Få opslag som dette inden alle andre

Studerende søges til SCIENCE Uddannelse

Københavns Universitet (KU)

Virksom - a-kasse og faglig organisation for selvstændige


Hvis du har lyst til at arbejde med studieadministration, så er denne stilling som studentermedhjælp i SCIENCE Uddannelse på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet (KU) måske noget for dig. Stillingen skal besættes 1. juni 2021 eller snarest derefter.

Hvem er vi?
I SCIENCE Uddannelse arbejder vi med alle områder inden for uddannelsesområdet: studieadministration, studie- og karrierevejledning, studienævnsbetjening og internationalt samarbejde. Vi har travlt, men vi har en uformel omgangstone og et godt socialt miljø med plads til at have det sjovt.

Hvad skal du arbejde med?
Den ledige stilling er placeret i Sektion Studienævn, hvor vi bl.a. arbejder med behandling af ansøgninger fra studerende om dispensation, forhåndsgodkendelser og merit, studienævnsbetjening, godkendelse af studieordninger og kursusbeskrivelser samt kvalitetssikring af uddannelser og undervisning.

Dine primære arbejdsopgaver bliver:

  • at være med til at behandle de studerendes ansøgninger om dispensation i tæt samarbejde med de AC-fuldmægtige
  • at behandle ansøgninger om forhåndsgodkendelser og merit, herunder startmeritansøgninger i august
  • at registrere i det studieadministrative system, STADS
  • at lave forskellige andre administrative og praktiske opgaver i sektionen

Hvad forventer vi af dig?
Du skal være i gang med en bachelor- eller kandidatuddannelse ved et universitet og have mere end et år tilbage af din studietid.

Vi lægger vægt på, at du:

  • kan arbejde struktureret
  • selv er opsøgende og nysgerrig
  • går grundigt og systematisk til dine opgaver
  • har øje for detaljen, og formår at kvalitetssikre dit eget arbejde
  • formulerer dig klart i skrift og tale på dansk og engelsk
  • er fleksibel, engageret og serviceminded

Det er en fordel, hvis du har erfaring med administrativt arbejde. Du vil blive oplært i KU’s administrative it-systemer, men vi lægger vægt på, at du allerede er vant til at arbejde i Office-pakken.

Løn og ansættelsesvilkår
Den ugentlige arbejdstid er gennemsnitligt 12 timer fordelt hen over året. Du planlægger dine

arbejdstider for hver blok/semester sammen med de faste medarbejdere, så der er balance mellem dine arbejdsopgaver og dine studier. Du skal være forberedt på, at der i forbindelse med spidsbelastningsperioder kan være brug for, at du lægger flere timer end normalt, bl.a. er det vigtigt, at du kan arbejde ekstra i august, hvor der er særligt travlt.

Du vil blive ansat og aflønnet som timelønnet studerende i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige Område (OAO-fællesoverenskomsten) samt Organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK). Ansættelsen er betinget af at du er aktiv studerende. Timelønne er anciennitetsbestemt.

Hvordan ansøger du?
Hvis du er interesseret i stillingen, skal du sende en elektronisk ansøgning via Jobportalen (tryk på linket "SØG STILLINGEN" nederst i opslaget) senest den 2. maj 2021. Du skal vedhæfte studieblad fra din nuværende uddannelse.

Ansættelsessamtaler vil finde sted i uge 19.

Universitetet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Har du nogen spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte specialkonsulent Mette Woetmann Nielsen på tlf. 35 33 49 33 eller fuldmægtig Katja Anne Feilberg på tlf. 35 33 73 64.

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet – SCIENCE i kort form – er landets største naturvidenskabelige forsknings- og uddannelsesinstitution med 4.000 ansatte og 9.700 bachelor- og kandidatstuderende fordelt på 12 institutter. Fakultetet har et årligt budget på ca. 3 mia. kr. https://www.science.ku.dk/

Københavns Universitet giver sine knap 10.000 medarbejdere muligheder for at udnytte deres talent fuldt ud i et ambitiøst, uformelt miljø. Vi sikrer traditionsrige og moderne rammer om uddannelser og fri forskning på højt internationalt niveau. Vi søger svar og løsninger på fælles problemer og gør ny viden tilgængelig og nyttig for andre.

Kontakt
Mette Woetmann Nielsen
E-mail: mwoe@science.ku.dk

Info
Ansøgningsfrist: 02-05-2021

Ansættelsesdato: 01-06-2021

Arbejdstid: Deltid

Afdeling/Sted: SCIENCE Uddannelse

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Universitet (KU)



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 02.05.2021
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Opslagstype
Studiejob
Geografi
Storkøbenhavn
Uddannelse
Administration
Naturvidenskab
Arbejdsområde
Administration
Undervisning
Få opslag som dette inden alle andre

Københavns Universitet (KU) - hurtigt overblik


Københavns Universitet (KU)
Københavns Universitet (KU)
Københavns Universitets mål er at drive forskning af højeste kvalitet, at tilbyde forskningsbaseret uddannelse til det højeste akademiske niveau, og at formidle ny og klassisk viden til såvel videnskabelige miljøer som til det omgivende samfund.

Placering
Nørregade 10
1165 København K
Logo: Københavns Universitet (KU)
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Karrieresider

Læs mere om os på vores karrieresider:
https://www.coursera.org/ucph

Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.ku.dk


Københavns Universitet (KU) i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://studerendeonline.dk/job/1684355//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo
HPT