Få opslag som dette inden alle andre

Studentermedhjælper til SoMe og kommunikation i Uddannelse

Odense Kommune

Opret en karriereprofil og deltag i lodtrækningen om ét gavekort på 2.000 kr til LETZ SUSHI!

Uddannelse i Borgmesterforvaltningen søger en studerende til jobbet som studentermedhjælper med start den 15. juni 2021.

Om os
Som studentermedhjælper vil du have din daglige gang på Rådhuset, hvor du bliver en del af afdelingen Uddannelse, der fungerer som ”én indgang” til Odense Kommune for elever, studerende og uddannelsesinstitutioner. Vi er ca. 30 medarbejdere i Uddannelse herunder administrative, konsulenter, uddannelseskoordinatorer samt studerende og elever. Vi arbejder alle for at gøre Odense Kommune til et attraktivt uddannelsessted. Vi tiltrækker, rekrutterer, understøtter og drifter mange hundrede elever og studerende, der tager hele eller dele af deres uddannelse i Odense Kommune. I det daglige vil dine nærmeste kolleger og sparringspartnere være en håndfuld konsulenter og andre studerende, som også arbejder med rekruttering og tiltrækning af elever. Herudover kan du også forvente at du skal samarbejde med øvrige kolleger i afdelingen samt elever og praktikvejledere på vores mange praktiksteder. Herudover samarbejder vi også jævnligt med byens uddannelsesinstitutioner og andre interessenter.

Vi har mange spændende og vigtige dagsordener på tegnebrættet og én af dem, er den store udfordring med at få tiltrukket flere SOSU-elever i de kommende år, så vi sikrer, at der er tilstrækkeligt med hænder til at passe på de ældre og sårbare i vores kommune. Du får altså mulighed for at gøre en forskel ift. at få løst en af de helt store velfærdsudfordringer i de kommende år.

Om jobbet
Som studentermedhjælper i Uddannelse vil din fornemste opgave være at drive vores sociale medier. Sammen med dine kolleger sørger du for, at vi kommer bredt ud med budskabet om, at Odense Kommune er et godt sted at tage sin uddannelse. Det betyder i praksis at du vil arbejde med udvikling, planlægning og produktion af content. Vi bruger vores elever rigtig meget i vores kommunikation og en arbejdsdag for dig kunne bestå i et besøg på et plejecenter, hvor du skal mødes med en elev, som du skal interviewe og fotografere til et portræt. Når du igen lander på Rådhuset er det også dig, der skriver portrættet, får sat det op og planlagt til publicering på fx Facebook.

Opgaver, som vi forestiller os, at du kommer til at arbejde med er:

  • Udvikling, planlægning og produktion af content til sociale medier
  • Mindre opgaver ift. grafik og video fx redigering i DreamBrokers eller Canva
  • Opsøgende arbejde ift. at finde den gode historie ude på praktikstederne
  • Understøtte ift. øvrige løbende kommunikationsopgaver
  • Diverse ad hoc opgaver

Læs og se mere om vores elever og uddannelser på vores Facebook-kanal her.

Om dig
Vi forventer, at du er struktureret og kan skabe det store overblik, når opgaverne overlapper hinanden. Vi ser gerne, at du er i gang med den første del af din kandidat på en videregående uddannelse inden for fx kommunikation, medievidenskab eller lignende.

Når vi skal beslutte, om du skal være vores kommende studentermedhjælper, vil vi bl.a. kigge på om du:

  • Er fagligt engageret og brænder for at afprøve dit fag i praksis
  • Er kreativ og idérig og kan komme op med gode vinkler og forslag til content
  • Skriver i et levende sprog og kan din grammatik
  • Synes at uddannelsesområdet og udfordringen med at rekruttere elever er spændende
  • Kan arbejde selvstændigt og følger opgaverne til dørs
  • Har kendskab til målgruppeanalyser og forstår vigtigheden i målrettede kommunikationsindsatser
  • Er god til at kommunikere og skabe kontakt på tværs af en stor organisation.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med Facebook Business Manager, Canva og/eller Sitecore, men ikke et krav.

Vil du vide mere?
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Hannah Stegger fra Uddannelse på haas@odense.dk.

Løn og ansættelse
Arbejdstiden er ca. 10-15 timer pr. uge, som vi selvfølgelig tilpasser dit studie.

Løn- og ansættelse er i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 9. maj 2021, og vi forventer at holde samtaler mandag den 17. maj 2021. Hvis du bliver indkaldt til samtale, vil vi bede dig om at udfylde en personprofil, som vi vil drøfte med dig til samtalen.

For at komme i betragtning til stillingen er det et krav, at du er studerende og indskrevet på en videregående uddannelse.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Odense Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 3 dage (09.05.2021)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Opslagstype
Studiejob
Geografi
Fyn
Uddannelse
Humaniora
Sprog, Media & Kommunikation
Arbejdsområde
Internet & Multimedia
Kommunikation & Media
Marketing & Reklame
Socialvæsen
Undervisning
Få opslag som dette inden alle andre

Odense Kommune - hurtigt overblik


Placering
Flakhaven 2
5000 Odense
Logo: Odense Kommune
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.odense.dk


Odense Kommune i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://studerendeonline.dk/job/1688488//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo
KONKURRENCE
HPT