Få opslag som dette inden alle andre

Til dig der vil videre: Hvad med intensivsygeplejerske?

Region Hovedstaden



Har du en eventyrlysten DNA, og vil du trives i situationer, hvor kritisk syge patienter har akut behov for din hjælp?

Er svaret ja, så søger vi lige nu sygeplejersker til specialuddannelsen i intensiv sygepleje på Bispebjerg Hospital.

Som færdiguddannet intensivsygeplejerske er der brug for dig både i Danmark og ude i verden.

Du får brug for din grundlæggende viden om sygepleje, og du bliver ekspert i højteknologisk sygepleje. Du vil opleve, at den basale sygepleje og det højteknologiske udstyr går perfekt i spænd.

Som intensivsygeplejerske er der tid til at dykke ned i den enkelte patients situation. Jeg tager imod patienten, når han er kritisk syg og er med til at identificere problemstillingerne. Jeg er også med, når patientens situation enten forværres eller bedres. Her indgår jeg i tæt samarbejde med lægen og er oftest højre hånd i akutte situationer”. Sara, under uddannelse til intensivsygeplejerske.

Intensivpatienter er forskellige, men én ting har de til fælles: De er i en livstruende situation. Det stiller krav til det tværfaglige samarbejde, til evnen at tænke innovativt, hurtigt, fokuseret og da to dage sjældent er ens, skal du være omstillingsparat. Til gengæld er du en del af et helt unikt team.

”I hver vagt indgår en ”fælles fem”, hvor man præsenterer sin patient for sine nærmeste kolleger. Det giver gode muligheder for sparring. Man bliver i starten placeret på en stue med en erfaren kollega, på den måde står man ikke alene i en akut situation”. Sara, under uddannelse til intensivsygeplejerske.

Hvem er vi?

På intensivafsnittet på Bispebjerg er vi en stor og velfungerende tværfaglig personalegruppe på 110 medarbejdere, der på skift passer op i til 12 intensivpatienter.

Vores afsnit har en meget lav personaleomsætning, men i det hele taget har hospitalet i Nordvest det med at få et godt tag i medarbejderne. Vi er måske også lidt provinsielle, fx er hospitalet kendt for, at alle hilser på alle. Vi er dog også en del af byens puls, og så bygger vi frem mod 2025 Nyt Hospital Bispebjerg.

''Jeg startede i afsnittet under den 1. bølge med Covid-19. Arbejdet gik let selvom vi stod overfor en ukendt og farlig virus. Samarbejdet mellem alle faggrupper var præget af hjælpsomhed og teamwork. Vi løftede i flok. Det hold ville jeg gerne være en del af, derfor søgte jeg uddannelsesstillingen”. Pia, under uddannelse til intensivsygeplejerske.

Vi gør meget ud af at tage os godt af hinanden og ikke mindst af nye kolleger. Som kursist får du to mentorer, der støtter og udfordrer dig, så du udvikler dig fagligt.

”Her prioriterer man uddannelsesaktiviteterne højt og gennemfører mentordage og undervisningsaktiviteter - også når der er travlt og det ellers kunne være fristende kun at prioritere den normale drift”, Tommy, der næsten er færdig med uddannelsen.

Er du stadig interesseret?

Så kan vi tilbyde dig et toårigt uddannelsesforløb med god afveksling mellem teori og læring i egen afdeling, teorimoduler sammen med regionens øvrige intensivkursiser plus tre praktikophold.

Du bliver ansat under overenskomstmæssige forhold med fuld løn, ret til ferie under hele uddannelsen, også når du er på teoriundervisning eller i praktik.

Brenda Vestergaard, der er vores uddannelsesansvarlige, holder opfølgningssamtaler og caféaftener for kursisterne, så du bliver en del af et stærkt socialt og fagligt fællesskab. Du møder også dygtige undervisere og kursister fra andre hospitaler, så du kan udvide dit netværk.

”Jeg har været sygeplejerske en del år og havnede ad omveje på en intensivafdeling. Jeg nyder, at jeg har opbygget et lag teori ovenpå på den faglighed, jeg havde med mig. En teori jeg hver dag skal omsætte til praktiske handlinger indenfor nogle rammer, som giver mig mulighed for at yde den sygepleje, jeg synes patienterne har krav på”. Tommy, der næsten er færdig med uddannelsen.

Om dig:

  • Du har en professionsbachelor i sygepleje og har minimum 2 års relevant erfaring fra medicinsk eller kirurgisk sengeafsnit, opvågning eller lignende.
  • Du er motiveret for at indgå i et uddannelsesforløb.
  • Du vil trives i et speciale, der forener højteknologi og basal sygepleje.
  • Du trives i den tætte relation til pårørende, der oftest er i en krisesituation.

Om afsnittet
:

  • Vi har sat læring og kollegial sparring i system
  • Vi har et godt og tæt lægefagligt samarbejde
  • Vi har en høj personaletrivsel med stærk faglig stolthed, hvor 85 pct. af sygeplejerskerne er intensiv specialuddannet
  • Vi har funktion som MAT- kald og Udgående Intensiv Sygeplejerske.
  • Vi understøtter forskningsprojekter som en naturlig del af hverdagen. Intensivafsnittet er en del af anæstesiologisk afdeling, som også består af anæstesi, perioperativt afsnit, intermediært afsnit, sterilfunktion, lægebil og Giftlinjen. Afdelingen er meget velfungerende med et værdigrundlag præget af retfærdighed, forudsigelighed og helhed. Hvis vi har gjort dig nysgerrig på uddannelsen, og du har lyst til at se afsnittet eller høre mere om stillingen, vil vi gerne mødes: Uddannelsesansvarlig Brenda Vestergaard, mobil 2025 6850 eller Afdelingssygeplejerske Grethe Bendixen, mobil 2138 1172. Vil du læse mere om uddannelsen, kan du læse på Uddannelsesguiden: https://www.ug.dk/uddannelser/andreerhvervsrettedeuddannelser/andreuddannelserforvoksne/videreuddannelser/intensivsygeplejerske Eller på sundhedsstyrelsen bekendtgørelse om uddannelsen: https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=188729 Tiltrædelse:1. juli 2021 eller efter aftale.

Ansøgningsfrist:

Mandag den 17. maj
2021

Ansættelsessamtaler afholdes efter aftale.

Application deadline:
17 May 2021

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Hovedstaden



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 17.05.2021
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Opslagstype
Praktikplads
Geografi
Storkøbenhavn
Øresundsregionen
Uddannelse
Medicinal & Sundhed
Arbejdsområde
Medicinal & Sundhed
Undervisning
Få opslag som dette inden alle andre

Region Hovedstaden - hurtigt overblik


Region Hovedstaden
Region Hovedstaden
Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

Placering
Kongens Vænge 2
3400 Hillerød
Logo: Region Hovedstaden
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Uopfordrede ansøgninger

Vi accepterer uopfordrede ansøgninger


LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

http://www.regionh.dk


Region Hovedstaden i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://studerendeonline.dk/job/1683828//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo
HPT