vegne af Bo-og støttetilbud for handicappede, Centervej 7-17 to faglige velfunderet pædagoger, der kan understøtte vores arbejde med borgerens mestring og selvbestemmelse.
Centervej
Bo og støttetilbud, handicap er en driftsenhed under Kolding Kommunes Socialforvaltning. Den består af bo- og aflastningstilbud til borgere med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse.
Borgerne bor henholdsvis i egen bolig jævnfør almenboligloven§ 105 eller på eget værelse jævnfør serviceloven § 107. Boligerne er fordelt på flere matrikler i Kolding by. Der ydes social pædagogisk støtte jævnfør servicelovens § 85.
Der er ca. 80 faste medarbejdere på Centervej, hvoraf hovedparten er pædagoger, hertil kommer omsorgsmedhjælpere, sundhedsfagligt- samt administrativt personale.
På Centervej bor 40 udviklingshæmmede borgere, alle har de en betydelig og varig nedsat funktionsevne.
Vores primære opgave er at arbejde med borgerens mestring og selvbestemmelse. Dette gør vi ved at tilrettelæggelse en god og forudsigelig hverdag sammen med borgerne, med både daglig pleje og omsorg med udgangspunkt i den enkelte borgers behov.
Vi prioriterer at udvikle borgernes deltagelse i dagligdags gøremål, og sammen tilrettelægger vi gode rammer for indlæring af nye færdigheder. Vores arbejde er tilrettelagt ud fra voksenudredningsmetoden (VUM), og vi skal derfor naturligt arbejde med mål og delmål samt dokumentere relevant.
Vi søger én pædagog til Centervej 7-9 og én pædagog til Centervej 11-13
Selvværd og Sammenhæng:
I Kolding vil vi sætte dagsordenen og udvikle vores botilbud for handicappede ud fra borgerens centrum sammen med medarbejdere, der er stolte af deres arbejde i socialforvaltningen og hvor deres arbejdsglæde smitter af på både borgere og pårørende.
For at gøre vores arbejde konkret har vi skabt vores vision ”Selvværd og Sammenhæng i alt, hvad du siger og gør”. Det er en vision, som alle medarbejdere opfylder ved at have en adfærd, der afspejler de fem leveregler:
1: Tal et sprog alle mennesker forstår
2: Alt indenfor din radar er dit ansvar
3: Det er borgerens plan
4: Sæt fællesskabet i spil
5: Gå borgeren i møde
Selvværd og Sammenhæng i alt, hvad vi siger og gør, betyder for os på Centervej, at vi møder borgeren og de pårørende, som de mennesker, de er.
Vi stiller nysgerrige spørgsmål frem for at give eller kende svaret på forhånd. Vi gør alt, hvad vi kan for at imødekomme vores borgeres behov, uanset om det er ud fra en pædagogfaglig vinkel eller baseret på et oprigtigt ønske om at skabe livsglæde hos en borger. Det kræver, at vi som fagprofessionelle er nysgerrige på vores egen faglighed, og at vi sammen tænker i nye løsninger for borgerene.
Vi tilbyder og vi forventer:
Det vigtigste er, at du ligesom os brænder for arbejdet med mennesker med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. Vores fælles pædagogisk faglige refleksioner skal fører til nye hypoteser og strategier i arbejdet med at forstå, møde og støtte vores borgere, og vi er taknemlige for det gode pårørendesamarbejde, som løfter vores faglige indfaldsvinkel.
Du bliver del af et engageret team med stor faglig nysgerrighed og forskellighed, og du byder naturligvis selv ind med en uddannelse som pædagog. Vi arbejder teamorganiseret omkring både drift, udvikling og det pædagogisk administrative arbejde, og vi forventer, at du vi bidrage med nye ideer og sammen med os reflektere over hverdagens udfordringer. Du skal i den sammenhæng også kunne både give og modtage feedback med henblik på fælles fodslag og udvikling for vores borgeres bedst.
Det er en fordel, hvis du tidligere har arbejdet med borgerens §141 handleplan, og du kan opstille og arbejde efter mål. Du har øje for og du kan arbejde med løbende tilpasning af borgernes dagligdags strukturer, sådan at der er både genkendelighed og forudsigelighed. Ligeledes er det en fordel, hvis du har både viden om og konkret erfaring med konfliktløsning og konfliktminimering i de borgernære relationer.
Du har gyldigt kørekort B.
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Pernille Holt Sørensen, på tlf. 21264637 - træffes hun ikke så send gerne en sms, og du vil blive ringet op.
Løn og ansættelsesvilkår:
I henhold til gældende overenskomst. Lønnen bliver fastsat efter principper for lokal løn-dannelse i henhold til ansøgerens kvalifikationer.
Den ene stilling er på 30 timer pr uge og den anden stilling er på 32 timer pr uge, med skiftende arbejdstider samt weekendarbejde hver 2 weekend. Arbejdstider ligger pt om morgen mellem kl. 0630-15 og arbejdstider om aftenen ligger mellem kl. 1430-22
Ansøgning:
Ansøgning sendes elektronisk via knappen "Ansøg".
Ansøgningsfrist: den 21 april 2021 kl. 12.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 26 april 2021
Vi forventer du starter hurtigst muligt senest 1. juni 2021.
Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.
Application deadline:
21 Apr 2021
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:
Jobsøgerinteresse
Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.